tirsdag den 30. juni 2009

Hun ligner i hvert fald...

sin mor!!!!!


På billedet: Dorte 5 måneder tilbage i 1968 og ErnaMarie 5 måneder 2009


Erna Marie update:
Griner rigtig meget. Af os. Eller af ingenting. Vi er ligeglade. Elsker når hun griner!!! Efter 5-måneders vaccinen er hun så til gengæld også begyndt at græde mere. Og med lyd! Hun har fundet sine tæer. Er rigtig god til at stå på strakte ben. Synes stadig det er in at lave pruttelyde og bobler. Har lige fundet ud af at det er fedt at sige da-da-da-da-da-da-da-da-da-da-da. Synes det er svært at sove når det er varmt. Er vild med Sifka (søsters hund) og sin moster. Har allerede fået mange flotte tegninger af fætter Malthe på 6. Den flotteste hænger over sengen. Der er en regnbue og et hus med en lillebitte dør og et lillebitte tagvindue. Hun er lige gået fra blestørrelse 3 til 4. Elsker at bade. Plaske plaske. Har fået et myggestik. Er det mest fantastiske menneske at vågne op sammen med!

onsdag den 24. juni 2009

Foreløbig fuldstændig fantastisk ferie


Igår var vi på tur til Århus. Vi skulle jo lige kigge lidt på det der "vandkunst" (Sculpture by the Sea). Vi havde en pragtfuld dag. Jeg var så fuld af energi hele dagen, det var næsten som at være mit gamle jeg. Vi
slentrede fra Tangkrogen til Varna hvor Erna Marie holdt spisepause under et træ. Og så slentrede vi tilbage. Vi så det vi kunne, uden at skulle eksperimentere for meget med hvor terrængående barnevognen er. 


Der var sort af hvide mennesker. Og det viser jo med al tydelighed, at kunst ikke kræver højrøvede bygninger og dyre entreer, men at der sker noget fantastisk, når det bliver pillet ud af de normale statiske rammer. Hvad man så mener om de enkelte kunstværker er jo individuelt. Alle værkerne taler formentlig til forskellige mennesker. Personligt elsker jeg når noget rammer så bredt. Og rammer dem der normalt aldrig ville sætte en fod på et kunstmuseum. 

I starten af 90'erne var jeg særdeles aktiv i en gruppe der hed Croquis Grotesque (dannet af fotograf Steen Andersen). Vi arrangerede i en årrække anderledes fotoudstillinger i de gamle auktionslokaler i Frederiks-gå-gade i Århus. Det var amatørfotografer mellem topprofesssionelle. Det var levende musik, bar, skulpturelle siddemøbler, performance mellem gæsterne, levende lys og magi. Det var en stor succes. Gæsterne nød virkelig, at der var plads til at kommunikere, interagere og nyde tilbagelænet. 

Nok om kunst sat fri! Du kan stadig nå den gratis kunstudstilling langs den smukke århusbugt. Det slutter på søndag. Af sti afsted, Dip Inge!

Jeg var glad og lykkelig da vi kom hjem fra en tur langs det grønblå vand og den smukke høje himmel. Så jeg tøffede en længere tur i Låsbys ligusterkvarterer i selskab med sovende skrubsak. 

Og så nåede vi også lidt bål på den anden side af gaden. På vej hjem høstede vi i bedste heksestil 50 skærme hyldeblomst. De står nu og hygger sig i køleskabet sammen med masser af sukker!!!

I dag har vi brugt penge i Silkeborg. Øverst på listen stod en ny cd-afspiller. Den gamle er stået af efter 10 år. Den spiller kun de cd-er den selv vil. Og vi er ærlig talt ved at være trætte af, at den altid vælger de samme. Så nu må den lade livet. Men den Denon-afspiller vi havde udset os var altså udsolgt. Så må vi jo til Århus. ØV. 

Men vi fik begge nye sandaler og klipklappere og Erna Marie fik EN BUNKE tøj og jeg fik også noget tøj som jeg hev ned lidt i blinde. Tøjindkøb gør mig altid så deprimeret efter jeg er kommet op i fruestørrelse. Det var jo nemt nok da jeg var tynd som en vandrende pind.  Og jeg fik pæoner (fordi jeg plagede - jeg elsker pæoner). Dorte fik to poser ærter og et nougathjerte. Hun er så nøjsom, min elskede. 

Da vi kom hjem med trætte fødder (vores egne, det er ikke en lokal specialitet i Silkeborg!!), var mine forældre i den anden ende af huset. De skulle passe yngste nevø og min søster ville spise dem af med koldskål. Det gør man altså ikke mod voksne mennesker! Så jeg lavede lige 4 prima pizzaer. Så nu har jeg ondt i ryggen og er ikke sikker på jeg kommer fra sofaen, For Dorte er allerede faldet i søvn og snorker. Og hvem skal så hjælpe mig op. 

Nå...... halloooooo.. nogen.....
???

Hm....



....jeg kan da også bare sove her....


tirsdag den 23. juni 2009

Min lille sol


Jeg har et lille anker
Jeg har et lille timeglas
Jeg har en lille sol der stråler

mandag den 22. juni 2009

Sæt farten ned

Altså - selvom vi ikke laver en skid, så synes jeg allerede den her ferie prøver at rende fra mig. Vi har allerede slidt tre dage op. 

De to første dage havde vi slow-rengøring. Med gulvvask og det hele. Det tog halvanden dag. Og nu er her allerede beskidt igen. For jeg havde lige energi til at lave mad til vores elskede naboer (min søster og svoger). Det lykkedes os at fortære 19 styks gratinerede tortillaer med krydret oksekøds/spinat/gulerodsfyld! 4 voksne og en knægt på 2. Det var en succes. Med tzatziki på. Og til. Og under. Og salat med nypillede ærter, æble og honning/chiliristede solsikkekerner. 

Den store knægt smagte en enkelt bid tortilla, spyttede det ud på tallerkenen og bad om en rugbrød med spegepølse. Hehe. 

Nu står der en opvask fra helvede. Og transformeren til helogenspotsene over vasken er brændt sammen (adw! det lugter) så man kan ikke se at vaske op. Den må stå til i morgen. Det huer ikke Dorte. Hun kan bedst sove når bordet er ryddet. Måske er det derfor hun ikke snorker. Hun og lille er gået i seng for længst. Hun er min prinsesse og i morgen når hun vågner, er hun gul og blå på sjælen, fordi hun har sovet dårligt pga. opvasken. Mon ikke det kan kureres med et kys?

Jeg sidder bare her i skumringen og forsøger at strække ferien lidt. 

Er spændt på hvad morgendagen bringer. Vi vil forsøge os med noget kunst ved havet. 

Er der nogen der vil aftage en møgirriterende kilde-flue. Har hørt at danskerne donerer mere til nødlidende dyr end til mennesker i nød. Så hvis der er nogen der trænger til at gøre en heroisk biologisk indsats, så sig til!

Nå.. for sent. Der var fluesmækkeren. Godt man kun er buddhist, når det lige er det, der er smart!

søndag den 21. juni 2009

På hat med Erna Marie


Mor, mor, mig og Griselotte er på tur i den lille skov i Låsby. Her er så fint. Jeg elsker lyspletterne solen laver mellem træernes blade.

Og jeg har sommerhat på.

Jeg har en plan *fnis*. 

He! Jeg smider Griselotte ud over kanten...!


Det er alligevel dejligt mor samler hende op igen. Det er nu hyggeligst når vi er to i vognen.

søndag den 14. juni 2009

Sådan skal det gøres!

Altså! Man pakker bare unge og barnevogn, dyner og puder og selvfølgelig sit gode humør.
Så kører man ca. 10 minutter og så er man ved Ry Bådehavn. Det er der så også ret mange andre der er. Man køber sine fritter, en burger og en pita. Finder en bænk der er bred nok til at bære to kvinder der har flettet fingre i 11 år. Der indtager man det man kan nå af måltidet, mens vinden suser og mågerne skriger. 


Så vågner barnet og så triller man med resterne af junkfood i æske. (Dorte mumlede noget om at det kunne hun godt bruge til hverdag...)



Der manglede ikke noget. Hverken ænder, blishøns, lappedykkere, måger eller familier med madkurv. 


Så går man ned langs alle bådene og møder sin fætter Per. Og det er vældigt. (Og han ligner min moster i nogle af sine bevægelser og i sin mimik og jeg kan mærke at hun er svær at undvære). 



Man følger trofast hende lækkermåsen i pyjamasbux! Og bliver overvældet af alle de glade gule smørblomster. 


