onsdag den 25. februar 2009

Smile

Erna Marie begyndte at smile sådan bevidst for et par uger siden. Nu gør hun det ret tit. Men det er dæleme svært at fange med et kamera. Ovenfor er et smil der er ved at ebbe ud. Om hun smiler fordi jeg er fuldstændig vanvittig bag kameraet eller pga. teksten på savlesmækken, det får vi aldrig at vide. 


5 kommentarer:

Marina sagde ...

ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ. Hold da helt op hvor er mors dreng dejlig.

Anne/Undreland sagde ...

Hvor er hun altså bare smuk og skøn. Og dejlig. Jeg kan godt huske fotojagten på de første bevidste smil, som bare kommer og går, og som i hvert fald for mine børns vedkommende havde det med at forsvinde når kameraet kom frem - for hvad var nu DET?

Anita sagde ...

Mors dreng er mere end lækker og jeg forsøger ihærdigt at få styr på de raslende 'stokke'. Arghhh... ;-)

Berliner brosten sagde ...

Fed hagesmæk! ;-)
Og hun er godt nok lige lidt (meget) lækker hende jeres lille Erna Marie...om hun så smiler eller ej. Glæder mig til flere billeder...

Vita sagde ...

Marina: det er ha..hun nemlig

Anne: ja.. lige præcis. Eller også griner de kun når man titter frem bag kameraet og IKKE er klar til at knipse.

Anita: Du kan måske få job som maracas hos det lokale salsa-band!

Gitte: jeg skal nok sende en hvis jeg falder over en i din størrelse!