tirsdag den 30. december 2008

Ææææh HVAD?


Hold da op! På ikke mindre end fem minutter er der gået to store ting op for mig. En dum og en dejlig.

Den ene er at jeg skal på arbejde på fredag. Havde fuldstændig forgabt mig i tanken om onsdag-søndagsfri igen – så jeg havde lige overset detaljen med at 2. januar altså IKKE er national helligdag - eller bare noget der ligner. Det var den dumme. 

Den dejlige ting er... tadaaaa... Jeg har fået mig en fast læser! Min allerførste! Det giver sved på panden at tænke på, at nogen rent faktisk læser hvad man skriver, sådan ind i mellem. Men det er også en virkelig rar fornemmelse, på den der måde der mest af alt minder om lyden af barnelatter eller duften af havvand. Det er Tina omme i London. Stort, siger jeg bare!

mandag den 29. december 2008

Blanketblindhed

Det er noget min kone lider af. Hun forstår dem simpelthen ikke. Hverken med hjerne eller hjerte. Og når nu jeg skal stedbarnsadoptere - så er der dog visse blanketter der skal udfyldes. F.eks den om faderskab. Og den om stedbarnsadoption. Jeg udfylder alt det jeg kan - så skal hun bare skrive under. Jeg er ligeglad om hun er blanketblind. Hun er min!

lørdag den 27. december 2008

Juleuro

Da natten faldt på og vi gik til køjs, blev jeg atter overmandet af en snigende kvalme. Dorte kastede sig hvileløst rundt. Sukkede, prustede, knirkede og klagede sig. Jeg kunne slet ikke finde ro og var helt sikker på hun var i gang med at kælve. Efter laaaang tid gik det op for mig, at hun faktisk sov. Så kunne jeg endelig slå alarmklokkerne fra og finde ro. 
Hvor er det fantastisk som jeg er god til at hidse mig selv op!

fredag den 26. december 2008

Lagret jul



Julen bliver bestemt ikke dårligere af at ligge natten over. Det var jo et stort mandefald til juleaften når halvdelen af selskabet måtte melde fra. Far og mor var så fornuftige at holde jul alligevel. De fik julemiddag og dansede om træ - bare de to gamle nisser. Det kalder jeg sportsånd!

I aftes var jeg nogenlunde frisk. Og så var det bare om at komme hjem til Hørning. Der duftede lige nøjagtig af alt det bedste ved julen da vi trådte ind ad døren. Selvom jeg var slatten og ikke havde den store appetit - så blev det alligevel en velsignet jul med vore lille bitte juletræ. Og masser af grin!





I dag stod den på julefrokost på bakken. Det er lige om hjørnet. Jeg klarede mig forsigtigt igennem de mange retter og opgav lige før pakkelegen. Så kørte jeg hjem og hentede Dorte senere. Det var en glad dag - lige som den skulle være. Mad, fætre, kusiner, onkler, tante og den kære gamle bedstemor. I år blev vi alle gennet ud i overtøj og så for vi ellers rundt på den store grund i en lang række og sang julesange i det smukke frostvejr. 

Og min fætter Thorbjørn skal være far for første gang! Det er en vidunderlig nyhed. Så bliver der en jævnaldrende til vores lille Krumme. Perfekt! Men allermest perfekt, fordi jeg er sikker på Thorbjørn bliver en fantastisk far!

torsdag den 25. december 2008

Juleaften på hold


MaveONDE burde forbydes i dagene omkring jul! 
(eller i det hele taget!)

Jeg har lagt brak (eller bræk om man vil) lillejuleaften og heeele dagen i går! Det er surt show. Især når vi nu bare skulle være Dorte, jeg selv og min forældre. Hvis alt går vel og maven giver mig et positivt tegn - så tager vi til Hørning og trisser rundt om træet i dag. For synges - det skal der bare. 

søndag den 21. december 2008

4. søndag i advent


Traditionen tro var vi til adventskrans hos mine forældre i Hørning. Dorte er stor som et nissebjerg - men det forhindrede hende nu ikke i at kaste sig over frugt, småkager og konfekt. Hos os tænder vi et nyt lys hver søndag. Sådan har det altid været. Og ilden skal komme fra en tændstik fra den gamle tændstikæske med en pastaskrue klistret på og spraymalet med sølv. 


Mor har selv været i gang med nisselandskabet i år. Far var ikke sikker på at han kunne, når hænderne ind imellem ryster for meget

Det er virkelig ikke nemt at fotografere den uopdragne familie. Ingen af dem kan sidde stille eller holde bøtte i mere end 10 sekunder. Tror det er nemmere at fotografere lyd og RIGTIGE nisser!


Der var helt almindelig god gammeldags traditionsrig jul, med skæve ører uden for nissehuen, en masse godt til ganen, julepladEN og gavmild uddeling af nissekys.

Og så lidt drengestreger... Malthe havde lige været i gang med bedstemors nisselandskab og et par legomænd (coachet i skjul af farmand). Hold op mand - knægten spruttede af grin! Hvad der dog ikke foregår i hovedet på nutidens 5-årige! tsk tsk.




Min kone spiser grape til morgen. Hun elsker det. Det gør jeg ikke. Desværre. Jeg synes det smager alt for bittert. Og det er bittert. Tænk at indtage noget så smukt til morgenmad. Jeg har den samme misundelse overfor folk, der indtager blandt andet sushi, østers og café latte. Det ligger ikke til hverken min mave eller mine smagsløg. Men jeg synes det ser så umanerlig lækket ud. Hvis blot min smagsløg synes det samme!

torsdag den 18. december 2008

Uoverskuelig opgave

Vi skal kun købe fire julegaver i år. Og vi kan slet ikke rumme det rent logistisk. Men efter lidt tilrettelægning har vi tværet TO af dem af på min søde søster. Det er 50%. Til gengæld skal vi selv pakke ind. Det gør vi gerne. Man må sno sig!

Kvadratmeterpuslespil

Det er et puslespil at få tingene til at gå op i en højere enhed, når man blot har 40 kvadratmeter, en hel masse L-O-R-T og en lille ny på vej. 

Faktisk er det en overdrivelse at Dorte og jeg har mange ting. De milde vinde af FungShui har været gennem skuffer og skabe ad flere omgange de sidste år. Men nu hvor vi flytter om, for at presse et ekstra møbel ind - så synes jeg pludselig vi har alt alt for mange ting. 

Der er blevet ryddet op i ALT... igen...
For vi kan jo ikke bare stille tingene i et andet rum, eller på loftet (hvor folk normalt opbevarer de ting de burde smide væk - eller i første omgang aldrig have købt.. he he). Vi har kun vores elskede 40 kvadratmeter.

Så i et par dage har der været stabler af ditten eller datten på hver eneste bare plet. Det har været en færdighedsprøve at de sværere for min gravide kone at komme omkring uden at vælte et af de løjerligt stablede tårne.





 

Der skal være kaos før der kan blive orden.

onsdag den 10. december 2008

Generalprøve

Vi har lige holdt uautoriseret generalprøve på "Nu tror jeg sørme vandet er gået!"

Der sad jeg lige så stille og sivede på toilettet og så kom konen ind for hun skulle altså også tisse. Hun stod der og pjattede, og truede mig med den kæmpe vom, hun render rundt med. Og så var det jo hun kom til at grine så meget, at hun tissede på gulvet! Meget!!

Man skal altså ikke fyre sine bedste jokes og grimasser af, til en højgravid kvinde med fyldt blære. Så er det sagt!


søndag den 7. december 2008

Så er det sagt!

Til adventskrans hos bedstefar og bedstemor, kom min nevø Malthe lige med et par verbale knaldperler.

Han spillede "fire på stribe" med sin far. Far vandt og Malthe synes bare slet slet ikke det var sjovt:
"Du er ALLE bandeord!"

Senere da Malthe havde vundet over bedstemor og tog imod Onkel Dortes hånlige opfordring om, at blive banket i "fire på stribe" af hende, sagde han:
"Ha! Jeg skal vise jer hvordan man ser ÆGTE syner!"



