mandag den 25. maj 2009

Fodfæste

Sikke en weekend. Den startede helt nede i minusfeltet. Så fik jeg langsomt fodfæste og en rolig fødselsdag for min morbror, fik humøret til at fæstne igen. Informationer er indhentet og sorteret. En beslutning er taget. Nu skal der bare handling bag. Forhåbentlig har jeg lagt de første sten til en ny vej inden ugen er omme. 





Min morbror bor næsten lige om hjørnet. På den smukkeste plet. Jeg bliver rolig helt ned i tæerne af udsigten over min barndoms hjemegn. Erna Marie sov trygt under troldhaslen og nød ellers selskabet. Hun var i så godt humør om aftenen at hun grinede i søvne!


4 kommentarer:

Berliner brosten sagde ...

"Forhåbentlig har jeg lagt de første sten til en ny vej inden ugen er omme". Det lyder da ret så spændende må jeg sige! Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme om mig, men nej, ikke endnu. Glæder mig til at høre mere om "vejen". Liebe Grüße

Vita sagde ...

Tak Gitte. Håber snart du får styr på stemmen. :-)

Marina sagde ...

Når man griner i søvne kan livet ikke være meget bedre. Håber din nye vej også føre dig den vej (Selvom Dorthe nok vil påskønne hvis du holder dig til stille klukken fremfor overgiven skraldlatter...)

Vita sagde ...

Tak Marina. Åh, det ville jeg elske. Det er så dejligt at vågne midt i et grin.