fredag den 9. januar 2009

En eller anden - stik mig en mojito

Tror snart jeg er den eneste dansker over 15, der aldrig har smagt en mojito!

Hele Danmark er nyforelsket i den her skide drink. Folks hjerner er som smurt ind i rom, lime og klistret sukker. Deres øjne glimter som knust is mens de sagte messer dens navn: mojito mojito. Der er en bevægelse i gang. En epidemi. En tilbedelse ud over det ganske land. De drikker det i Holte, på Amager og på den jyske hede.  

Salget af mynte i potter er i Kvickly steget med fucking 100%. 

Ja - jeg har set Go'morgen Danmark. Og der var en gut inde, som skulle fortælle om mojito. Og jeg forstod ikke et ord af hvad manden sagde. Men lækkert så det ud!

Foto: Thomas Weiß

9 kommentarer:

frk Vestergaard sagde ...

Godt nok tilhører jeg klubben af de indviede, der har smagt vidunderdrinken. Men jeg er på en eller anden måde uden for alligevel. Jeg kan nemlig ikke lide skidtet. Og så vidt jeg kan forstå på venner, trendsættere og pressen - så burde jeg være gået i ekstase. Så hvis du spørger mig, så er du ikke gået glip af det store. Græd ikke over spildt mojito!

Vita sagde ...

Frk Vestergaard - haha. Så stopper jeg øjeblikkeligt med at tude! Jeg når det jo også nok en dag!

Anita sagde ...

Hep, jeg vil godt lige melde mig til gruppen, som aldrig har smagt det ;-)

Vita sagde ...

Anita - åh gudskelov! Jeg troede jo jeg var sær!

Liselotte sagde ...

Vita, jeg har heller ikke smagt den, men jeg melder gerne, at jeg tror, at jeg kunne blive vild med skidtet ;-)

Vita sagde ...

Liselotte: Vi bliver nok desværre nødt til at prøve en dag!

Anne/Undreland sagde ...

Jeg skal gerne stikke dig en mojito! Meget gerne. Er indviet så det basker, og elsker skidtet!
Men egentlig troede jeg at hypen efterhånden var ved at have lagt sig. Jeg fik i hvert fald at vide af en bartender sidste sommer, at mojito var "so last year", og at nu skal man drikke klassiske cocktails som dry Martini og sån', hvis man er fremme på beatet. Det er jeg så ikke. Jeg er behageligt langt tilbage på beatet, og kunne ikke drømme om at skifte Mojito ud med Martini. Tssss!

Vita sagde ...

Anne: det holder jeg dig sgu op på! En eller anden dag når jeg trænger, så er det ud af døren med denne her attitude: jeg smutter lige hen til Anne og får noget so-last-year-Mojito! ;-)

Anne/Undreland sagde ...

Du kommer bare!