søndag den 27. september 2009

De gratis glæder

I mangel af bedre, er her lige de sidste tre videoer af Erna Marie.
Alle fra i dag. 


Her er hun lige vågnet fra sin middagslur. Stadig søvnig og med det dejligste morgenhår.

video


Erna Marie synes mor er den sjoveste i verden. Så sjov at hun er lige ved at falde ud af TripTrap stolen. Lige midt i aftensmaden. Faktisk skulle man tro hun aldrig havde set noget sjovere. Og hvad er det så lige der er så skægt? Hvad ER det lige hende mor kan? Se selv med. Stort stort nummer!

video

Hvis hun fortsætter med at være så nem at underholde, så bliver det jo ingen sag.  ;-P


Erna Marie elsker lyde. Og laver også mange selv.

video

Ellers så flytter vi om en uge. Der bliver lagt tæpper på på torsdag. Min søster holder 30 års fødselsdag i weekenden og jeg har lovet at hjælpe med maden. Vi har travlt på job. Der sker også mindre sjove ting i det regi. På et større plan. Der er alt alt for meget i mit lille hoved. Men humøret er højt. Og jeg glæder mig til at få mine vægge og rum. Og til at se Dorte bruge vores nye orange støvsuger :-)

lørdag den 19. september 2009

Man lærer hele livet


Det er både meget interessant og utroligt lærerigt, at befinde sig i tæt samvær med 8-måneder gammel baby dag ud og dag ind. 

Se nu bare hvad min kone har lært:

video


Erna Marie update: Blev hele 8 måneder i går. Har to tænder i undermunden. Kravler baglæns. Har længe haft sin helt egen lyd for ordet flue. Elsker fluer og snakker med dem. Triller og ruller meget nu. Går til babysvømning i Them svømmehal og synes det er dejligt. Har ikke nogen soverytme om dagen, what so ever! Det arbejder vi på. Spiser kartoffelmos, og masser af det. Er vild med kylling i karry. Er glad for at gynge. Bruger sut  - men kun til at bide i, når der er tænder på vej. Eller til at proppe i munden på mor, når vi leger giv og tag... Elsker at blive kildet og tumlet. Jo flere mødre der er om det, jo bedre. Eksperimenterer med at drikke vand selv fra kop. Bliver fuldstændig bimmer i kroppen hvis hun bliver overtræt. Elsker selskab. "Synger" meget. Er en lækkerbidsken!




8 måneder og temmelig betuttet

fredag den 11. september 2009

ÅMSKYYYYL!

Jeg har været væk! Igen. Og har ikke kommenteret eller svaret.  Hverken her eller der.
Jeg har været væk! Men på den fede måde.

Vi har fået lejlighed. 
Så farvel 1-værelses på 40 kvm og goddag 3-værelses på hele 65 kvm med egne have og æbletræ. 

Vi har allerede fået nøglen. Så vi flytter...engang. Vi har slet ikke haft tid til at lægge planer af nogen art. Men der bliver en liste så lang. 

Nå, men det er noget beton-gejl i to plan, hvor vi så skal bo i stueetagen. Der er køkken/alrum/stue, værelse, soveværelse, entre og bad. Overdækket terrasse og have med æbletræ. 

Og man må have et større husdyr (var der nogen der hørte lyden af kattepoter over billigt trægulv fra Starco???)

Det er i Hørning og 5 minutter fra bedsteforældrene. Der er ikke længere end at jeg ind imellem kan cykle på arbejde. Ellers går der både bus og tog. Skønt for en transportfobiker!!! Bilen skal Dorte jo have, når hun starter på job igen 6. december. 

Vi glæder os. Det er jo ikke fordi vi får meget mere plads. Men vi får vægge. Og rum. For det trænger vi til. Alle tre. 

Forelden morgen jeg stod op klokken 6 og skulle i bad, stod vores to store puder ude i brusekabinen. Jeg synes det var meget mærkeligt og gik ind for at vække Dorte og spurgte hvorfor. "Det var fordi jeg ikke kunne sove, så satte jeg mig derud for at læse"

Så mangler man ligesom lidt plads ikke???

Men det bliver hæsligt og slet ikke til at tænke på, at vi skal flytte fra søs og svoger og mine elskede nevøer og verdens smukkeste hund. For selvom det ikke er hver dag vi ser hinanden, så er det i hvert fald næsten hver dag. Og det er det tryggeste i verden, at vide at de er lige inde på den anden side af væggen.  

Og nu kan drengene jo ikke bare lige komme trissende ind til Onkel Dorte og Moster Missa. Og hvem skal nu holde søster med mælk, æg, smør og karry når hun ikke har nået at handle. Og hvad skal vi nu gøre når vi ikke hele tiden kan komme rendende og spørge søster om råd i forhold til Erna Marie?

Jeg er ikke helt sikker på det går :-)



Skabe!!!! 

Lidt af den lille stue.

Bedstemor, Erna Marie, Dortes hoved og vores æbletræ




søndag den 6. september 2009

Jeg er deprimeret

Eller ikke helt... endnu. 
Men jeg har i hvert fald fundet lysterapilampen frem. 
Og beder så inderligt til at den virker. Hurtigt. 
Jeg er menneskesky og tudevorn. 

Jeg skal bare lige huske at det ikke er mørk mørk vinter endnu. 
Men at MIN årstid lige er begyndt. 
Efteråret. Med klar himmel og skarp lugt af muld. 
Stubmarker der skinner af guld i lav sol. 

Jeg udsætter lige det der vinterdepression. 
jeg er alt alt for tidligt på den. 
Mon jeg er mærket af klimaforandringerne?

God service på Danmarks Radio

I sidste uge sad jeg i bilen på vej hjem. Det var lige før 18-radioavisen. På p4 Østjylland spillede de et nummer med sådan en hæs kælling. Sådan lidt live-Janis-Joplin-agtigt. Og jeg kunne ikke komme på hvem det var. Jeg kendte stemmen sådan okay. Men kunne bare ikke finde frem i min hjerne hvem hun var. Skide irriterende for en der elsker hæse kvindestemmer.

Pyt! Tænkte jeg. Jeg går bare hjem og kigger på P4's playlister. Som sagt så gjort. Men der manglede lige de tre timer jeg skulle bruge. Øv da. Så benyttede jeg mig af deres servicemailadresse. Skrev om mit problem med at genkende den der kvindestemme og ventede. Der gik nogle dage, så fik jeg at vide at mailen var sendt videre til rette vedkommende. 

Der gik yderligere et par dage og så fik jeg denne mail:

Kære Vita Bach Jørgensen
Nummeret du efterlyser fra den 29.8.09 er med Led Zeppelin og hedder 'Whole lotta love'
 
venlig hilsen
Anette Hansen



Så tror da pokker jeg ikke kunne huske hvem damen var.
 
Men i hvert fald tak til Danmarks Radio for totalt i orden service. Og tak til mig selv, for at være til grin. Jeg dedikerer af samme grund denne video til mig sæl'!



lørdag den 5. september 2009

Skrubbe



Erna Marie update: 
Hun har fået sin første tand i undermunden i onsdags. Det er kun Dorte der må se den. Når jeg vil kigge, snerper hun munden helt sammen. Men jeg kan se de bidemærker, hun blandt andet efterlader i kameraetuiet. Hun er så småt begyndt at spise aftensmad sammen med os. Det er som om hun synes det er forfærdelig dejligt, endelig at få noget mad der smager af noget. Stik mig noget mere af det der karrykrudt!!!
Vores dovne yngel er også endelig begyndt at trille/rulle lidt. Hun kan stå i kravlestilling og rokke. Hun elsker at være i hoppeborgen (mors mave og bryster, red.). Og fred være med det, så længe Dorte ikke tager entré. 
Det er ikke så in at growle i disse dage. Nu træner hun i sådan nogle meget høje trillelyde hun laver med munden. Dorte synes hun lyder som en delfin. 
Hun er edderspændt syg med reklamer på tv. Man kan lige vove at gå ind foran. Hun er blandt andet meget glad for KRIFAs reklame med ridderen der dukker ud af tågen. Ved ikke lige hvilke kriterier hun vælger efter. 
Hun "synger" meget når hun leger. Men hun er fileme blevet noget mor-pylret. Bio-mor forstås. Erna Marie og jeg kan være alene og lege og hygge og når Dorte dukker op, begynder tøsen at klynke. Det samme idag da mosteren havde passet hende. Det havde været hyggeligt og Erna Marie var glad - lige indtil mor trådte ind ad døren. Suk. Sådan en lille finke :-D
Hun er stadig min lille lykkepille. Min stjerne. Den der holder mit hjerte! Og hun er begyndt at gå i seng klokken 20.00 ca. hvilket rent faktisk betyder at mor og mor kan sidde helt tæt i sofaen og holde i hånd et par timer inden vi selv skal sove. Det er virkelig en stor bonus!!

Næh - se nu bare...

Klidmoster serverede kykkeliky for gokgokkelok med familie i torsdags. Det var fabelhaft. Både mad og selskab. 



Der var katte at klappe. Hele tre lækre styks. Og Erna Marie faldt lige ind i stemningen hos vores værter. Hun var glad, spiste, legede, pludrede og faldt til sidst i søvn med små røde æblekinder på et bjerg af madrasser og dyner på sofaen lige ved siden af os andre. Og det mest fantastiske var, at det lykkedes klidmosteren at hælde adskillige portioner af "sær mad" (salat, red.) i min ellers voldsomt grøntsagforskrækkede frue. 

