søndag den 31. maj 2009

Aftentur


Vi har lige været ude og nyde vejret efter aftensmaden. Både Dorte og jeg er meget blege mennesker (interessant-blege!) der skal tage det med solen alvorligt. Desuden har jeg umanerlig svært ved at klare varmen. Så om morgenen og aftenen, der sniger vi os ud. 

Vi gik op i den lille skov. Erna Marie elsker at kigge op i træernes kroner. Lyset der spiller mellem bladene. Mor og mor der går og hyggesnakker. Grisen Liselotte får en masser pludren med på vejen. Og de sidste 5 minutter af turen, blev det faktisk SÅ hyggeligt, at den lille bare skraldgrinede resten af vejen hjem. Vidunderlige tosseunge!

lørdag den 30. maj 2009

Mild og god




Dagen startede langsomt. God tid. Smilende æg. Fred og ro. Besøg af Fætter Frej på små bare fødder. Så var jeg et smut i eksotiske Galten for at købe fødselsdagsgave til farmand og barselsgave til fætter. Hurtig frokost og afsted til mor og barn afsnittet på Skejby. 


Erna Marie tog sin første lur i autostolen. Vidunderlige lille menneske. Vi var inde på skift. Børn må ikke medbringes. Men vejret var dejligt for den der var ude. 

Jeg synes jo af hjertet, at alle babyer er vidunderlige. Men hende her, hun var smuk! Og lille og fin. Glæder mig til at følge endnu et vidunder på Bach-stammen! 






Dagen har været kærlig mod mig. Og aftenen mild og god. Vi havde lovet at lufte den lille røde. Så vi tog en tur ad den grønne sti efter aftensmaden. Nu er min dag ved at være slut. Pigerne sover. Jeg sidder i tusmørket og kan knapt se hvad jeg selv skriver. Jeg forventer mig allerede meget af dagen i morgen. 

fredag den 29. maj 2009

Mine to


Jeg elsker når de leger. De er så fulde af kærlighed og grin, begge to!

Ja, jeg ved godt den vender lidt forkert. Kan ikke finde ud af at vende den. Det kommer nok engang. 

Jubel

Så er jeg blevet kusinefætterfastermostertingeling!

Jeg har mange kusiner og fætre. Nogle af dem er jeg meget tæt på. Specielt en søskendeflok på fire, hvoraf den yngste i går fik sit første barn: en datter. 

Jeg jubler indeni. Mest fordi han bliver en kærlig far ud over det sædvanlige. Men også fordi jeg synes det er skønt, at Erna Marie har en i familien hun følges med aldersmæssigt. 

Jeg har haft den gladeste sms-kommunikation med den stolte fader her til formiddag. Og så kan jeg bare mærke helt ned i maven, hvor højt jeg elsker den flok. De er jo næsten mine søskende. I hvert fald i hjertet. 

Bobble

Sidder på arbejde. Næsten alene i det store kontor. Har lukket mig inde i en boble. Tori Amos i høretelefonerne og en masse billeder på skærmen, der skal klargøres til vores næste hjemmesideprojekt. En af de dage hvor jeg elsker mit arbejde højt!

Kattepine

Øv. Da jeg var 50 meter fra mit arbejde, så jeg en nylig påkørt kat i vejkanten. Jeg kunne ikke bære den skulle ligge der. Forstår ikke man bare kan køre videre. Så jeg ventede på en af mine yndlingskolleger og spurgte om han ville gå med ud og bære den ind i grøften, inden den risikerede at blev ramt yderligere. Selvfølgelig ville han det. 

Nu ligger den – stor og flot – i græsset i sikkerhed for hidsige dæk. Desværre var den hverken øretatoveret eller bar halsbånd. Hvorvidt den var chippet ved jeg jo ikke. Men der var desværre ingen jeg kunne henvende mig til. Håber ejerne finder den og får den begravet i baghaven. 

onsdag den 27. maj 2009

Kan man det?

Kan man kalde et pølsehorn kønt?

