fredag den 9. januar 2009

For pokker da!

Kære brevkasse. Min mand bruger utrolig meget tid på Facebook og jeg synes han har en overvægt af kvindelige venner. Nu bliver jeg så mistænksom. Hvad skal jeg gøre?

Jamen for pokker da kvindemenneske: tal dog med manden!!!


(Jeg har lige set "Go'morgen Danmark" og deres brevkasse)
Jeg bliver bare så målløs. Sig mig taler par ikke sammen længere? 
Det skræmmer mig ærlig talt, hvis det er et udtryk for, at der ikke er plads til den slags i moderne parforhold. 

Jeg kan sagtens pudse glorien. Så sent som i aftes, da vi var kommet i seng, sagde Dorte: ind i mellem tror jeg du flirter med nogen på nettet. 

Og så tog vi snakken derfra. Om måden at kommunikere på og tiden der bruges på nettet. Om relationer. Om behovet for at række ud. Og om at det ALTID er vigtigt at spørge sin partner i stedet for at gå at digte. 

Dorte og jeg er solidt forankret i hinanden. Vi har et ærligt gør-det-selv- fundament. Men sandheden er jo, at vi faktisk har været fra hinanden et helt år - fordi jeg på et tidspunkt blev væk fra mig selv og mødte en gammel flamme... på nettet. 

Så hun har sine grunde. Og tilliden til mig på det område kommer næppe nogensinde op på 100% igen. Vi er tæt på. Men der vil altid sidde noget og irritere. Som et hår i øjet. Eller et kløende loppebid. 

Men vi snakker. Og vi tør. Og vi tager hinanden alvorligt. Og jeg som gik og troede, at det dannede grundlag for ethvert forhold. Jeg er naiv og kan kun beklage, at det desværre ikke er tilfældet. 

Kom nu for fanden: elsk din partner for fuld skrue! Lyt, spørg, kys, kæl og sæt fri!

9 kommentarer:

Maroi sagde ...

For pokker hvor har du ret, men jeg tror det er rigtigt svært for mange mennesker at konfronterer deres partner direkt med deres bekymringer. Måske frygter de et skænderi eller at tingene bliver mere virkelige når de siger dem direkte.

Marina sagde ...

Hov. Jeg fik et puf på armen af min kat og afsted røg kommentaren med en vistnok meget mærkelig afsender. Jeg prøver igen for det er altså bare lille ufarlige mig.

Vita sagde ...

Maroi: du er inde på noget der. Jeg synes det er synd at man kan bilde sig selv ind det er lettere at undgå konfrontationen.

Marian: ingen mærkelige kommentarer fra dig...?!?!? Katten må have ramt dig rigtig godt!

Louise sagde ...

Så er vi to, der er naive. Hjemme hos os, snakker vi sammen. Ikke uafbrudt men der snakkes.

Nogen gange om dybt besynderlige ting som hverken giver hoved eller hale - men jeg tror også, det er med til, at min hr mand og jeg nu er gående på vores 11. år. Vi mødte hinanden da vi var 20erne, og har holdt sammen siden... Vi kender hinanden godt :) Netop fordi vi er nogle snakkehoveder

Vi har set, hvordan forhold kan gå fra hinanden, når man ikke snakker :)Der er ikke nogen af os, der er tankelæsere, så vi siger tingene som de er / eller ikke er :)

Lidt lommefilosofi herfra - forsat god fredag :)

Vita sagde ...

Louise: hvor dejligt at høre. Jeg vil jo helt tor og håbe der er flest af vores "slags". :-)

Anita sagde ...

Jeg er af den holdning, at man godt må flirte en lille smule, sålænge man husker, nøjagtigt!, hvor man bor og ikke holder det skjult for sin partner.

Men flirt er en diffus ting. Et smil, lidt drilleri, en finger i siden, you name it...

Din kvinde har et stort hjerte, der kan tilgive. I skal passe rigtig godt på hinanden og helt uden at kende Jer, kan jeg bare fornemme, at I er et par skønne kvinder, begge to :-)

Vita sagde ...

Anita - jeg er helt helt enig. MAn skal selvfølgelig være årvågen. Flirt kan let udvikle sig. EMn hvis man er ærlig over for sig selv - så er jeg ret sikker på langt de fleste ved hvis de gå for langt!

Min kone har et hjerte af guld!!!

Anne/Undreland sagde ...

AY-MEN!

Desværre tror jeg at rigtig mange forhold forliser på manglende evne til at kommunikere. At det er DET der er det egentlige problem, som så avler alle de problemer man tror man har, og som man ikke kan finde ud af at få løst, fordi man ikke har redskaberne til det. Man burde få et gratis kursus i den slags, når man bliver kærestemoden. Eller i det mindste når man bestemmer sig for at sætte børn i verden. Godt at høre at I kan den slags. Det er så vigtigt!

Vita sagde ...

Anne: Jeg synes jo du har ret. Men hvad gør man egentlig hvis man ikke har de evner der gør at man kan formulere sig. Og kan forklare hvad der sker når ens indre er i kaos. I så fald må det være endnu sværere at prøve at løse nogle knuder.