Grøntsagforskrækkelsen, der især omhandler salat har hængt ved siden graviditeten. Og jeg lykkes kun med nød at næppe at få grøntsagerne i hende, hvis de på en eller anden måde er skjult i maden. 

At jeg selv, på det sidste, har lidt af både mad-lede og manglende inspiration har ikke ligefrem gjort det nemmere at få grønt på tallerkenen. Faktisk har jeg afbestilt kasserne fra aarstiderne af samme grund. 

Men se nu bare. I dag da vi var ude at handle, røg der pludselig en masse grønt i kurven. Og jeg lavede en lasagnette med masser af grøntsager og se nu bare: en salat med belugalinser, gulerødder, agurk, asparges, fetaost og en dejlig dressing af olie, hvidvinseddike, honning, citron og persille. Og vi... ja jeg snakker om fruen og jeg.. spiste en hel skål rub og stub. 

Så hjertelig tak til Klidmoster for lidt guddommelig inspiration. :-)








PCOS - opfølgning

Tak til alle dem der sendte gode tanker. Der var jo slet ikke noget at være nervøs for. Det vidste jeg jo egentlig godt. Men min lille angstdrage nede i maven, den forstår sig ikke på den slags. 

Nåh men. Jeg var lidt sent på den og strøg derfor direkte hen til informationen, for at kigge på kortet på disken. En dejlig mandestemme sagde: "du siger bare til hvis jeg kan hjælpe dig ven!" Og så var det en af mine gamle bøssevenner. Jeg troede han var deporteret til KBH, fordi jeg ikke havde set ham så længe. Men der sad han og smilede og så kunne det jo kun gå fremad. 

Jeg endte i hænderne på to kyndige og blide damer. Dejligt med specialister. De spurgte om alt muligt vedr. medicin, symptomer, motion, vægt, hverdag osv. Og så blev jeg scannet. Og nu ER det jo ikke særligt flatterende, at ligge med sådan en scanner oppe i sine intime dele. Og ondt gjorde det også. Men de tillod sig at være både kloge og humoristiske og det tog virkelig toppen af pinlighederne. 


Nåh men
  1. Jeg skal droppe p-pillerne. De har ingen positiv effekt på hverken hud eller skægvækst, så dem skal jeg prøve at smide. 
  2. Jeg skal tage stilling til om jeg vil prøve at have Metformin. Det er et præparat man også giver sukkersygepatienter. Man har fundet ud af at patienter med PCOS har en nedsat insulinfølsomhed. Derfor stiger insulinproduktionen i bugspytkirtlen. Og det er noget skrammel.  
  3. Jeg får en henvisning til en diætist med speciale i PCO, så jeg kan få hjælp til at tabe de sidste 10 kg. Har selv tabt 12 kg. siden Erna Maries fødsel i januar.
  4. Jeg får en henvisning til hudspecialist. De tror ikke mine hudproblemer har noget med PCOS at gøre. Men min læge er jo også ret sikker på jeg har Rosacea. 
  5. De vil ikke have noget med mine maveproblemer at gøre. Så jeg skal gennem egen læge have henvisning til mave-/tarmspecialist. 

Skal til opfølgning hos egen læge torsdag. 

Jeg er glad og tilfreds. Nu sker der noget. Desuden er min §56 gået igennem. Så nu er der også ro på i forhold til arbejdet. 
 
Badabing Badaboom!

tirsdag den 1. september 2009

Nervøs

Pyh - jeg er så nervøs jeg kunne knække mig på stedet. 

I dag er nemlig dagen, hvor jeg endelig skal på Gynækologisk på Skejby, for at få tjekket op på den PCOS-diagnose jeg fik i 1997. 

Dengang gik jeg i halve år uden at få menstruation. Blev henvist til gynækolog og fik besked om, at jeg havde en overproduktion af mandlige kønshormoner. Jeg blev behandlet med p-piler. 

Det har sådan set gået fint i mange mange år. Men de sidste 3-4 år har tingene udviklet sig til den dårlige side. Svær overvægt, skægvækst, ufattelig uren hud, mavekramper, blødninger der ikke vil stoppe, opkast om natten alt for tit, kvalme kvalme kvalme osv. 

Først for nylig er det gået op for mig, at mange af disse ting kan skyldes min PCO. Derfor bad jeg min læge om en henvisning til Skejby. For der har de specialister i netop min sygdom og jeg synes det ville være på sin plads, at blive tjekket efter 12 år!

De kan desuden henvise videre til både diætiser og hudspecialister med speciale i PCO.

Nu er jeg spændt. På det hele. Jeg hader hospitaler af et godt hjerte. Må hellere få noget i skrutten, så jeg ikke segner af bare skræk. Ikke at der er noget at være bange for. Sådan har jeg det bare med hospitaler. 

Hvis ikke gynækologisk kan gøre noget for mave-delen af mine lidelser - så vil min egen læge henvise mig til en mave/tarm specialist. 

Nåh - det var det morgenmad!