torsdag den 26. marts 2009

Mere tid, tak

Er tudevorn og ømskindet. Har haft et par af de der dage, der trækker tænder ud fysisk. Ledsmerter, kæbesmerter og den forbandede, ulidelige kvalme. Nogle gange bliver det bare for meget og så knækker filmen. Jeg bliver så ked af det. Føler mig utilstrækkelig. Synes jeg fylder alt for meget.
Og kender I ikke det, når først der går hul på bylden så vælter det ud. Og pludselig er alting i vejen. Hvordan kan jeg være sådan et skravl og samtidig være tilstede, og blive en god mor? EN god kone? En god moster? En god ven? Jeg er så superglad for min lille familie herhjemme - men jeg har ikke overskud til andet end at gå på arbejde og være mor. 

Var lige inde ved naboen. Vi skal høre efter nevøerne, når de er kommet i seng. Svoger kører tidligere på job om torsdagen og søster er til et arrangement med arbejdet og kommer sent hjem. Så tøffer vi lige derind med Erna Marie og ser tv og har et øre på drengene. 
Nå, men så sad jeg lige der et øjeblik i sofaen og Frej puttede sig ind til mig og krammede og lo. Lige der midt mellem mine to guldklumper i sofaen, og en lille hånd i min, så kunne jeg bare mærke hvor lidt tid jeg har haft til dem, siden Erna Marie er kommet til. Tough shit!

Jeg vil så gerne det hele - og når som oftest ikke engang en tiendedel.
Mere tid og overskud til mig tak!


Ingen kommentarer: