fredag den 3. juli 2009

Fiskefrikadeller med kogt blomkål og rejesauce



Det er da sommermad så det batter. 

Der var blomkål i kassen, så Dorte bad om rejesauce. Efter mange år i daginstitution har hun haft et anstrengt forhold til fiskefrikadeller. Men det er heldigvis ved at vende nu. Jeg bruger bare Pernilles fiskefars. Det er noget værre melklister - men jeg kan faktisk godt lide at det smager så diskret af fisk, at selv Dorte kan være med. 


Fiskefrikadeller med kogt blomkål og rejesauce


500 gr. fiskefars

1 blomkål  

Sauce
10 g. smør
mel
vand fra asparges og blomkål
mælk
1 glas hvide slikasparges (snittes i mindre stykker - så kan man fjerne dem der er trevlede)
1 bøtte ferske rejer i en god størrelse

Jeg steger dellerne i en blanding af smør og olie. 
Formes med en spiseske.

Blomkål deles i større buketter og koges ca. 10 minutter. 
Gem kogevandet. 

Smørret smeltes i en grydes. Mel tilsættes indtil du har en smørbolle. 
Spæd op med vand og mælk til saucen har en passende konsistens. 
Smag til med salt og peber. Tilsæt asparges. Varm op. Må ikke koge. 
Kort før servering tilsættes rejerne. De må endelig ikke koge, så bliver de små og hårde. 


6 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Det ser lækkert ud, uhmmm. Men lugten af fiskefrikadeller bliver hængende så længe, så jeg laver det desværre aldrig. Måske lider jeg af det samme som Dorte ;0)

Men lækkert ser det ud, og jeg ville elske at spise det.

Vita sagde ...

Hej Marianne
Det lyder som om det er præcis det du lider af.
Men med det "fiskeklister" jeg bruger er der heller ikke så meget lugt. Men det er da klart rarest ikke selv at skulle stå i det :-)

Newyorkerbyheart sagde ...

Hvor ser det lækkert ud, det bliver jeg vist nødt til at kopiere i løbet af ugen. Det er da sommermad så det batter :-)

Knus
Birthe

Vita sagde ...

Birthe - det glæder mig da noget så inderligt at jeg kunne inspirere til lidt fiske-sommermad :-)

Klidmosteren sagde ...

Mums, det hopper jeg på en variant af i dag. Jeg vil dog ha´ kold blomkål og rejer til. Og fiskedeller lavet helt fra bunden (hvis jeg kan finde ud af at lave fiskefars :-))

Er Pernilles fiskefars god?

Knus
Kikært

Vita sagde ...

Hej Kikært

Pernilles fiskefars: jeg tror ikke den er særlig god. Men jeg er jo egentlig heller ikke så vild med fisk. Så for mig er det fin nok den er glat, klistret og stort set uden fiskesmag ;-)

Tror du og Max (og misserne) vil holde meget mere at hjemmerørt fiskefars!