Og så fnyser man da man ser at jorden er levende af gåsebiller. (Smuk bille. Men jeg lider den ikke. Den minder mig om dengang vi boede i stråtækt idyl på landet og hele vores græsplæne var levende af deres bronzefarvede summen. De åd alle vores smukke hybenroser. ALLE!)



Så slutter man med at Erna Marie og Griselotte bliver meget trætte og så kører man hjem. Senere kører man så en tur til Århus for at hjembringe noget indisk mad til sin skat. Og så har hun dækket bord med dug, stearinlys og datter midt på bordet i vippestol. Det kan jo godt være lidt romantisk selvom det er junkfood ;-)

Sådan! Elleveårsdag, slut over and out. Jeg glæder mig til næste år! Og næste. Og næste igen. 

Mit hjerte i dit!

Flækken Flensted


(Det kan være lidt svært at se - men de der skyer nede i horisonten var bare helt fantastiske og lignede noget der var sat på himlen med en blød pensel)


Morgenturen går rigtig rigtig tit til Flensted. Det er sådan en dejlig runde ud af Låsby omkring Flensted og ind i Låsby igen. Det tager en lille time. Og der er smukke grøftekanter, marker med fede hvedeaks, katte Dorte kan klappe, heste med føl, får med lam og særdeles højt til himlen. Der skal jo være nogle fordele ved at bo så tæt på landet. Og når det er weekend, så kan jeg komme med. Hvilken fryd!

Se hvad jeg kan!





Se hvad jeg kan!
Se hvad jeg kan!
Kom nu og se det alle mand.
Jeg kan spise risgrød nu.
Det plejer jeg ellers ikk' at ku'...

Kærestedag

Elleve år. Solen skinner. Erna Marie er morgenglad. Vi er snart klar til morgenmad. Vi fejrer for vildt, på den stille måde. En tur til Ry bådehavn med barnevogn og pommes frites. Og senere kører jeg til Århus og henter indisk mad til min elskede. 
Stor stille stensikker kærlighed!

fredag den 12. juni 2009

Godt stegt

Det er både mig og mørbraden. Men nu står mørbraden i ovnen og hygger sig indtil risene er færdige. Det er fredag og der er "nabomad". Så vi render ind og ud af dørene ind til søs og svoger med ris og ovnfaste fade. Så dækker de bord. Om lidt sænker freden sig. Og jeg sidder til bords med seks af de mennesker, jeg skatter højest i verden. Det er weekend. Og den kommer lige til tiden!

Ach!

"Det er kun vejr til fisse og Gajol!"
som Dortes far ville have sagt det.

tirsdag den 9. juni 2009

Fint fra start

Bortset fra at arbejdsdagen idag har været ualmindelig langtrukken, så har det været en fin fin start på ugen. Igår kom jeg rigtig godt fra start, ovenpå en fantastisk givende men hård weekend. I dag har jeg kæmpet lidt på arbejde. Synes dagen var sååå lang. 

Og så skal jeg lave om på mit fede layout til firmaets hjemmeside, fordi visse mennesker (små irriterende lynkinesere som sidder på pengekassen) er skrækslagne for hvidt. Iiiih. Du kan jo skynde dig at se den, mens den stadig er bleg som mig selv (www.activetools.dk). Og så må jeg jo knokle med det velkendte citat: "kill your darlings" og se hvad jeg kan gøre, uden at det bliver nødvendigt at ødelægge al programmeringen. Men programmeringen er selvfølgelig ikke min hovedpine.

Nu er jeg på vej i seng. Ja - den er god nok. Dorte og Erna Marie er allerede gået i seng. Vores dag slutter allerede klokken 21. Så er der ikke mere energi at hente. Det skulle da lige været lidt højtlæsning af Bjarne Reuters "Løgnhasen fra umbrien".




søndag den 7. juni 2009

Minus på ernergikontoen

Jeg fik vist brugt rigeligt på energikontoen igår. Nogen gange så er der kontant afregning med det samme. Jeg havde en pragtfuld lang dag med de andre bloggere i Vejle igår. Men jeg faldt fuldstændig sammen da jeg kom hjem. Vågnenede i angstanfald flere gange i nat. Tankestrøm der ikke kunne slukkes og en mave der ikke ville "vende rigtigt". 

