lørdag den 29. august 2009

Europæisk Middelalderfestival










DU KAN NÅ DET ENDNU!

Den helt fantastiske Middelalderfestival i Horsens er også i fuld gang  hele dagen i dag. Fra klokken 10:00 - 00:00. Der er gratis entre. Så det er bare om at komme afsted. 

Vi var afsted et par timer med Erna Marie og mine forældre igår. Ikke særlig nemt med barnevogn. Så Dorte og jeg tager alene afsted på skift i dag. Så vi kan få lidt mere af den helt fantastiske stemning. 

Festivallen har mange år på bagen og er en sanseoplevelse af de helt store. Meget gennemført. Ingen plastik og nutidige forbrugsvarer. I boderne sælges KUN ting man brugte, fremstillede eller spiste i middelalderen. Ingen plastikkrus eller bestik. Du får serveret dine drikkevarer i et lerkrus og din mad på et stykke træ eller et kålblad. 

Mange af byens borgere lader sig rive med. Byens børn er klædt ud som byldebefængte tiggerbørn og husmødrene vimser lyksaligt rundt i adelsdragter. 

Alt uvæsentligt er pakket ind/væk. Så skilte, skraldespande og telefonbokse er beklædt med træ. I aftentimerne er der ingen elektrisk lys. Byen lyses op af fakler og små lamper med stearinlys. 

Der er ridderturneringer, flagkastere, kaninkød og mjød. Duften af røg driver overalt. Der er gøgl i gaderne og middelaldermusik, falkonerer og massevis af Irske Ulvehunde. 

Festivalen finder sted sidste fredag/lørdag hvert år i august. 
Og de starter i dag klokken 10:00. 
Af sti afsted Dip Inge

2 kommentarer:

sanne sagde ...

jeg har boet 20 år i Horsens, så jeg kender godt middelalder festivallen, det er nemlig et stor oplevelse..
Der er også utrolig stor forskel på om du kommer om dagen eller om aften.. Om dagen er mere for familie og børn.. og når solen går ned, så bliver der tændt fakler i hele byen.. de bands der er, spiller sindsygt godt musik, en blanding mellem middelalder og nutidens rock...
en meget stor oplevelse

Newyorkerbyheart sagde ...

Åh, skønne billeder! Vi fik desværre ikke tid til at komme forbi i år, håber at vi kommer der til næste år :-)
Havde ellers håbet på at jeg kunne have mødt konen og den lille søde, charmerende Erna Marie.....


Knus
Birthe