mandag den 16. marts 2009

Frihed - eller mangel på samme

Sad forleden på toilettet og læste i sidste måneds GAFFA. Der var en artikel om The Broken Beats sangeren Kim Munk. Han arbejder som nedbryder i et nedbrydningsfirma om dagen og laver musik i fritiden. 
Det var nu ikke så meget artiklen, men billederne (af Rasmus Weng Karlsen) der ramte mig.
 

Kim Munk står med ryggen til på perronen og venter på sit tog, så han kan komme på job. Han har kun sig selv. Ingen overtøj, ingen taske, ingen madpakke. Formentlig kun iført de fornødenheder Dortes far altid remsede op som en slags tjekliste, inden han skulle ud af døren: pung, pik og nøgler.

Den ultimative billedliggørelse af frihed. 

Jeg kunne mærke det helt ned i maven. Trangen til nogen gange at forsvinde fra det hele. Nu går eller løber jeg, til jeg ikke kan komme længere. Ikke for at løbe fra nogen. Men for at løbe fra noget! Nemlig angsten. 

Det er den der giver mig lyst til at bryde ud og væk. Og den er det eneste der holder mig tilbage. Den har været der som en usynlig fodlænke siden jeg var 20. Og selvom jeg klarer mig virkelig godt, og har fuldtidsjob, kone og barn... på trods. Så er hele mit liv også kridtet op med en masse usynlige streger. Felter jeg bevæger mig sikkert i. Men ikke udenfor. 

Jeg priser mig lykkelig for alt det jeg har og alt det jeg kan. 
Men ind imellem stikker det i mig, når jeg så tydeligt kan mærke og se den frihed jeg ikke selv har. 

Ingen kommentarer: