lørdag den 31. januar 2009

Læææænge siden

Inde fra badet lyder det fra Dorte: 

Tænk! For fjorten dage siden havde jeg veer. 
Nu kan jeg overhovedet ikke huske hvordan en ve føles. 

Gudskelov, siger jeg bare. Ellers ville det være småt med børn her på jorden.

Salmer

Der findes så utrolig mange smukke danske salmer. Er der nogen der kender en god cd, hvor nogle af dem findes på? Sunget med blid og kærlig stemme, tak.

Nu falmer skoven
Se nu stiger solen
Det er hvidt derude
osv...

The Curious Case of Benjamin Button (2008)



Filmen er instrueret af David Fincher (det er ham med Seven og Fight Club). Den er tværet ind i Oscar-nomineringer. Hele 13 af slagsen. Og jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvad jeg skal mene om både det og filmen. 

Historien er sådan en lille fiffig en, om Benjamin (Brad Pitt) der fødes ældgammel af udseende. Han mor dør i barselssengen og faderen, der synes han er et monster, efterlader ham på et dørtrin.  Man følger Benjamin fra fødsel til død. Man ser ham ældes indvendig og blive yngre og stærkere udvendig. Det hele flettes sammen med historiske begivenheder og en kærlighedshistorie. 

Benjamin møder sit livs elskede Daisy (Cate Blanchett) på det plejehjem hvor han vokser op i kærlige omgivelser. Hun kommer der som lille pige, for at besøge sin bedstemor. De mødes under spisebordet i stuen. Den lille rødhårede gennemsigtige pige og ham den lille knægt klædt i en gammel mands krop. 

Kærligheden og magien er til stede. Timingen er nærmest ikke-eksisterende. De følges aldrig ad, på trods af at de er jævnaldrende. Hun ældes, han bliver yngre og smukkere. 

Historien fortælles af Daisys datter. De befinder sig på et hospital. Daisy er døende og på dødslejet synes hun, der er nogle ting datteren skal vide. 

Hvad er det så der er med den film? Den er lang! Som i laaaaaaaaang. Billederne er smukke. Make-upen er helt fantastisk. Brad Pitt og Cate Blanchett er et umage par. Men i denne film virker det troværdigt. Det er bare ligesom om der mangler et eller andet. Den forbliver ligesom bare i den der blankpolerede amerikanske tilstand. De små klip til "fortælleren" på plejehjemmet er så unødvendige og virker bare forstyrrende. De får mig til at miste grebet hver gang jeg bare er ved at lade mig rive med en lille smule. Lidt som de forbande reklamepauser i film på visse kanaler. 

Jeg synes hverken Brad Pitt eller Cate Blanchett giver sig selv fuldt ud i denne film . De er smukke. Jeg mener - come on - Cate Blanchett. Den kvinde er lavet af elfenben og engelstøv. Men jeg har set begge to præstere smukkere og mere gribende end dette. 

13 nomineringer er skudt langt over målet i min optik. Jeg kan godt se ideen med en nominering for make-up. Den holder virkelig. Men resten? Ikke hos mig.

n n n n n (3 ud af 6)

onsdag den 28. januar 2009

Navnet

Erna Marie - hvorfor nu det?

Vi kunne jo ikke rigtig finde os til rette med et pigenavn. Vi havde mange dejlige navne oppe at vende, men det var ligesom om navnET bare ikke var der. Mest kaldte vi maven for Krumme eller Frida Marie. Så var det, vi for sjov lavede navnerouladen. Her tog vi alle de navne vi kunne lide (plus et par for sjov) og smed på tilfældige dage. Så kunne venner og familie satse på et navn og en dato. 

Men hvad skete: babyprinsessen ventede selvfølgelig lige præcis til 20 minutter efter navnerouladens udløb med at entre verden. Det er klart. 

I mellemtiden var Dortes elskelige farmor gået bort 12. januar. Hendes navn Erna havde vi haft oppe at vende - det endte dog aldrig på listen. Nu blev det aktuelt på en helt anden måde. 

Pludselig var det meget nemt.