Jeg synes det ikke - men ikke desto mindre var det det, Dorte stolt udbrød igår da hun havde bagt en god håndfuld: 
"neeeej, det her er altså det kønneste pølsehorn jeg nogensinde har lavet!
Og så blev jeg jo nødt til at fotografere det. Det er det store kønne brød der ligger forrest. 

mandag den 25. maj 2009

Fodfæste

Sikke en weekend. Den startede helt nede i minusfeltet. Så fik jeg langsomt fodfæste og en rolig fødselsdag for min morbror, fik humøret til at fæstne igen. Informationer er indhentet og sorteret. En beslutning er taget. Nu skal der bare handling bag. Forhåbentlig har jeg lagt de første sten til en ny vej inden ugen er omme. 





Min morbror bor næsten lige om hjørnet. På den smukkeste plet. Jeg bliver rolig helt ned i tæerne af udsigten over min barndoms hjemegn. Erna Marie sov trygt under troldhaslen og nød ellers selskabet. Hun var i så godt humør om aftenen at hun grinede i søvne!


Oppe at køre

VI HAR DEM! VI HAR DEM! VI HAR DEM!!!

Billetterne til Tori Amos i Operaen er i hus. Klidmoster og jeg slog pjalterne sammen og har scoret FINE billetter. Vi kan ikke få armene ned. Og det er ikke så godt, for lige nu sidder hun i biffen og ser Antichrist. Stakkels dem bagved. 

Der er lang tid til september! Suk!

Men så har vi god tid til at planlægge madkurvens indhold.


lørdag den 23. maj 2009

Slået ud

Har været syg igen i nat. Og gik i sort. Bliver fuldstændig slået ud af alle de fysiske problemer. Har tudet en time fordi jeg blev nødt til at aflyse en aftale i morgen. En aftale jeg havde båret på som en kostbar skat fordi jeg sådan glædede mig. 

Så føler jeg mig utilstrækkelig. Orker ikke at være hende der aldrig har energi og overskud. Og så tuder jeg og gemmer mig hos Dorte. 

Og så flyder det hele og jeg får luft og kommer hurtigt op igen og ser at verden er grøn og det lige har regnet. 

Jeg finder ud af det... ikke?

onsdag den 20. maj 2009

Tori Amos i Operaen



Endelig kom der en dato på en dansk koncert!
20. september 2009 i Operaen. 
Jeg er SÅ klar. Hvem skal med???



lørdag den 16. maj 2009

Jeg har min hest jeg har min lasso

Jeg håber inderligt at Brinck har udskiftet sin imaginære bredryggede jyske hest med en lille pony i aften. 

Held og lykke!
Knæk og bræk!
Yippee-ki-yay motherfucker!!!

Ha!

Rengøringen er overstået!

Nu kan resten af dagen bare komme an. Hvis den tør. For jeg har tænkt mig at bruge den til stort set ingenting. Det trænger jeg sådan til. 

Fysikken kan slet ikke følge med for tiden. Jeg står op, jobber, handler og laver mad hver dag. Og så er der ikke kræfter til mere. Når vi endelig når til weekenden, har min krop brug for så meget pause, at jeg ofte klapper helt sammen. Det er sgu også ved at være temmelig enerverende altid at have ondt et eller andet sted. Men det er åbenbart mig og mit liv, desværre. 

Jeg må få det bedste ud af det. Så fra 1. juni er jeg den, der er gået ned i arbejdstid.  

onsdag den 13. maj 2009

Lille menneske

Hvor skal man så lede?

Jeg har fundet et frisk spor efter en længe savnet veninde fra en svunden tid. Og Dorte og jeg kom til at snakke om mennesker, der sætter spor af betydning i ens sjæl. Mennesker der bliver ved at dukke frem fra ens erindring. 

Følgende samtale udspillede sig:
Dorte: Der er også en pige fra efterskolen jeg tit tænker på.
Mig: Hvorfor leder du så ikke efter hende?
Dorte: Fordi jeg ikke kan huske hvad hun hedder til dessert!

Dessert! *sprut*
Nej så finder du hende sgu aldrig...

tirsdag den 12. maj 2009

Fremmedgjort

Nåeh ja - det seminar fik jeg ikke så meget ud af. Det var lige grundlæggende nok. Jeg havde håbet på noget mere. Men hvad pokker. Det var jo en gratis fornøjelse med glimrende forplejning. 

Til frokost kom jeg til at sidde ved siden af en nydelig herre. Jeg prøver altid t få gang i en samtale, så man ikke bare sidder der og føler sig fremmed. men han lukkede ned med korte svar hver gang jeg prøvede. Han var overhovedet ikke interesseret i at kommunikere. 

Værre var det med hende jeg var kommet til at sidde overfor. Jeg prøvede at smile til hende  når vi fik øjenkontakt. Men hun skyndte sig hver gang at kigge væk. Til sidst blev det sgu så markant, at jeg overbeviste mig selv om, at hun var socialfobiker. Der var ingen åbning. Overhovedet. 

Så jeg sad der og kiggede ned i min tallerken for ikke at genere nogen. Og følte mig fremmed. Og ekskluderet. Og synes det var mærkeligt og at de andre var temmelig uopdragne. 

Man er sammen så kort tid til sådan nogle arrangementer. Og det skal bare være en hyggelig afslappet dag. Igennem en halv times frokost kan man vel nok række hånden ud. Det handler jo bare om venlighed. Og velopdragenhed. I min optik. 

Men bassinet udenfor var fyldt med haletudser. Og jeg nåede en kop hyldeblomst ved åen i Århus med en af veninderne. Og jeg fik afleveret bradepanderne vi havde lånt til dåben. Og fejret nevøens fødselsdag med pandekager. Og gå kold med computeren i sofaen. Der er jeg nu. Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah. Med konen ved siden af. 

I sneglefart


Mine morgener er langsomme. Så langsomme at de fleste sikkert vil være i tvivl om jeg nu også ER vågen. Jeg er aldrig morgensur. Jeg tager bare ufattelig lang tid om at vågne. 

Jeg står op klokken 6 når vækkeuret ringer. Går i bad. Tænder for computeren. Begiver mig en tur i blogland. Et sted mellem 7 og 8 vågner de to andre. Så jeg har god tid. Det passer sådan cirka med at jeg er helt vågen, når jeg lander på jobbet klokken 8. 

Dorte er sådan en PLING-nu-er-jeg-vågen-type. Erna Marie er en laangsom vågner ligesom mig. Hun ligger længe og nusser med dynen. Gaaaaaber. Stræææækker sig. Knirker. Smiler. Klukker. Gaaaber. Det er dejligt jeg ikke længere er den eneste. 

I dag skal jeg på seminar hos Datagraf i Auning. Jeg har valgt to moduler med deres fantastiske Design-chef Lars Hoff-Lund. Jeg håber at få lidt inspiration. 

mandag den 11. maj 2009

Den bedste lyd i verden


Ja det er altså ikke Dortes ubehjælpelige trommelyde... eller det synes Erna Marie vist. 
Lyden af sådan en lille skrupgriner gør bare SÅ godt i maven.

Og Erna Marie er lykkelig for trommelyde, pruttelyde, klappelyde, dyrelyde, lyde, lyde, lyde.
Selv min fantastiske snøvlede Lars Larsen parodi går rent hjem.

Mere weekend, tak!

Nu gik det lige så godt med det der weekend. Den var lige så dejlig lang og godt i gang. Og så vågner jeg op og skal på arbejde. Det dur altså ikke.

Jeg vil meget hellere mere af det der weekend, hvor jeg kan fejre ældste nevø med boller og spidermankage. Og hvor jeg kan se uformelige voksne hoppe på drengens ny-samlede trampolin.  Hvor jeg får det skønneste tandløse smil, fordi knægten pt. mangler 3 fortænder. Eller hvor der er tid til at gøre rent så alting dufter og jeg synes det er dejligt, selvom jeg kommer til at nyse og hoste af sæben.

Eller hvor jeg kan kysse min kone, fordi der lige er lidt mere tid end i hverdagene. Eller gå tur i skoven med de to mindste. Erna Marie sovende i barnevognen og Frej med næsen i den danske skovmuld for at tælle skovsnegle. Skovens plettede solskinsvimrende lysegrønne tag - det er lige mig. Her fandt vi ederkopper, fluer, snegle med huse og andet småkravl som har stor værdi når man er 2  1/2. En bænk med indbygget hulning til børns småskatte (som f.eks smukke sten). 


Hvor jeg kan lægge mig når jeg har brug for det, fordi jeg ind imellem bare bliver så umanerlig utilpas. Fordi fysikken ikke kan følge med. 

Tid til at være og trække vejret. Til til at nusse med hende den lille der vokser så forbasket hurtigt. Tid til at regne ud hvordan jeg får lokket marksvampene i Dorte. Det gør man med Beuf Bourgignon. Helt klassisk.



Hvor jeg er omgivet af familie og alt det der gør godt. Hvor tiden er min. Hvor jeg falder til ro indeni. 

Mere af det, tak!

fredag den 8. maj 2009

Ohøj - Pak choi


Pak choi - en af de der sære grøntsager, som ikke ved, om den vil være kål eller salat. Sådan en af de der grøntsager, der kan få de særeste udtryk frem i min kones ansigt. Sådan en grøntsag der skal sniiiiges ind i madlavningen. Den er en UDFORDRING er den. 

MEN jeg tager kampen op. Da den overlevede udpakning fra trækasse fra aarstiderne og til køleskabet - udført af konen, så er det vel også værd at give den endnu en chance. Så er det jo bare at finde en opskrift. 

Den fandt jeg på Spis Bedres hjemmeside:
(på linket er den oprindelige opskrift - her under er min udgave, som ikke er så meget anderledes)


Kylling stir fry med nødder og Pak Choi

Ingredienser

4 stykker stegt kylling

125 g ægnudler

olie evt. sesamolie

1 tsk. friskrevet ingefær

1 pak choi

1 håndfuld peanuts

salt, peber

1 spsk frisk koriander


Gør sådan

Pil kyllingekødet i strimler. Kog ægnudlerne i letsaltet vand som anvist på emballagen. Lynsteg det strimlede kyllingekød i lidt olie. Tilsæt ingefær samt snittet pak choi og nødder, og lynsteg endnu 3-4 min., til det stadig har bid. Smag til med salt og peber, og drys med koriander. Server straks med friskkogte nudler

.

MUMS

Alene hjemme

Erna Marie og jeg er alene hjemme. Dorte er HELT inde ved siden af og bage boller sammen med søs, til ældste nevøs fødselsdagsfest i eftermiddag. Vi hører Lisa Stansfield og gnaver i tøj-dinosaur. Det er bare SÅ hyggeligt. 

onsdag den 6. maj 2009

Der er ikke tid nok

Overhovedet!
Mit døgn er skrumpet ind til det rene ingenting. 
Hvad pokker lavede jeg før jeg fik barn. 
Aftnerne er 10 timer for korte. 
Jeg når INGENTING.
I-N-G-E-N-T-I-N-G.

Min hjerne er blokeret. Jeg er træt. Jeg kan ikke samle mig. 
Der er tusind ting der skal gøres. 
Jeg får knapt udrettet én. 

Føler mig stresset. 
Tror mine timer er gået derhen hvor også alle de enlige sokker er gået hen...

Hmmmm... så ved jeg jo hvor jeg skal lede!

mandag den 4. maj 2009

Kædereaktion

I lørdags, da jeg stod med hovedet inde i søsters ovn, kom hun med BREVET fra statsamtet. Jeg VIDSTE bare at jeg ville begynde at græde når jeg så adoptionspapiret. Og sådan blev det selvfølgelig. Så der stod jeg, med ovnrens op ad armene, og tårer ned ad kinderne og bævede med papiret i hånden. 
Dorte og søster grinede først af mig, men så måtte søster også lige knibe en tåre. 
Og senere da jeg stolt viste papiret til mine forældre, sagde min mor med tårer i øjnene: "Åh hvor dejligt! Så er vi endelig rigtige bedsteforældre".