Så jeg var godt træt da jeg vågnede i morges og skulle i gang med at forberede frokost til kjøwenhavnergæsterne. De skulle først komme til sen frokost. Og det var mit held. Jeg holdt pause hele tiden. Så det var godt med masser af tid. Det kan tage lang tid at lave humus hvis man hele tiden har brug for at sidde ned ;-)

Men det lykkedes alt sammen. Og det var dejligt at se Dortes barndomsveninde og hendes søde kæreste. De var her ikke længe, for vi var sidste stop inden den lange tur til København. 

Nu er weekenden ved at være slut. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig at jeg finder energi til at komme igang med en hel arbejdsuge. Men alting kan heldigvis se anderledes ud i morgen. 


Første ved stemmeurnerne i Låsby

Vi var de første der trådte ind i Låsbyhallen for at stemme præcis klokken 09.00 i morges. Så vi blev budt hjerteligt velkomne og fik til opgave at tjekke at stemmeurnerne nu også VAR helt tomme, inden de blev lukket med hængelås. Ingenting her. Ingenting der. 

Vi fik sat vores krydser, mens Erna Marie sov i barnevognen udenfor. Fire minutter - så var vi ude igen. Jeg elsker at stemme. Sådan har jeg altid haft det. Jeg synes det er fantastisk, at bo i et land hvor man har muligheden. Om man så stemmer ja, nej eller slet ikke stemmer - så betyder det valg man tager dog altid noget.

Bloggertræf i Vejle

ÅÅH! Det var fuldstændig F-A-N-T-A-S-T-I-C (sagt med overgearet Ole Henriksen toneleje)

Men det VAR det altså!


Jeg skulle hente Klidmoster (Malou) og Familiemad (Signe) i Viby. Og jeg havde været sådan rigtig nervøs hele morgenen. Jeg kunne slet ikke geare ned. Jeg skulle møde 6 nye mennesker! 

Det ligner slet slet ikke mig at være nervøs på det punkt. Jeg kan være nervøs for alt muligt andet: transport, spisesituationen, det praktiske. Jeg var faktisk så nervøs, at jeg måtte finde en eller anden form for psudo-beroligelse ved at trække et englekort. De giver altid et kærligt og positivt bud på situationen. Jeg trak det her: 


Det kom til at holde stik! :-)


Malou vidste jeg at jeg klikkede med, for vi havde talt i telefon sammen og det gik som smurt! Men det er jo alligevel noget andet at skulle mødes live. Så jeg var lettere befippet da jeg rullede ind på Viby Torv.  

Men få sekunder efter Malou og Signe havde sat sig ind i min bil, slog Signe en hjertelig favnende skraldlatter op og så faldt jeg bare til ro med det samme og kunne mærke helt ind i sjælen, at det her ville blive godt. 

Malou kunne fortælle at vi kun blev fem. To havde desværre meldt afbud. Øv, tænkte jeg. Det var ikke mange. 

Vi snakkede i et væk hele vejen til Vejle. Så da vi rullede ind i Vejle City sagde Malou: Guud er vi her allerede. 

Vi måtte to kvinder om at parallelparkere den bette Ole (min bil). Tak for det Signe! Vi var et kvarter forsinket. Det er ikke lige den bedste entre. 

Men Newyorkerbyheart (Birthe) og Mariannes mening (Marianne.... tadaaa)  havde fået vinduesplads på La Tasca. Så de sad og tronede da vi kom halsende. 

Og hvor var det bare en fornøjelse. Vi faldt bare i hak fra starten af. Og når man kun er fem mennesker til bords, så bliver det dejlig intimt og vi kunne snakke sammen alle sammen på en gang. 

Jeg blev heldigvis lokket til at prøve en omgang tapas. Med lidt begejstret kvindeligt gruppepres fik vi gearet hinanden op til 7 tapas pr. snude. og det var bestemt lækkert. 

Jeg fik: 


1. Røget okseculotte på ruccola og urtepesto
2. Kyllingespyd med wasabisesam
3. Skiver af kyllingebryst med bagte æbler og karrydressing
4. Honning/chili rejer med citron
5. Gratineret bruchetta med tomat, salsa og oregano
6. Gratineret tærte på frisk salat
7. Svinemedaljon med svampesauce

Rejerne var lidt tamme. Men resten smagte rigtig dejligt. Især culotten, tærten og svinemedaljonen var nammenam. 