Som perler på snor


Vi klipper og klistrer. For Liselotte deler ikke blot ud af sit liv, hun deler også ud af sin kreativitet. Det er helt fantastisk. Vi laver vimpler - og de passer som fod i hose til vores reol. Og vi har fugle der ligger og venter på, at blive kløet på ryggen med spraylim - så de kan komme op og flakse lidt i vores luftrum. 

Hvis bare ikke min kone var så syg - så ville alt være perfekt!

Tvit tvit


Jeg har fået nye vanter. De er af filt og gammelt stramaj. Der er en musvit og en bogfinke på og jeg eeeelsker dem allerede højt. De er produceret af Anne i Undreland

Se!


Vi har nisser

torsdag den 4. december 2008

Glædelig jul, Krumme


Nu er der kun en måned til termin :-)

onsdag den 3. december 2008

Juletraditioner

Endelig blev det december. Jeg har virkelig glædet mig i år. Efter et par stille juleaftner, blev der pustet liv i den gode gamle juleforventning igen sidste år. Klaus’ frieri til Michelle satte et smukt punktum for en dejlig aften.

Dorte har været syg over en uge nu. Og jeg falder bare sammen som en slatten karklud, når jeg kommer hjem fra arbejde. Men i går rullede vi julekasserne frem fra under sengen. Når man som Dorte og jeg bor virkelig småt, så kræver det lidt omtanke. Der skal pakkes noget nips væk, før juletingene kan få lov at komme frem. Og traditioner omkring julepynt har vi også. Ud fra det antal kvadratmeter vi har til rådighed, vil jeg gerne indrømme vi har temmelig mange. 

Faktisk har vi rigtig mange traditioner ved juletid i min familie. Og det er trygt. Smukt. Vidunderligt!!!


Der er mine små porcelænsbørn til små julelys. Jeg fik dem i min røde nissestøvle en jul da jeg var barn. Og de har ikke veget pladsen som mit yndlingsjulepynt siden. Jeg synes stadig de er bedårende.


Der er julekoret som Dorte har arvet fra tante. De har selvfølgelig deres faste plads på tantes bogreol. Og ikke nok med det, de har også deres faste pladser i koret. 


En af de sjovere traditioner er den årlige julekalender fra Onkel Flemming og Tante Jette. En noget grå og trist julekalender, med et væld af triste personager. Hver dag klister man en farvestrålende brik på og ender juleaften med den gladeste og sjoveste flok. Julekalenderen plejer at komme sidst i november og Dorte skønner det til at være en tyve år gammel tradition. En meget elsket en af slagsen.

lørdag den 29. november 2008

Så skete det


Vi købte vores første stykker babytøj. Og der hersker vist ikke nogen tvivl om, at det er en pige der er på vej. Tror vi skal dykke ned i drengebunken næste gang. Man skal jo ikke lade sig undertrykke af farverne i den herskende kønsfacisme...  ;-)

Vi har været længe om at træde ud i det der med at købe ting til barnet. Det var ligesom vi skulle være så sikre som vi kunne blive i både hjerner og hjerter. Nu er det så nu. Og det var en fantastisk fornemmelse, at så der med fingrene i små bitte stykker tøj - til vores eget barn.


Dorte er sløj og hoster. Så er det godt kartoflerne kan skrælles i sofaen. Med blå balje og halse-disse. Der er varmemad fra i går. Beuf Bourgogne. Mums. 

Min!

onsdag den 26. november 2008

Jeg får S-T-R-E-S-S

Hvis der er noget der kan tænde mig fuldstændig af og give mig stress-symptomer, så er det folk der udtaler sig om strAss i medierne. 
De taler om symptomer, årsager og følgesygdomme - og jeg kan slet ikke følge med, fordi jeg hele tiden lader mig distrahere af måden de siger det på: strAss - med a som i Randers og lagkage.
Hold så op med det!

Det hedder strEss -  det er med E og udtales ['stræs]

Børn må gerne sige strass - men ikke overlæger!
Ligesom det bare ikke er klædeligt for voksne mennesker 
at sige bellder (i stedet for billeder) og føddelsdag (i stedet for fødselsdag). 

Der er sikkert også meget jeg selv udtaler eller staver forkert. Er i så ikke søde at rette mig? Det er da forfærdeligt at ens familie/venner kan lade en gå igennem livet med en udtalefejl som strAss. Det svarer jo nærmest til at gå 5 år på universitetet med et stykke brugt toiletpapir klistret fast til skosålen.

mandag den 24. november 2008

Fæææærdiiiig..



Så er det færdigt – verdens grimmeste puslespil. Karin og Jette kan vente sig!

søndag den 23. november 2008

Creolersauce



En klassiker i Fruerne Jørgensens køkken :-)

(4 personer)
100 g bacon i tern
2-3 stilke bladselleri
1 grøn peberfrugt i tern
1 dåse grofthakkede tomater
1 tsk timian
1'/4 tsk allehånde
1/4 tsk cayennepeber
2 spsk chilisauce
salt og peber
(evt. majs)

Tilbehør: ris, peanuts, creme fraiche og chilisauce

Bacon svitses i en tør gryde til det er gyldent. Bladselleri skæres i strimler og svitses sammen med peberfrugten. Krydderi, chilisauce og salt/peber tilsættes. Svitses kort. Tilsæt tomater og kog ved svag varme ca. 30 minutter. Hvis der skal majskerner i skal de bare tilsættes de sidste 5 minutter.

n n n n n  (5 ud af 5)

Den smukkeste indpakning nogensinde


Om jeg glæder mig til den her pakke!!!!!!

Jul i Den gamle By

Det har været en vidunderlig dag! Først en veloverstået rengøring. Fulgt af en tur til Århus i blændende solskin. Vi skulle mødes med Dortes barndomsveninde Mette og hendes familie i Den gamle By.



Det årlige julemarked startede i fredag. Og det er altid en fryd at gå rundt i de brostensbelagte gader. Stemningen er mageløs. Levendegørelsen af museet virker optimalt. Det er så meget nemmere at fornemme de gamle dage, når husene er fyldt med levende mennesker der bager småkager og jager med gårdskarlen. Eller når man midt i det hele, ser skolelæren irettesætte et par skidt-knægte der laver løjer og ballade. 



Husmoderen i Åbogade bagte småkager og vores lille selskab slog sig ned i den tilstødende stue, hvor der blev klippet julepynt og fortalt eventyr om Grantræet. Hos købmanden får man både hurtig og kvik betjening. I køkkenet i lyset fra ildstedet havde pigerne gang i grønlangkålen. 

Frelsens Hær var på plads på Torvet. Og de fik selvfølgelig en skilling. For selv om de ikke kan synge (det er et optagelseskrav!!!) - så gør de et godt stykke humanitært arbejde!!!


 

Vi kom hjem med rugbrød, kartoffelpølse, honninghjerter, vaniljekranse, klejner og kommenskringler. Rugbrød og kartoffelpølse - det SKAL vi have. Sådan er det bare. Det hører sig ligesom til. 



Og vi SKAL også hilse på de meget store ænder.... som Helle og jeg, da vi mødtes første gang i 86, efter et par timer fandt ud af altså var gæs.....

Jeg har årskort og er en af Den gamle Bys venner. Kortet gælder for mig + ledsager. Dorte og jeg elsker at tage derind - sommer og vinter. Bare gå rundt - nyde stemningen. Det er afslappet når man ikke har betalt tårnhøj entre og synes man skal halse igennem det hele. 

Hvis du endnu ikke har oplevet Den gamle By ved juletid - så se at komme afsted. Hvis man ikke er begejstret for et mylder af mennesker, så er tricket at ankomme ved skumringstid - ca. 16.00 og blive til de lukker klokken 19.00. Det kan man selvfølgelig ikke hvis man er blind som en muldvarp - for der er ikke elektrisk lys i de små køkkener og man kan let snuble på brostenene. Men kontrasten til vores egen tid bliver ligesom stærkere når man færdes lidt usikkert i tusmørket!