I al min egoistiske frustration over at blive diskrimineret, havde jeg ikke skænket en tanke, at det her havde betydning for andre end mig. Men det gælder jo både moster, onkel og fætre, der med det papir endelig er blevet rigtig familie. 

Jeg har aldrig før sådan rigtig følt mig diskrimineret pga. min seksualitet. Men den her lov, der gør, at jeg først kan adoptere mit barn efter tre måneder, den har gjort mere end ondt. 

Når politikerne snakker om homoseksuelle og mulighederne for at få børn, så kæfter de altid op om barnets tarv og barnets rettigheder. Dem har de i hvert fald ikke tænkt på her. Hvor har jeg og Erna Marie stået juridisk de sidste tre måneder. Hvad nu hvis der var sket Dorte noget. Eller hun var skredet med barnet... Jeg tror næppe Erna Marie var blevet taget fra mig. Men loven følger slet ikke med. 

Så kære politikere, når i nu endelig har fattet at børn af homoseksuelle ikke bliver anderledes, sære eller homoseksuelle pr. definition og derfor har åbnet op for mulighederne for at blive insemineret via det offentlige - så behandl os og vores børn ordentligt. Lad os få fælles forældremyndighed fra starten!

1. maj - med udfald

Altså den der 1. maj. Den gik ikke helt som forventet. Vi skulle lige i Bruuns for at ordne nogle ting før vi ville tage i Botanisk Have. 
Blandt andet skulle vi i H&M. 

Pffffffffffffffft. Hvordan pokker gør de der mødre? Det er jo fuldstændig umuligt at manøvrere en barnevogn rundt mellem stativer og mennesker. Det tog os fem minutter at komme 10 meter. 

Vi tog det med højt humør og elskebarnet er bare udstyret med en fantastisk tålmodighed. Så hun hyggede sig, mens hendes to alt for runde mødre kæmpede sig rundt i gangene mellem sommerhatte og lyserøde strømpebukser. Det er altså ikke helt nemt, når vi begge er udstyret med en bagdel størrelse malkeko.

Det var også nødvendigt, at begive os i slalom ned gennem det overfyldte strøg. Og da vi var på vej mod Bruuns igen for at hente bilen - så slap Dortes tålmodighed op. Der var ikke plads til flere indtryk. Vi ville bare hjem. 

Selv mig der jævnligt snakker om at flytte tilbage til Århus, faldt først ind i en normal hjerterytme, da jeg så Låsbys ligusterhække igen. Brede forladte kedelige fortove. Det er LIGE mig - især når jeg skal manøvrere en barnevogn!!!

Det var ærgerligt vi ikke nåede ind og råbe lidt politiske kampråb. Især fordi vi havde halve aftaler med en hel masse dejlige damer. Men Dortes fødselsdag faldt heldigt ud alligevel. Næste år skal vi bestemt lave noget mere festligt!

Optimisme

På vej hjem fra Århus i fredags, så vi to blaffere stå med et utydeligt skilt og tomle i en buslomme i Åbyhøj. En ung bleg dansk fyr og en smuk ung afrikansk kvinde. 

Dorte: Hvad står der på skiltet? KENYA?
Mig: Ahhh... knap nok... der står Ringkøbing!
Dorte: Jeg synes også det var lige optimistisk nok!

fredag den 1. maj 2009

Hjerte i flødesovs -MIT hjerte

Solskin på sengekanten. Min elskede fylder år. Elskebarnet er officielt mit fra i dag. Og vi skal til staden og hænge ud under et flor af røde faner. 
Jeg elsker det. Er vokset op i den kærlige skygge af arbejderbevægelsen. Var særdeles aktiv i typografforbundet som ung. For mig er det meget mere end solskin og fadøl. Når jeg ser et rødt flag smælde klinger i hele min sjæl.

God 1. maj!