lørdag den 28. marts 2009

Højtlæsning



Mine to piger er meget optaget af at læse "TJEK BLEEN".
Selvfølgelig fordi Erna Marie er så fremmelig at hun snart kan klare den slags selv.
He!

torsdag den 26. marts 2009

Halleluja - trådløst internet

Jeg er løs på tråden inde ved naboen. Og jeg eeeeeelsker det. 
For så kan jeg sidde i sofaen lige ved siden af min elskede og lave det jeg holder af (dimser med Mac'en), mens hun sidder og laver det hun holder af (glor tv).

Lige ved siden af. Uhm!

Jeg vil også være løs på tråden hjemme!

Damn!

Vi passer drengene. 
Og hunden har selvfølgelig valgt at ligge på Dortes fødder. 
ØV!

Mere tid, tak

Er tudevorn og ømskindet. Har haft et par af de der dage, der trækker tænder ud fysisk. Ledsmerter, kæbesmerter og den forbandede, ulidelige kvalme. Nogle gange bliver det bare for meget og så knækker filmen. Jeg bliver så ked af det. Føler mig utilstrækkelig. Synes jeg fylder alt for meget.
Og kender I ikke det, når først der går hul på bylden så vælter det ud. Og pludselig er alting i vejen. Hvordan kan jeg være sådan et skravl og samtidig være tilstede, og blive en god mor? EN god kone? En god moster? En god ven? Jeg er så superglad for min lille familie herhjemme - men jeg har ikke overskud til andet end at gå på arbejde og være mor. 

Var lige inde ved naboen. Vi skal høre efter nevøerne, når de er kommet i seng. Svoger kører tidligere på job om torsdagen og søster er til et arrangement med arbejdet og kommer sent hjem. Så tøffer vi lige derind med Erna Marie og ser tv og har et øre på drengene. 
Nå, men så sad jeg lige der et øjeblik i sofaen og Frej puttede sig ind til mig og krammede og lo. Lige der midt mellem mine to guldklumper i sofaen, og en lille hånd i min, så kunne jeg bare mærke hvor lidt tid jeg har haft til dem, siden Erna Marie er kommet til. Tough shit!

Jeg vil så gerne det hele - og når som oftest ikke engang en tiendedel.
Mere tid og overskud til mig tak!


onsdag den 25. marts 2009

Morgengry og morgen-GRY


Dorte og Erna Marie starter hver morgen med en lang snak.
Erna Marie har altid en hel masse at fortælle. 
Gad vide hvad hun drømmer, den lille Rumpenisse.

lørdag den 21. marts 2009

Skævt

Der var en del ting, der var skæve med den ferielejlighed. Og det gjorde ondt i min hormonstyrede kone. Efter en del tårer, besluttede vi at vende hjem, i stedet for at bruge vores ferieenergi der. 

Så vi tog ud - blot for at vende hjem i sikker havn igen. 
Men det er vel også en slags rejse. 

Ferien bliver bare en anden end vi havde tænkt. 
Men pyt - bare vi er sammen!

fredag den 20. marts 2009

Pizzafredag


Pizza, X-Factor og ferie. Så forlanger jeg ikke mere!

Dear Naf (and Stina)

Love is (among other things) about taking chances. 
I am so thankfull that you are willing to take this chance with my sweet Stina.
I have seen the beautiful smile you bring on her face.
It tells it all.

Its a mouthfull moving to another country, but when you feel safe in your heart, you will feel safe everywhere.
I hope you will enjoy our beautiful cosy country surrounded by ocean.
You already know the (loooooooong) way to Låsby, and our (very small) home is always open for you both. 

Have a nice trip to Denmark! We look forward to get to know you a whole lot better!!!

I wish the two of you all happiness in the world.


Ps. Erna Marie says "gryyyy gryyy mmmuuuiiiii ggggggggyyyyyyiiiiiii"

torsdag den 19. marts 2009

Så galt kan det gå

hvis man ikke har tid og råd til at gå til frisøren!