Erna er efter Dortes farmor Erna Christensen (22. februar 1917 - 12. januar 2009)
og selvfølgelig efter Cafe Sappho, der i daglig tale går under navnet Ernas (Ernas Taverna)


Marie er efter Vitas bedstemor (mormor) Inger Marie Bach Hansen (14. juli 1918 - )

Vi har valgt at babyprinsessen skal hedde Erna Marie uden bindestreg - så er det nemmere senere, hvis hun kun vil kaldes enten det ene eller det andet. Men indtil hun bliver en egenrådig dame med egen stålsatte vilje - så hedder hun Erna Marie. 

søndag den 25. januar 2009

Tusind tak



Af hjertet tak for alle hilsner og søde ord i anledningen af vores familieforøgelse. Jeg har været temmelig stille. Det er kun fordi det går helt fantastisk. 

Vist kræver det sin kvinde at være far, men det er også fuldstændig fantastisk. Mit liv er på en gang fuldstændig det samme og helt og aldeles anderledes. F.eks er jeg nu i stand til at sidde foran computeren og falde i søvn. Jeg er også i stand til at tage en opvask, bare for at min elskede kan sove en time ekstra på sofaen. Jeg kan være lysvågen på ca. 2 sekunder og med yderligere 2 sekunder har jeg rent faktisk røven oppe af sengen og står med min datter på skulderen, hvis jeg kan høre hun er ved at kløjs i det og trænger til at bøvse.

Det er ren magi. Normalt ville vi, ved så udprægede forandringer, føle det som tortur af værste skuffe, at blive vækket igen og igen på mærkelige tidspunkter, af en lille kvindelig general, som nu styrer vores bevægelser med sine helt egne små gryntelyde. Vi ville græde og tigge om at blive sendt hjem fra BabyBootyCamp. Men ikke her: vi fjumrer lykkelige og dinglende rundt pga. forstyrret søvn og smiler saligt ved stort set alle former for ansigtsudtryk fra Erna Marie. Vi kysser hinanden i forbifarten. Jeg kaster mig ind i kampen for at få lov at synge sammen med baby-skatten klokken halv fem om morgenen i den lune seng, mens mor putter i dynerne.
 
Vi elsker at alt handler om noget der pludselig er vigtigere end os selv. Meget vigtigere.

onsdag den 21. januar 2009

Må jeg præsentere....




Erna Marie Scharbau Jørgensen

Født: 18. januar 2009 kl. 00:22 Silkeborg Sygehus
Vægt: 3142 gram
Længde: 52 cm (det er åbenbart først når man selv kan stå...lodret, det benævnes som højde)
Stjernetegn: stenbuk
Kendetegn: opstoppernæse, lange fingre, munter skelen samt lyserød strikhue

fredag den 16. januar 2009

X-factor og klynkeDanmark

For pokker hvor jeg sprutter af grin når X-factor-audition ruller over skærmen. Det er en lyksalighed af selvhøjtidelige ambitiøse tossehoveder med ørene og selvindsigten pakket ind i Rockwool. Det er jo herligt, at folk tror de kan udgive en plade, fordi de hver dag står en time foran spejlet og skråler i hårbørsten. Eller fordi de altid har MTV kørende.

Det er faktisk også top-morsomt, at i de tre udsendelser er der kun én... som i 1... der har kunnet få mig til at stoppe op og vibrere i hjertet. Én. De fleste lyder jo som noget vi har hørt før. Som en anden. I hvert fald ikke som sig selv. 

Og der hvor jeg kan sprutte helt over af grin - det er når folk bryder sammen udenfor. Det er forståeligt med teenagere, der ikke har en klar fornemmelse af deres egen person endnu - men voksne mennesker... arrrrj... come on klynke Danmark!

Det er jo ikke fordi, jeg synes man skal tage drømmene fra folk. Men helt ærligt - jeg har også altid ønsket mig jeg kunne flyve... ved egen kraft - som en fugl. Der tror jeg nok jeg må blive ved drømmene. Også selv om vi faktisk har både gråspurve og solsorte i haven!

Jeg holder med ham den sidste: ham der storgrinede sig gennem "Ramt i natten". Han havde faneme stil!

Mere ventetid

Dorte og baby blev undersøgt. Den lille har det perfekt og står rigtig godt fast og meget langt nede. Så HUN er i hvert fald klar. 
Fruen har fået en stikpille til at modne livmodermunden (det lyder så sødt). Og vi er hjemme igen. Nu skal vi bare vente og se om det sætter fødslen igang. Ellers har vi en ny tid i morgen klokken 20.00.
Håber bare de to tøser styrer uden om X-factor. Det SKAL jeg altså se! ;-)

Sæt i gang!



3...2...1... SÆT I GAAAANG!

Klokken 10:00 skal Dorte sættes i gang. 
Ikke mere pjat. I morgen har hun gået 14 dage over tid. 
Vi er temmelig spændte og har grinet en del her til morgen.

