mandag den 1. juni 2009

Af hjertet tak!

Børn af lesbiske er psykisk stærke
01. jun. 2009 10.20 P3Nyheder

Børn, der vokser op med lebiske mødre, er psykisk stærkere end børn, der vokser op med en far og en mor.
Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet - den første af sin slags herhjemme.
Fem procent af børn i såkaldt "almindelige" familier har været i psykiatrisk behandling for lidelser som depression og anoreksi, - det samme gælder for under to procent af børn af lesbiske. Undersøgelsen strækker sig over perioden 1992 til 2008.

Modgang gør stærk
En af forskerne bag undersøgelsen Merete Laubjerg, siger til Ritzau, at resultatet tilbageviser bekymringen for, hvordan det påvirker børnene psykisk at vokse op i en anderledes familie.
- Der er en tendens til at tro, at hvis børn ikke vokser op i ganske almindelige kernefamilier, så har de det ikke godt. Vores undersøgelse viser, at det ikke forholder sig sådan, nærmere tværtimod, siger Merete Laubjerg.
Hun mener, at en forklaring kan være, at lesbiske mødre har opbygget en robusthed, fordi de gennem deres liv er stødt på mere modstand end heteroseksuelle.
- De har haft grund til at overveje livet på en anden måde, end de kvinder, som mere lever ud fra samfundets normer. Modstand kan gøre stærk og måske overføres det til børnene, siger Merete Laubjerg.


Jeg siger bare: Af hjertet tak til visse politikere og snærvertsynede dele af den danske befolkning, for at give os modstand, så vi kan blive stærke og opfostre vores børn på forbilledlig vis.

I øvrigt: Lovforslag nr. L105 blev vedtaget i torsdags. Det betyder at lesbiske der får børn som Dorte og jeg, via kunstig befrugtning kan stedbarnsadoptere allerede fra fødslen. Derudover fjernes 25-års reglen og det betyder at medmoderen ikke behøver være fyldt 25 for at kunne adoptere. Loven træder i kraft 1. juli 2009.

Tillykke til alle regnbuefamilierne!

5 kommentarer:

Klidmosteren sagde ...

Hej Vita

Jeg så det i nyhederne og tænkte straks på jer! Hvor er vigtigt med sådan en undersøgelse. Det er på tide at der bliver rokket ved kernefamiliens monopol på 'den rigtige måde'.

Jeg tror også at børn af lesbiske får et meget sundere kvindeideal at forholde sig til. Så prop Erna Marie fyldt med økomad, så skal hun nok blive et pragteksemplar :-)

Knus
Kikært

Vita sagde ...

kikært: Ja det er vigtigt der sker noget. Fornemmer ikke skepsis er så stor blandt befolkningen. Det er mere hos dem der laver lovene.

Erna Marie bliver en rigtig lille mini klidmoster!

Lotten sagde ...

Åh ja, jeg læste det godt i går og sendte en kærlig tanke til jer og de andre tre par i min regnbuefarvede vennekreds :-)

Vita sagde ...

Lotten: Dejligt du gider mænge dig med os :-) Og tak for den kærlige tanke. Sådan nogle holder jeg specielt meget af!!! :-D

Berliner brosten sagde ...

Sådan Johann(a)!