fredag den 26. december 2008

Lagret jul



Julen bliver bestemt ikke dårligere af at ligge natten over. Det var jo et stort mandefald til juleaften når halvdelen af selskabet måtte melde fra. Far og mor var så fornuftige at holde jul alligevel. De fik julemiddag og dansede om træ - bare de to gamle nisser. Det kalder jeg sportsånd!

I aftes var jeg nogenlunde frisk. Og så var det bare om at komme hjem til Hørning. Der duftede lige nøjagtig af alt det bedste ved julen da vi trådte ind ad døren. Selvom jeg var slatten og ikke havde den store appetit - så blev det alligevel en velsignet jul med vore lille bitte juletræ. Og masser af grin!





I dag stod den på julefrokost på bakken. Det er lige om hjørnet. Jeg klarede mig forsigtigt igennem de mange retter og opgav lige før pakkelegen. Så kørte jeg hjem og hentede Dorte senere. Det var en glad dag - lige som den skulle være. Mad, fætre, kusiner, onkler, tante og den kære gamle bedstemor. I år blev vi alle gennet ud i overtøj og så for vi ellers rundt på den store grund i en lang række og sang julesange i det smukke frostvejr. 

Og min fætter Thorbjørn skal være far for første gang! Det er en vidunderlig nyhed. Så bliver der en jævnaldrende til vores lille Krumme. Perfekt! Men allermest perfekt, fordi jeg er sikker på Thorbjørn bliver en fantastisk far!

Ingen kommentarer: