fredag den 3. juli 2009

27 grader!!!! Indenfor!!

Klokken er 21:30 og der er 27 grader i min lille et-værelses! Jeg prøver ihærdigt at lukke noget luft ind. Men der er ikke en vind der rør sig. 


Vi bor i en gammel frisørsalon og i den ene ende af lokalet har vi lejlighedens eneste større vindue. Det er til gengæld et STORT butiksvindue. Vores sofa står lige indenfor. Dem der går forbi kigger ind og vinker til os. Det er hyggeligt og generer os ikke det mindste. Overfor ligger en gård. Der plejer at være heste i den lille fold foran vores vindue. Det er der desværre ikke denne sommer. Marken er helt groet til. Selvom vi savner hestene - så ser det her nu også pragtfuldt ud. 


Her er min lille have. Den består at tre krukker på trappen. Jeg har spanske margueritter, sommerfugle lavendel og fjerblomster. Fjerblomsterne kan klart anbefales. Vi købte dem første gang for 4 år siden og vi elsker dem. De blomstrer og blomstrer og blomstrer. De er fantastiske til at trække bier og sommerfugle til . Og de skal ikke nippes, da de små visne blomster drysser af af sig selv. (jeg har også en mikroskopisk urtehave - men den praler jeg med en anden dag. Der er nemlig hele fire krydderurter...)

'

Erna Marie er gået i seng. Eller hun er mest gået omkuld. Hun sover uden dyne sådan her stort set hele natten. Når jeg vågner og vender mig dækker jeg lige hendes ben. Bare jeg når at få temperaturen ned under 25 grader inden jeg går i seng. Pyh!


8 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Erna Marie er da gået helt omkuld :0)

Jeg nyder varmen til fulde, men jeg kan vist også få lidt mere luft ind, end I kan.

Håber I alle får sovet godt :0)

Vita sagde ...

Ja hun er nærmest gået Garfield. Du ved - når han bare ligger med fjæset nede i gulvet.
Babyer har åbenbart den evne ligesom katte.

Varmen er da faldet med en HEL grad nu.. *juble juble*
Sov selv godt :-)

Anita sagde ...

Århh den bette prutfis. Jeg får lyst til at prutte med munden på hendes mave og tæer og kinder. Hun er så skidedejlig :-)

Det er ulideligt for de fleste mennesker ligenu og når der ikke er vind til at give lidt luft, så er det dræbende frygteligt. Jeg føler sgu med Jer!

Sku' vi ikke bare tage og sende varmen og de varmeelskende mennesker afsted sydpå, så vi andre kan få en rigtig dejlig dansk sommer med 20-23 grader og en let vind. Ja?

Vita sagde ...

Anita: det ville hun elske. Hun holder meget af at blive kildet!

Joooo! Jeg synes din sommer lyder som noget der passer bedre til mig. Jeg elsker sommeren. Men har det altså lidt svært når det bliver for varmt. Desværre!

Losarinas mor sagde ...

Det er i det mindste godt , hun kan sove - i denne hede.

Vita sagde ...

Losarinas mor: det går heller ikke så godt med det i dagtimerne. heldigvis sover hun stadig nogenlunde ubesværet aften/nat :-)

Newyorkerbyheart sagde ...

Det ser ud til at hun er helt væk! Der er ikke nogen som børn (måske katte!) der kan se totalt afslappede ud når de sover - og rene engle :-)

Jeg døjer med varmen og håber inderligt at der snart er køligere vejr på vej.....(selvom den slags jo ikke må siges højt *S*)

KNus
Birthe

Vita sagde ...

Hej Birthe.
Det er så varmt jeg næsten ikke kan trække vejret. min søster og svoger er lige kørt op til hans forældre for at kaste sig i pølen. Vandet er 24 grader. De bor 10 minutters gang her fra. Kan godt forstå dem!!
Du må gerne sige det højt til mig. Jeg synes nemlig det samme!