Tarotkortet sagde at Dorte skulle være åben.... jo jo...

Og inde i morgen tv snakkede de om Carsten V Jacobsen,
hvorpå Dorte hånligt udbrød, at hun synes hun hørte ordet VE alle vegne!

onsdag den 14. januar 2009

Det er altså ikke fordi...

....vi føder. Jeg er bare så ualmindelig træt!

det her var lige hvad jeg kunne mande mig op til!
(weeeee)

mandag den 12. januar 2009

Hallåååå!

Hvor fanden har de gjort af citaterne på Gajol-pakkerne?
Er det mig der er tosset? (det skal du IKKE svare på!)
Er det ikke ligesom det vigtigste ved HELE Gajol-pakken?
Hvornår er det sket?
Er det for længe siden jeg sidst har spist Gajoler???

GISP!

søndag den 11. januar 2009

Vi er SÅ klar!



Pusletasken har været pakket siden starten af december!

Bind    - tjek
Newborn bleer    - tjek
Tandbørste    - tjek
Læbepomade    - tjek
Urte-te    - tjek
P-skilt til forruden    - tjek
Vandrejournal    - tjek
Fjørmetøj    - tjek
To sæt tøj til baby    - tjek
Stofbleer    - tjek
Penge    - tjek
Mobil-oplader    - tjek
Spillekort    - tjek
Cd'er    - tjek
Babydyne og sengelinned    - tjek
Prinsessesvøb    - tjek

Derudover skal vi have: kamera, mobiler og mad/drikke.


Vi er SÅ klar - vi mangler bare Krumme.


Reglerne er ændret pr. 1. januar. (= nedskæringer) Så nu er der rigtig mange ting man som nybagte forældre selv skal medbringe til opholdet på fødegangen. Blandt andet tøj og dyne til baby og tøj til mor. Førstegangs fødende får lov at blive på hospitalet i 48 timer. Andengangs fødende sendes hjem efter fire timer. Hvis der opstår komplikationer forlænges opholdet naturligvis. 

Moster Vita og Onkel Dorte

video
Nu er vi jo ikke lige typerne, der prøver at gøre det vanskeligt for vores omgivelser, at komme omkring at vi er et par bestående af to kvinder. Humor bryder mange mure ned og vi benytter os ofte af tosserier. 

Så når jeg er Moster Vita.. så er Dorte selvfølgelig Onkel Dorte. I starten gav det sjove ansigtsudtryk hos personalet i f.eks ældste nevøs børnehave, når søs og ungerne af ren og skær vane omtalte os som moster Vita og Onkel Dorte. Og søs måtte jo sige: jo jo i hørte skam rigtig nok. 

De sidste par måneder har Frej jo flittigt kaldt på sin Moster Missa (ja det er jo så mig) - men nu er også onkel Dorte blevet til ord i hans vokabularium. Og det er HERLIGT at høre ham kalde på sin store runde højgravide onkel Dorte. HERLIGT!

Velfortjent!


Når den højgravide står op klokken 05.00 og gør hovedrent i køkkenskabene - så er det ikke nemt at finde ro i en et-værelses! Efter tre timers vasken og skuren gik hun heldigvis omkuld igen og jeg kunne smide ørepropperne og sove roligt en time mere. 

Senere blev resten af vores herskabslejlighed gjort rent. Det tager lige så lang tid at gøre vores 40 kvm rene som de 140 kvm vi havde på landet. Det er jo ikke fordi vi roder - men vi skal hele tiden flytte noget, for at komme til med støvsugeren, så ting tager tid. 

Bagefter fik vi en velfortjent yndlingsmad: Flutes med hønsesalat fra K, med cornichoner på toppen. Eller som Dorte kalder det: msesalat med sure nogler!

Digte... og Dortes bare...

Min kone forstår sig ikke på digte.
Forleden fik hun fat i Inger Christensens samlede værker 
og reciterede med høj koket stemmeføring:

"I den brune time
er min kærlighed grøn
i den hårde lava
lidt kølig tang

Resten er havets
fjerne sang

BLAH BLAH BLAH (med hånlig stemme)
Jeg forstår det altså ikke...!!!?!?!??"


Jeg ved sådan set heller ikke om jeg forstår dem. Jeg læser dem. Nyder ordenes rytme. Jeg mærker dem nok mere end jeg forstår dem. Det er jo kun digteren der sidder med nøglen. Det er digteren der med ord har malet følelser og stemninger. Musik af bogstaver.

fredag den 9. januar 2009

Melt down!!!


De to krabater her er bare dybt forankret i mit hjerte. Mine nevøer. Uhm! Jeg er så heldig at bo i deres hus. Det giver en lethed i vores relation, at jeg kan følge dem på så nært hold. At vide de er lige inde på den anden side af væggen. 

En eller anden - stik mig en mojito

Tror snart jeg er den eneste dansker over 15, der aldrig har smagt en mojito!

Hele Danmark er nyforelsket i den her skide drink. Folks hjerner er som smurt ind i rom, lime og klistret sukker. Deres øjne glimter som knust is mens de sagte messer dens navn: mojito mojito. Der er en bevægelse i gang. En epidemi. En tilbedelse ud over det ganske land. De drikker det i Holte, på Amager og på den jyske hede.  

Salget af mynte i potter er i Kvickly steget med fucking 100%. 

Ja - jeg har set Go'morgen Danmark. Og der var en gut inde, som skulle fortælle om mojito. Og jeg forstod ikke et ord af hvad manden sagde. Men lækkert så det ud!

Foto: Thomas Weiß

For pokker da!

Kære brevkasse. Min mand bruger utrolig meget tid på Facebook og jeg synes han har en overvægt af kvindelige venner. Nu bliver jeg så mistænksom. Hvad skal jeg gøre?

Jamen for pokker da kvindemenneske: tal dog med manden!!!


(Jeg har lige set "Go'morgen Danmark" og deres brevkasse)
Jeg bliver bare så målløs. Sig mig taler par ikke sammen længere? 
Det skræmmer mig ærlig talt, hvis det er et udtryk for, at der ikke er plads til den slags i moderne parforhold. 

Jeg kan sagtens pudse glorien. Så sent som i aftes, da vi var kommet i seng, sagde Dorte: ind i mellem tror jeg du flirter med nogen på nettet. 

Og så tog vi snakken derfra. Om måden at kommunikere på og tiden der bruges på nettet. Om relationer. Om behovet for at række ud. Og om at det ALTID er vigtigt at spørge sin partner i stedet for at gå at digte. 

Dorte og jeg er solidt forankret i hinanden. Vi har et ærligt gør-det-selv- fundament. Men sandheden er jo, at vi faktisk har været fra hinanden et helt år - fordi jeg på et tidspunkt blev væk fra mig selv og mødte en gammel flamme... på nettet. 

Så hun har sine grunde. Og tilliden til mig på det område kommer næppe nogensinde op på 100% igen. Vi er tæt på. Men der vil altid sidde noget og irritere. Som et hår i øjet. Eller et kløende loppebid. 

Men vi snakker. Og vi tør. Og vi tager hinanden alvorligt. Og jeg som gik og troede, at det dannede grundlag for ethvert forhold. Jeg er naiv og kan kun beklage, at det desværre ikke er tilfældet. 

Kom nu for fanden: elsk din partner for fuld skrue! Lyt, spørg, kys, kæl og sæt fri!

torsdag den 8. januar 2009

Kartoffelmos


Den runde har fået lov at vælge aftenens menu. Så vi skal have kartoffelmos. On the rocks. Jeg har dog sneget lidt grønt ned i kurven som jeg lige kan give en tur på panden, til mig. Men den runde - hun skal bare have mos. Lige nu er hun i gang med at skrælle kartofler. 

Gravide kvinder er sære.... og smukke!

PAKKE...


En stor og blød en af slagsen kom med posten i dag. Et smukt strikket tæppe fra min gamle chef og husbond. Det er så fint! Nu mangler vi bare prinsessen.

tirsdag den 6. januar 2009

Ovre hos Mokkapigen

Altså ! ovre hos Mokkapigen skal man - som så mange andre steder - skrive et ord for at få lov at smide et indlæg. Jeg elsker den slags robotter. Robotter der holder spam fra døren og samtidig beriger verden med ord som 
vanilleprut og bolsjeord

Det er da smukt ikke? 
En råkold tirsdag aften forvandles pludselig til en Haiku-matiné af fløjsrøde ord.


For at få flere bolsjeord skal man bare spam** øøøh... skrive nogle flere indlæg!

Synlig varedeklaration

Jeg elsker betegnelser, definitioner, kasser, etiketter, labels! Det gør jeg virkelig. De gør det nemt at navigere. Det var trygt og rart, da jeg for 20 år siden landede i den palietbeklædte homokasse. Her kunne jeg endelig trække vejret sammen med ligesindede. Det gik dog hurtigt op for mig, at det ikke var så enkelt. Der var hele tiden nogen, der krævede yderligere informationer. Informationer der kunne opklare hvilken slags lesbisk jeg var.

Der findes utallige definitioner på, hvordan man er bøsse eller lesbisk. Hvilken slags. Definitioner på hvor feminin eller maskulin man er og hvilken slags sex man foretrækker. Definitioner jeg knapt kan stave til. Og da slet ikke udtale.

Prøv bare at tænke på de signaler, vi ivrigt sender ud til andre homoseksuelle. Tøjstil, kropssprog, ørering i venstre øre, symboler og smykker i regnbuefarver. For ikke tale om bøssernes sindrige system af farvede tørklæder (hanky code) båret i højre eller venstre lomme, for at signalere hvilken slags sex man er til. Det er trygt og man får præcis hvad man ønsker. Men det er også snævert, for hvad nu hvis man går glip af lige præcis den oplevelse, der gjorde at man fik øjnene op for noget helt andet. Eneste mulighed for glædelige overraskelser er, hvis man som bøsse møder en farveblind mand i parken.

Som lesbisk er det er ligesom mest i orden, at være klog, selvstændig, sportsinteresseret, øldrikkende, humoristisk indehaver af kat. Man må også gerne være lidt moderne med tøj, smarte briller og smykker – på den lesbiske måde forstås. Det er bare ikke helt så tjekket, at ligne en rund heteroseksuel forstadsfrue fra Lystrup og have hund. For så er det, der går koks i det. Vi er jo ved at dø af skræk, hvis folk der bevæger sig i ”vores” cirkler, ikke straks får vores gaydar til at bippe. Hvis en lesbisk kvinde f.eks er så feminin at hun til forveksling ligner en heteroseksuel, så slår hun jo vores navigationssystem i stykker og det giver jordskælvlignende rystelser i hele det lesbiske fundament. Og biseksuelle! UF! De er bare de værste. Den ene dag til det ene – den anden dag til det andet. Vi kan ikke fiksere dem med vores labels og etiketter. De forræderiske kamæleoner! Nej! Du skal være tydelig – så er jeg tryg!

Da jeg sprang ud for 20 år siden var jeg bare lesbisk. Men i dag er den definition ligesom bare ikke nok. Og sjovt nok er det ikke de heteroseksuelle, der har brug for at få mig udspecificeret. Det er ”mine egne”. De homoseksuelle.

Så tillad mig at præsentere mig selv. Jeg er en out-of-the-closet monosexual low-femme vanilla goldstar lesbian. Så skulle det være på plads. Faktisk har jeg seriøst overvejet at få en veninde til at lave en T-shirt med den prangende tekst, så jeg ligesom er defineret for omverden. 

Jeg skal dog være ærlig omkring min nye titel: der er stadig ting jeg er uafklaret med. Ikke for at skabe utryghed for mine medmennesker, men fordi jeg bare ikke har besluttet mig for, om jeg synes det er fedest at ligge øverst eller nederst.






Her er et link til alle de der skide betegnelser - tænker, jeg ikke er den eneste, der er ved at få det hele galt i halsen!
Rebecca's dictionary of Queer Slang and Culture

(min første klumme bragt i homomagsinet FUSION Årgang 01 Nr. 02)

Huskeregel

Jeg har som regel svært ved at huske det jeg går efter. Eller hvad det var jeg skulle sige.

Og så kom jeg til at tænke på min gamle veninde Mette alias Den sure Dame, som sagde, at hvis man skulle huske noget vigtigt, så skulle man bare sige det højt og samtidig gøre noget fuldstændig vanvittig. Hvilket hun så demonstrerede ved at stille sig ud på gulvet og tosse rundt, samtidig med at hun gentog det, hun skulle huske.

Ideen er  for så vidt rigtig god.

Problemet for mig er bare, at når jeg forsøger at bruge metoden, så er det eneste der fylder min hjerne...sjove billeder af Mette der står og skaber sig åndssvag midt på gulvet!!!!!!

mandag den 5. januar 2009

Kære mandag

Du er god nok!

Undskyld jeg tænkte så grimme tanker om dig i går. 
Jeg var ynkelig og egoistisk. Og projicerede alt over på dig. 
Undskyld!
Jeg ved ikke hvad der gik af mig. 
Jeg er ellers en pæn pige – og jeg kender dig jo slet ikke. 

Dvs. nu gør jeg. Lidt. 
Søde mandag – du er god nok.

søndag den 4. januar 2009

Gå væk hverdag!

Jeg er over hele hovedet slet slet ikke klar til, at det er mandag i morgen. Jeg er ikke frisk endnu. Maven vender stadig på hovedet med halve dages mellemrum. Jeg bliver trist og fortvivlet. Er så træt af det her, at jeg nogen gange slet ikke kan se nogen vej frem. 
Jeg vil bare have min kone, mit hjem og min datter (kommer hun ikke snart) og al tid i verden. Jeg trænger til at komme ordentlig på fode for en gangs skyld. 
Shhhhhhhhhhh - jeg har gemt mig!!!

fredag den 2. januar 2009

Dagens sidste lys



Mens Dorte lå og knagede på sofaen, listede jeg en tur omkring Flensted i dagens sidste lys. Frosten bed i ørene og stilheden lagde sig som vat omkring hjertet.

Kom! skal vi lege tonedøv?

Vi har lige set første afsnit af X-factor sæson 09. Her bagefter er det sjovt at lege tonedøv. Dorte er pragtfuld med hovedtelefoner på, skrålende med på en sang hun knapt kender teksten til. Forrygende falsk. Og bagefter kan man enten lave Kermit-mund som Remee eller tude som Lina Rafn eller allerbedst: lave Blachmans Vinterbyøster-arm der siger NEJ!
Her faldt vi for Tanja, der helt forunderligt afsluttede første program. 
Dorte kan slet ikke holde op med at lege. Hun synger og synger og synger. Og griner og griner og griner. Hun er gået i selvsving. 

Luft i maven?


Vi var ved jordemoder i dag. Sidste gang. To fra gruppen er allerede nedkommet. Med en dreng og en pige. Dorte var fin og baby var fin. 
Vi fik svar på de sidste tvivlsspørgsmål. Pr. 1. januar er der nye regler for, hvor længe man er på fødeafdelingen. Førstegangs fødende: 48 timer. Andengangs fødende: 4 timer. Så er det ud af vagten. Med mindre alting ikke er som det skal være. 
Skulle hilse fra min kone og sige: prust, støn, prust, støøøn, suk...

torsdag den 1. januar 2009

Det levende slot



I går fandt jeg Hayao Miyazakis "Det levende slot" (2004) på tilbud i Brugsen. Jeg havde ikke set den før, men har stor stor kærlighed til hans anden prisbelønnede film "Chihiro og heksene". 

Tegningerne er fantastiske. Fra start til slut sidder jeg med åben mund og hamrende hjerte. Tempoet er roligt og figurerne er betagende. Historien har også morale. Men den ligger på et højere plan. Et mere åndeligt plan. Der er langt fra Miyazaki til Disneys polerede univers. Og det er absolut ikke dårligt. Tværtimod. 

Så hvis du har lyst til en film, der ikke kun åbner dine øjne - men også dit hjerte - så er Miyazaki lige for. 

Graffitimonsteret fra Låsby


I dagene efter jul skal man jo som bekendt lege med ALLE sine nye legesager. Uden undtagelse. Frej havde i særdeleshed afprøvet sine nye tusher. gulv, mors kommode og sin egen spritnye trøje
SE! Moster Missa...

Et helt nyt år


...lige til at solde op. Bare se at komme i gang. :-)

Vores nytårsaften forløb i fred og fordragelighed. Helt helt stille. Som vi kan lide det. På tur i rimtågen. Hygge med madlavningen. Dronningens nytårstale og boblevand uden alkohol. 


Det bedste er selvfølgelig vores nytårstradition "Mød mig på Cassiopeia". Det er en af mine ynglingsfilm. Vi synger med og prøver at huske så mange replikker som muligt.  

Og med smukke Lily Broberg, er det nødvendigt at te sig som Disneys ulv i "Little Rural Riding Hood". Der må hujes og piftes! Især når hun dukker op i lårkort!




Nu er vi så vågnet op til et helt nyt skinnende blankt år. Hvordan det bliver, aner vi ikke. Jeg kunne godt tænke mig, et bedre år i forhold til min fysik. Den har teet sig, så jeg har været meget tæt på at gå fra mig selv! Ellers er jeg lidt på bar bund. Men en ting er sikkert: vi skal være forældre og det kommer til at vende op og ned på vores liv, som vi kender det i dag. 

Det bliver godt!

GODT NYTÅR