søndag den 1. marts 2009

Jyttes Burmesiske kyllingecurry

Her i huset ryger der temmelig meget karry indenbords. Indisk, burmesisk... nam nam.
Og jeg synes ikke i skal snydes for denne vidunderlige ret, som er stærk på sin egen helt blide måde. Opskriften har vi fra vores ynglingskøkkenekvilibrist Jytte. Hun er vores veninde og en gudinde i et køkken. (Hun skal lave maden til Erna Maries barnedåb...weeee)

Marinade til kylling: 
3 tsk soya
1 nip salt
1 nip sukker
3 tsk sesamolie
1 tsk maizenamel
kværnet peber

Pasta (curry paste): 
4 fed hvidløg
2 løg
2 røde chili uden frø
3 cm frisk ingefær

Øvrige ingredienser:
4 spsk jordnøddeolie
6-700 g. kyllingefilet i tern eller strimler
1 tsk stødt chili
1 tsk gurkemeje
1/2 tsk salt
6 dl kokosmælk
3 dl bouillon

Bland ingredienserne til marinaden og mariner kyllingen i max. 15 minutter. 
De fire ingredienser til pastaen klargøres og blendes til en lind pasta. Svitses i opvarmet olie under omrøring i 5 minutter. Kyllingen svitses med. Resterende ingredienser kommes i. Bringes langsomt i kog. Skal simre i 30 minutter. husk at røre. Smages til før servering. 

Serveres med basmatiris, forårsløg og lime i både. 
Derudover kan man servere almindeligt ristaffeltilbehør til. 

Lime er et must. Det går op i en højre enhed med den kraftige sovs. 

Kyllingen marineres

Pastaen svitses i olie

Sovsen simrer :-)

Vores tilbehør


n n n n n  (5 ud af 5)

5 kommentarer:

Klidmoster sagde ...

Hej Vita
Orv, det ser super godt ud. Det må ha´ givet varmen.
Glad hilsen
Malou

Vita sagde ...

Hej Malou
Det gi'r nemlig både varmen OG højt humør :-D

kyllyan sagde ...

Jeg har aldrig spist curry paa nogen maade saa undskyld mig hvis jeg stiller et dumt spoergsmaal:

Hvordan kan det vaere en kyllingecurry ... hvis der ikke er curry i ? Er det en forglemmelse eller er navnet bare misvisende ?
Hey,
Tine

Vita sagde ...

Hej Tine. Du ved at der ikke findes dumme spørgsmål. Jeg har selv stået med samme tanke engang.

Men nu har jeg luret at det vist hænger nogenlunde sådan sammen:

Karry findes som pulver og pasta. Karry er jo ikke et egentligt krydderi - men en blanding af mange forskellige slags. Og i f.eks indien har hver familie sin egen blanding. Pastaen laves af friske smagsgivere: det kan som her være hvidløg, ingefær, løg osv...

Så en curry er vel bare en ret der enten indeholder curry-paste eller curry/karry.

:-)

kyllyan sagde ...

ok, saa er jeg med. Det ku' jo godt vaere det var en smutter =).
Hep,