søndag den 26. juli 2009

Frem i verden

Tænk engang at præsten citerer Sigurd Barret i dåbstalen. 

Dét havde vi sgu ikke lige regnet med, da vi i sin tid så Sigurd Barrets Special Lamp Show på et røget værtshus i Skolegade for hundrede år og en madpakke siden. 



Nå. 
Men når vi nu ikke kunne se en viking, så ser vi altså royal barnedåb. Det er fileme morsomt. Dorte er den store kommentator. Og råber hele tiden ad Kronprinsen fordi han sidder og sludrer med sit barn, i stedet for at koncentrere sig om sin nevøs dåb. 

Og vi morer os over kirkesangerne. De er da værd at tage til Møgeltønder for. Hvis man vil have ødelagt sin hørelse. 

Det er skønt at den royale familie er ligeså forstyrret og ufokuseret, som alle os andre helt almindelige mennesker. De snakker og sludrer og piller næse og prins Henrik har morgenhår i nakken. Den eneste forskel er, at deres ualmindelige almindeligheder vises på landsdækkende tv. 

Her er et billede af vores eget velopdragne yngel i dåbskjole og hue (syet af moster Karin)

4 kommentarer:

Newyorkerbyheart sagde ...

Hvor er hun KÆR!
Jeg må tilstå at jeg forstår de kongeliges "upassende" opførsel, for det er altså ret dræbende at sidde i kirke til barnedåb! Det er ikke så længe siden vi var igennem det - og hold da op hvor var det en DÅRLIG præst og en LANG prædike! Det var til pinse og hun blev ved med at sige at det var en festdag, men med en stemmeføring som var det en begravelse hun stod for.........

Han var nu sød den lille prins og dejligt at se at selv de kongelige børn ikke altid opfører sig eksemplarisk :-)

Knus
Birthe

Ludvig og familie sagde ...

Så I så, da gæsterne ankom, at Tønders borgmesters kone stod og forsøgte at hive trussen ud af måsen? Vi kender allesammen følelsen af underbuks på afveje, men tænk at blive filmet bagfra mens man prøver at fiske trussekanten på plads. Det var højdepunktet for mig. Hø hø.

Vita sagde ...

Hej Birhte

Jeg elsker de royale i Danmark. De er så jordnære og autentiske. Og de der små prinser og prinsesser. De er da nuttede.

Jeg giver dig ret. En barnedåb er den mest kedelige kirkelige handling man kan blive udsat for. Der er ikke meget festdag over det. Selvom det er fantastisk at få sit navn.

Knus Vita

Vita sagde ...

Hej igen Ludvigs mor

Neeeeej. Det så vi desværre ikke. Hahahaha.
Det lyder ellers som noget af et højdepunkt. Er nu alligevel ikke sikker på at Danmarks førende TV-(k)analer vælger det klip når de viser sammendrag.

:-) Vita