Det var dejligt at spise sammen med sådan en flok madører. Jeg synes ikke der er noget der er mere dejligt end begejstrede mennesker. Og hvad jeg ikke lærte om udskæringer og stegning af bøffer og om amerikanske kageblandinger og nedfrysning af frugt. Og hvor har jeg bare glemt det hele igen. Korttidshukommelse det bruger vi ikke her ;-)

Men selvom jeg husker dårligt, så glemmer jeg aldrig et menneske der gør et godt indtryk på mig. Og jeg var faneme i godt selskab. Så jeg håber ikke det bliver sidste gang. Hurra for interessante kvinder, ord der flyder og god mad! 

Tak for en rigtig dejlig dag til Malou, Birthe, Signe og Marianne! 

lørdag den 6. juni 2009

Når det kniber med hukommelsen

Så har Dorte altid sine helt egne festlige versioner af tingene. 
Som igår, hvor hun ville citere Halfdan Rasmussen mens vi kørte bil

Ylle, Dylle, Dolle,
tre små lodne trolde
gik på jagt med vanter på
for at skyde hvad de så
Ylle skød en stegepande
Dylle skød et eller andet andet køkkenredskab
Dolle skød en kasserolle
Ylle, Dylle, Dolle

Tsk tsk

til Dortes information lyder den altså SÅDAN her:

Ylle, Dylle, Dolle,
tre små lodne trolde
gik på jagt med vanter på
for at skyde hvad de så
Ylle skød en kaffekande
Dylle skød en stegepande
Dolle skød en kasserolle
Ylle, Dylle, Dolle

onsdag den 3. juni 2009

Desværre...???




Udklip min onkel har gaflet fra Ry Annonceblad maj 2009

mandag den 1. juni 2009

Pragtfuld prangende pinse

Den har været dejlig, har den. Den fuldfede pinse som lige nu er ved at gå i seng et sted ude i vest. Den har været fuld af sol, latter, kærlighed og frem for alt tid. Masser af tid. 

Nu er jeg mentalt tanket op og klar til en dejlig kort uge. Det er jo grundlovsdag på fredag. Og det betyder hel fridag der hvor jeg arbejder. 

Ps. er der nogen der ved hvad man kan bruge mispel til? Der var en hel bakke i min kasse og de står bare afventende på mit spisebord.

Af hjertet tak!

Børn af lesbiske er psykisk stærke
01. jun. 2009 10.20 P3Nyheder

Børn, der vokser op med lebiske mødre, er psykisk stærkere end børn, der vokser op med en far og en mor.
Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet - den første af sin slags herhjemme.
Fem procent af børn i såkaldt "almindelige" familier har været i psykiatrisk behandling for lidelser som depression og anoreksi, - det samme gælder for under to procent af børn af lesbiske. Undersøgelsen strækker sig over perioden 1992 til 2008.

Modgang gør stærk
En af forskerne bag undersøgelsen Merete Laubjerg, siger til Ritzau, at resultatet tilbageviser bekymringen for, hvordan det påvirker børnene psykisk at vokse op i en anderledes familie.
- Der er en tendens til at tro, at hvis børn ikke vokser op i ganske almindelige kernefamilier, så har de det ikke godt. Vores undersøgelse viser, at det ikke forholder sig sådan, nærmere tværtimod, siger Merete Laubjerg.
Hun mener, at en forklaring kan være, at lesbiske mødre har opbygget en robusthed, fordi de gennem deres liv er stødt på mere modstand end heteroseksuelle.
- De har haft grund til at overveje livet på en anden måde, end de kvinder, som mere lever ud fra samfundets normer. Modstand kan gøre stærk og måske overføres det til børnene, siger Merete Laubjerg.


Jeg siger bare: Af hjertet tak til visse politikere og snærvertsynede dele af den danske befolkning, for at give os modstand, så vi kan blive stærke og opfostre vores børn på forbilledlig vis.

I øvrigt: Lovforslag nr. L105 blev vedtaget i torsdags. Det betyder at lesbiske der får børn som Dorte og jeg, via kunstig befrugtning kan stedbarnsadoptere allerede fra fødslen. Derudover fjernes 25-års reglen og det betyder at medmoderen ikke behøver være fyldt 25 for at kunne adoptere. Loven træder i kraft 1. juli 2009.

Tillykke til alle regnbuefamilierne!