lørdag den 5. september 2009

Næh - se nu bare...

Klidmoster serverede kykkeliky for gokgokkelok med familie i torsdags. Det var fabelhaft. Både mad og selskab. 



Der var katte at klappe. Hele tre lækre styks. Og Erna Marie faldt lige ind i stemningen hos vores værter. Hun var glad, spiste, legede, pludrede og faldt til sidst i søvn med små røde æblekinder på et bjerg af madrasser og dyner på sofaen lige ved siden af os andre. Og det mest fantastiske var, at det lykkedes klidmosteren at hælde adskillige portioner af "sær mad" (salat, red.) i min ellers voldsomt grøntsagforskrækkede frue. 

Grøntsagforskrækkelsen, der især omhandler salat har hængt ved siden graviditeten. Og jeg lykkes kun med nød at næppe at få grøntsagerne i hende, hvis de på en eller anden måde er skjult i maden. 

At jeg selv, på det sidste, har lidt af både mad-lede og manglende inspiration har ikke ligefrem gjort det nemmere at få grønt på tallerkenen. Faktisk har jeg afbestilt kasserne fra aarstiderne af samme grund. 

Men se nu bare. I dag da vi var ude at handle, røg der pludselig en masse grønt i kurven. Og jeg lavede en lasagnette med masser af grøntsager og se nu bare: en salat med belugalinser, gulerødder, agurk, asparges, fetaost og en dejlig dressing af olie, hvidvinseddike, honning, citron og persille. Og vi... ja jeg snakker om fruen og jeg.. spiste en hel skål rub og stub. 

Så hjertelig tak til Klidmoster for lidt guddommelig inspiration. :-)








6 kommentarer:

Signe sagde ...

Det er da fabelagtigt at man kan blive inspireret til at få grøntsagslysten tilbage :-)
Men det er jo hvad en enkelt aften i selskab med den skønne Malou kan gøre!

Vita sagde ...

Ja det er skøøønt. Og lige nu har jeg kikærter i blød som snart skal koges og ende i en gryde Ras el hanout. Det går fremad!!! :-D

Newyorkerbyheart sagde ...

Altså, jeg er ikke så vild med at I har været hos Malou inden I kommer til mig, for jeg ved ikke om jeg vil kunne leve op til det! - jeg ved jo hvor lækker mad hun serverer........

Dejligt at I fik noget inspiration til at spise grønsager igen :-)

Knus
Birthe

Vita sagde ...

Søde Birthe
hahaha. Jeg er sikker på du også kan få vores ganer til at synge!
Det er så dejligt at føle sig inspireret!!!

Klidmosteren sagde ...

Kære Vita

Orv, jeg får helt røde kinder af at læse alt det her :-)

Tak for sidst, det var en sand fornøjelse at have hele familien Gok gokkelok til middag. Hvor er jeg bare glad for at I kunne lide maden! Det var rigtig dejligt at se Dorte spise så mange 'sære' ting. Fedt at I nu kaster jer ud i grøntsagerne med krum hals.

Jeg skulle også hilse fra den smukke Max ;-)

Men både Birthe og Signe laver altså ligeså lækker mad - jeg har jo været så heldig at spise hos dem begge :-)

Wuhu, jeg tæller dagene til Tori!

Knus fra Kikært

Vita sagde ...

Kære Kikært

9 dage til Tori!

Det er helt fortjent at du får røde kinder. Det er så dejligt at føle sig på banen igen.

Jeg er sikker på de andre laver dejlig mad. Det kan jeg jo næsten dufte når jeg stikker næsen forbi deres blogge. Men nu VAR det jo dig der fandt min grøntsagsknap :-)

Kraaaaaaam