Her på matriklen bliver vi efter 10 uger uden frisør til henholdsvis Ozzy Osbourne og et styk Skotsk Højlandskvæg!
MUH!

Ud i det blå

For en gangs skyld nåede vi ud at trille, inden jeg skulle i gang med aftensmaden. Erna Marie sov allerede, så det var jo bare at gribe vognen. Selv et villakvarter synes absolut tiltalende i blid forårssol. 

Grisen Liselotte var som altid med Teletubbien Erna Marie på tur.

Gråspurvene var mange og i højt humør. Os var de fuldstændig ligeglade med. Hækkene var fulde af stemmer. Det er da hvad man kan kalde "levende" hegn!

Og hjemme i haven er Anettes krokus-forårshjerte til sidste års september-brudepar kommet frem. Det er da en sød hilsen til minde om en dejlig dag. Og så slipper man for at bruge fire dage på at få orden i sine cd-er igen. Eller støvsuge knust cornflakes op mellem gulvbrædderne. 

Simpelt




Nogle gange behøver det ikke være spor avanceret for at smage vidunderligt. 
Hamburgerryg! siger jeg bare :-)

Det kribler

i min mave over alt det forår.
I sidste uge så jeg lærken højt på himlen med sin dejlige trille.
Og i dag på vej hjem fra arbejde, på et engstykke, så jeg viben.
Jeg elsker den sjove fugl, der kan snurre rundt i luften som ingen anden.
Og så lyder den som et stykke elektronisk legetøj.

Den fløj forår direkte ind i mit hjerte.

Ynglingsscenarie

onsdag den 18. marts 2009

På lørdag

tager vi en uge i ferielejlighed på Skudehavnen i Ebeltoft.
Spørg lige om jeg glæder mig.
Frisk havluft lige uden for døren.
Så gem lige lige forårsvejr til mig, tak.

mandag den 16. marts 2009

Frihed - eller mangel på samme

Sad forleden på toilettet og læste i sidste måneds GAFFA. Der var en artikel om The Broken Beats sangeren Kim Munk. Han arbejder som nedbryder i et nedbrydningsfirma om dagen og laver musik i fritiden. 
Det var nu ikke så meget artiklen, men billederne (af Rasmus Weng Karlsen) der ramte mig.
 

Kim Munk står med ryggen til på perronen og venter på sit tog, så han kan komme på job. Han har kun sig selv. Ingen overtøj, ingen taske, ingen madpakke. Formentlig kun iført de fornødenheder Dortes far altid remsede op som en slags tjekliste, inden han skulle ud af døren: pung, pik og nøgler.

Den ultimative billedliggørelse af frihed. 

Jeg kunne mærke det helt ned i maven. Trangen til nogen gange at forsvinde fra det hele. Nu går eller løber jeg, til jeg ikke kan komme længere. Ikke for at løbe fra nogen. Men for at løbe fra noget! Nemlig angsten. 

Det er den der giver mig lyst til at bryde ud og væk. Og den er det eneste der holder mig tilbage. Den har været der som en usynlig fodlænke siden jeg var 20. Og selvom jeg klarer mig virkelig godt, og har fuldtidsjob, kone og barn... på trods. Så er hele mit liv også kridtet op med en masse usynlige streger. Felter jeg bevæger mig sikkert i. Men ikke udenfor. 

Jeg priser mig lykkelig for alt det jeg har og alt det jeg kan. 
Men ind imellem stikker det i mig, når jeg så tydeligt kan mærke og se den frihed jeg ikke selv har. 

søndag den 15. marts 2009

Mor og mor


Passion Popsicle spurgte sådan lidt forsigtigt, hvad vi egentlig kalder os i forhold til Erna Marie.

Vi snakkede meget, som i rigtig meget, om det op til fødslen. For det er svært. Men vi mener begge to, at far eller mor ikke er noget man bare bliver, fordi man lægger æg eller sædsælle til. Det er en rolle man påtager sig overfor barnet. 
Nogle lesbiske bruger Mor og Momse, Mor og Mutti og den slags. Og det kan vi bare ikke. Det er simpelthen ikke os.  

Faktisk var vi mest sikre på at det ville blive mor og Vita. For Dorte skulle jo være mor og jeg var jo Vita. 

Vi har ellers også brugt termen far - for sjov. Og jeg har ofte proklameret under graviditeten, at jeg øvede mig i at stå op og tisse som de andre fædre. Og nu hvor Erna Marie er blevet født, så kan jeg da godt se at mine mandlige kønshormoner (jeg HAR for mange) slår igennem på ret markante punkter: jeg er ikke god til at sætte tøj sammen, det er mig der pakker barnevognen og mine vitser er vildt dårlige. 

Vi bruger også betegnelser som højre mor og venstre mor. ABBA-mor og Beatles-mor. Patte-mor og pjatte-mor. 

Men helt alvorligt, så kalder vi os mor og mor. Det kom ganske naturligt. For det er jo det vi er: mødre. Mødre til en fuldstændig vidunderlig lille pige. Dorte er den biologiske mor og jeg er bare ekstra lækkert mor-fyld i posen. Og det virker slet ikke mærkeligt. Jeg føler mig ligeså meget som Erna Maries mor som Dorte gør. 

Jeg tror sagtens Erna Marie kan skelne mellem mor og mor. Og når hun begynder at snakke, kan det være hun kalder mig mor Vita. Eller hun finder måske sin egen lille version ligesom min nevø, der kalder mig for Moster Missa. Og det er jo sødt og dejligt. 


torsdag den 12. marts 2009

Gør det selv


Nu skal det hele jo ikke gå op i InDesign, Photoshop og Illustrator. Back to basics. Så i stedet for som sædvanligt at kreere et eller andet på Mac'en som jeg plejer, så synes jeg Erna Maries barnedåb indbød til noget andet. Det blev med anstrengt håndskrift og skæve streger. Men selvgjort er velgjort. Og jeg fik tegnet Erna Maries stofdyr. Synes det hele blev meget nuttet. Og så tog det faktisk slet ikke længere tid, end at designe på skærmen, printe og skære. Skønt.

onsdag den 11. marts 2009

Historien der blev væk

En lille emsig afbleget journalistspire, ser for sig hylden over kaminen og sin egen hånd stille Cavlingprisen nænsomt tilrette. Hun ringer på døren til et lille anneks på den gamle frisørsalon i Låsby. En distræt, ludende overvægtig kvinde lukker op. Den ranglede fotograf er ved at vælte ned ad det smuldrende trappetrin, mens han ihærdigt forsøger at zoome ind på kvinden i døren.

Mig: ja?
Journalistspire: Er det dig der er indehaver af bloggen Gok Gokkelok?
Mig: ja?
Journalistspire: Det er MEGET længe siden du har blogget sidst, vi formoder der er sket en HEL masse spændende de sidste fjorten dage...???
Mig: ja?
Journalistspire: Kan du fortælle lidt om alt det spændende der må have holdt dig fra at blogge?
(Man hører Dorte: skaaat... gider du komme med en ren stofble?)
Mig: øøøh ... jaaaa... altså ...Erna Marie er forkølet? Hun....
Journalistspire: (afbryder) Nu tænkte jeg mere sådan på hvad det spændende er der har holdt dig fra at skrive???!
Mig: øh... øøøh... ja vi... eller Erna Marie er jo gået fra nummer 56 til nummer 62 i tøj. Så vi har jo sorteret en hel
Journalistspire: (afbryder) Du har formodentlig været meget optaget af det der har holdt dig fra bloggen, kan du løfte sløret bare en smule?
(Man hører Dorte råbe: skaaaaaaaAT, kommer du med den stofble?)
Mig: huh? øh.... vi har jo lavet invitationer til barnedåb, (glad i stemmen) vi har selv tegnet dem! Men ellers ... vi har fået noget fiskesnøre fra min far til at lave uroerne med. De er nemlig
Journalistspire: cut....... CUT........ CUT!!!!! Sluk for fanden det kamera Henrik. Jeg kan jo ikke bruge det her til en skid. 
(vender rundt på hælen, kameramanden drejer og vrider om på foden.. humper efter, hun hvæser ud mellem tænderne) 
Jornalistspire: (til kameramand) Jeg kan jo ikke bruge det her til en skid vel...
Kameramand: nåeh.. nej... det var vist ikke...
Journalistspire: skaf mig lige nummeret på hende bibliotekaren i Hinnerup, der åd den der selvbiografi om Anders Fogh i ren protest i går.. Det må der sgu da være noget kød på...
Kameramand: (forsagt) øh.. der var en der nævnte at hun er blevet indlagt på mave-, tarm-afdelingen.
Journalistspire: Fuck dig!
(Man ser dem forsvinde omkring hjørnet)

tirsdag den 10. marts 2009

Kampvægt

I fredags kom jordemoderen og sagde at nu vejede Erna Marie 4,5 kilo, og havde hermed præsteret at æde sig ind i normalvækstkurven. 
Sådan lille dame :-D

Men stadig:
Erna Marie vejer 1,5 kg. mindre end veninde Lenes sorte hankat Louis!

søndag den 1. marts 2009

Erna Maries sommerfugle

Erna Marie er seks uger i dag. Prøv lige at sige WROUUUUUM, gider du. Hold op hvor tiden flyver afsted. 

 
Nå, men hun har altså fået den her sommerfugle-uro af bedstefar og bedstemor, da hun kom til verden. Og vi har kombineret den med en spilledåse fra en kasseret uro. Den spiller vuggevisen fra Lady og Vagabonden. Og hun ELSKER den. 
Faktisk har hun i flere uger BEDT om, at få den tændt, når vi skifter hende. Hun drejer sig mod uroen, stirrer intenst på den og knirker alt det bedste hun kan. Når vi så har trukket den op, så tilbedes den med store smil og glad pludren al den tid den kører. 
Der er fire store tykke sommerfugle. Og inde i midten sidder en tyk og glad diktator-orm i et æble og herser med dem på den gode måde. Og det bedste er, at de vender så man kan se dem nedefra. (fås i Askeladen i Århus)

Jyttes Burmesiske kyllingecurry

Her i huset ryger der temmelig meget karry indenbords. Indisk, burmesisk... nam nam.
Og jeg synes ikke i skal snydes for denne vidunderlige ret, som er stærk på sin egen helt blide måde. Opskriften har vi fra vores ynglingskøkkenekvilibrist Jytte. Hun er vores veninde og en gudinde i et køkken. (Hun skal lave maden til Erna Maries barnedåb...weeee)

Marinade til kylling: 
3 tsk soya
1 nip salt
1 nip sukker
3 tsk sesamolie
1 tsk maizenamel
kværnet peber

Pasta (curry paste): 
4 fed hvidløg
2 løg
2 røde chili uden frø
3 cm frisk ingefær

Øvrige ingredienser:
4 spsk jordnøddeolie
6-700 g. kyllingefilet i tern eller strimler
1 tsk stødt chili
1 tsk gurkemeje
1/2 tsk salt
6 dl kokosmælk
3 dl bouillon

Bland ingredienserne til marinaden og mariner kyllingen i max. 15 minutter. 
De fire ingredienser til pastaen klargøres og blendes til en lind pasta. Svitses i opvarmet olie under omrøring i 5 minutter. Kyllingen svitses med. Resterende ingredienser kommes i. Bringes langsomt i kog. Skal simre i 30 minutter. husk at røre. Smages til før servering. 

Serveres med basmatiris, forårsløg og lime i både. 
Derudover kan man servere almindeligt ristaffeltilbehør til. 

Lime er et must. Det går op i en højre enhed med den kraftige sovs. 

Kyllingen marineres

Pastaen svitses i olie

Sovsen simrer :-)

Vores tilbehør


n n n n n  (5 ud af 5)