lørdag den 15. november 2008

Der er intet så skønt som en vuffelivov

Fredag startede som en god dag og sluttede som en god dag. Vi nåede omkring vores kæbeopererede veninde Lene - der desværre skal "brækkes op" igen på mandag. Resultatet var ikke godt nok. Det var rigtig rart at se hende - selvom hun havde tandsættet hæftet sammen og var skæv og hævet. Vi havde alt alt for lidt tid. En lille time er slet ikke nok når vi ses så sjældent. 

Videre til Ebeltoft hvor der var lunt og rart i det restaurerede A-hus. Modtagelse af Nova - den blødeste hund jeg kender. Og hendes hundekæreste Rossi der skulle passes. Jeg kender ingen der kan logre med halen som Nova. Faktisk plejer jeg at sige at Nova logrer med HELE Nova.

 
Stearinlys og ild i brændeovnen. Afrikansk-inspireret mad: langtidsstegte poissinner, auberginesalat, speltkernesalat og fladbrød. Jette er fuldstændig fantastisk i et køkken. Har aldrig fået noget serveret fra hendes køkken der tilnærmelsesvis smagte middelmådigt!


Senere var der ris a la mande til alle dengserne. Og mandelgave! Som Karin vandt og dernæst forærede væk til os. Verdens grimmeste puslespil!!! Bare vent - du vil sikkert give mig ret!


Nærvær! Karin og Jette er et par kloge kvinder. Man får altid noget med derfra. De tager imod og giver igen. Og tænk vi var der til langt over midnat. Det er ellers sjældent Dorte holder ud så sent - med maven. 

1 kommentar:

Michelle sagde ...

Æv... Bliver helt misundelig på jeres hyggelige dag.

Jeg vil også til Ebeltoft og besøge Karin og Jette :-)