søndag den 26. juli 2009

Planløst P-helvede


Hvor fanden er Ilse Aaby når man har brug for hende???

Vi pakkede vogn og barn i lille Ole (vores elskede bil) og drønede mod Vikingemarked på Moesgaard. Fulde af forventninger om masser af langsom trafik, grov føde, fedtskæggede vikinger og kællinger med tævepatter (citat Klidmoster). 

Få kilometer fra parkeringspladsen ved stranden gik tempoet voldsomt ned. Og vi trillede og trillede. Erna Marie faldt i søvn straks vi kørte ind i skoven. Så hun sad der og hang med sit lille bitte hoved, mens vi sneglede os afsted. 

Men vi havde jo husket tålmodigheden. Og vupti  - der stod en hjemmeværnsmand og fægtede som en bedre stewardesse. Ind her. Ind her. Så vi sneglede os ind i bakket terræn med gåfart. Eller dvs. vi blev faktisk overhalet af de gående. Der var biler OVERALT. Skoven var forvandlet til det her blanke helvede af store metalliske bil-biller. 

Endelig en enkelt hjemmeværnsmand mere. Der skulle være pladser længere fremme. Følg de andre biler. Snegle snegle snegle sig afsted. Kaos. Uh endelig en hjemmeværnsmand mere. Men han har for travlt til at guide os ind det rigtige sted. Så vi misser en af de sidste ledige pladser. Og er pludselig ude af p-området igen. Hvilket betyder vi skal starte forfra.

Men vi er da snu og kører til museet i stedet. Der er god plads. Men også længere at gå. Af sti afsted, dip Inge. Gennem skoven ad den smalle vej. Hen til p-pladsen. Som er stor - men fuldstændig ryddet for hjemmeværnsfolk. Ind på pladsen. Rundt i sneglefart. Og pludselig er vi ved at blive lukket inde, fordi festlige mennesker parkerer der hvor man normalt kan køre ud. Nogle andre gæster får dem guidet tilbage, så vi andre kan blive lukket ud. Og så kører vi. VÆK. I en fart. 

Vi så ikke en eneste sølle fedtet viking. Der var ikke en skid styr på det der parkering. Vi havde været bedre stedt, hvis vi var ankommet på hver sin svajryggede islænder. 

Og vi forstår det ikke. Det plejer at glide så nemt. Men det plejer også at myldre med hjemmeværnsfolk til at dirigere. Vi så tre. TRE. Det er jo ikke en skid til at holde styr på alle de biler. Og området ved museet var totalt kaos fordi ingen guidede dér. Så mulighederne for at bruge hele området gik i vasken fordi folk lavede virkeligt spændende egoistparkeringer. 

Det er vel ikke fordi det kan komme bag på Moesgaard at der er så mange besøgende. Eller??? 

Vi skred ud i den danske sommer. Men gule høstklare marker. Og et byskilt mod Beder. Hen og se om vores gamle veninde B var hjemme. Det var hun. Men på vej ud ad døren. Fem minutters snak og os videre mod Malling hvor vi ville besøge veninderne C og J. Uden held. Men katten så vi da. Tilbage gennem smukke landskaber. Og en Brugs og en bager der blev raidet. Ikke til mig. Har stadig mad-lede. 

Gudskelov vi har sådan et tålmodigt barn!!!

Nu er vi hjemme og har spist hjemmesmurte sandwich af ufattelig syntetisk brød fra Brugsen. Vi kværner lige et par afsnit af L-word. Det er sgu alligevel en sølle erstatning for lugten af røget sild og lyden af smedens hammer mod jernet. 

Det var ALDRIG sket hvis Ilse havde været der!!!!


6 kommentarer:

Klidmosteren sagde ...

Aj, hvor ærgeligt. Men der var vist lige så meget kaos i går. Heldigvis kendte Anarkisten en hemmmelig vej gennem skoven, så vi slap for alt for mange vanskeligheder.

Jeg smider lige et par billeder på bloggen senere af et par fedtede vikinger :-D

Knus
Kikært

Vita sagde ...

hej Kikært

Årh hvor dejligt. Du er en ven i nøden.

Så kigger vi dem. Vi kan brænde noget mad på imens, så vi får lidt stemning!

Knus Vita

Newyorkerbyheart sagde ...

Puha, jeg hader sådanne oplevelser og kæresten er endnu værre! Han bliver decideret irritabel, det ligger slet ikke til mig *blink blink*
Kan godt forstå at I kørte igen - men syntetisk brød, bvadr! :-)

Hvor må I bare knuselske det bette pigebarn, som har så roligt et sind og er så tålmodig...

Knus
Birthe

Ludvig og familie sagde ...

Ilse? Hun er ude og konfiskere Allan Olsen eyelinere/altankasser andetsteds.

P.S. To af de der vikinger var på McDonald's på Lille Torv forleden.

Vita sagde ...

Hej Ludvigs mor.

Guud ja - det er da nok det hun laver. Kunne virkelig godt have brugt en myndig dame igår.

Den gyldne måge? *fnys*

:-) Vita

Vita sagde ...

Søde Birthe

Dorte var også lige ved at panikke d vi var ved at blive lukket inde på p-pladsen. Hun var lige ved at få et anfald af klaustrofobi! Pyh. Det kunne få selv den mest jordnære tyr (=Dorte) til at reagere. Men vi tog det nu med højt humør. Men jeg kan levende forestille mig der er blevet bandet noget i bilkøen omkring os.

Man kan slet slet ikke lade være at knuselske hende.

Knus
Vita