lørdag den 28. februar 2009
Lydløst
fredag den 27. februar 2009
torsdag den 26. februar 2009
Gul torsdag
onsdag den 25. februar 2009
Smile
Alienated
Prisen på Lemonade

Tina - omme i London har givet mig en pris fordi min kone er blevet øremærket :-D
- Klister logoet på din blog eller ind i et indlæg
- Nominer 5 andre bloggere og link til de nominerede i dit indlæg
- Læg en kommentar på deres blog, så de ved de har modtaget prisen
- Del med andre og lav et link til den der har givet dig prisen
tirsdag den 24. februar 2009
Blå tirsdag
mandag den 23. februar 2009
Rød mandag

Godnat Oscar
søndag den 22. februar 2009
Øremærket?
Sort/hvid søndag
Den går altså ikke hos Fru Jørgensen
lørdag den 21. februar 2009
Lilla lørdag
The Reader (2008)

Vi er i Tyskland 13 år efter anden verdenskrig. Da 15-årige Michael (David Kross) bliver syg af Skarlagensfeber på vej hjem fra skole, får han hjælp af den reserverede, men omsorgsfulde Hannah (Kate Winslet).
Da han flere måneder senere rejser sig fra sit sygeleje, opsøger han Hannah for høfligt at sige tak. Den unge skoleknægt og den over dobbelt så gamle kvinde indleder et erotisk forhold. Han opsøger hende efter skoletid, hvor han læser højt for hende af sine skolebøger. Hun kvitterer lidenskabeligt med erotik der besætter hans hjerte.
Pludselig en dag er hun væk. Ingen spor er efterladt, undtagen dem i Michaels sjæl.
Næsten et årti senere følger Michael, som ung jurastuderende, en retssag, hvor en hel række kvinder, der under krigen arbejde for Nazisterne, anklages for massemord på jødiske kvinder. En af de anklagede kvinder er Hannah.
Michael krymper sig på bagerste række. Han har en hemmelighed, som pludselig er endnu mere apparte. Hannah har også en hemmelighed. Den får hende til at erklære sig skyldig. Michael sidder inde med viden, der formentlig ville kunne mildne hendes livstids-straf. Men han handler ikke.
Han hjælper hende dog alligevel gennem fængselsforløbet på sin egen ubehjælpelige facon. Tilgivelsen for hendes forsvinden kommer dog aldrig.
Jeg er ret begejstret for den her film. Jeg synes historien er spændende. Og jeg synes de små nuancer af moral, sandhed, fortielse og straf er fortrinligt skildret i denne film. Kate Winslet er både smuk og dygtig. Og samspillet med den kun 18-årige David Kross er ærligt og sårbart. Skildringen af forholdet mellem den unge mand og den ældre kvinde fungerer bare. Det virker hverken anstødeligt eller stift. Men derimod altopslugende og fortærende.
Det er dog som om filmen er knækket over på midten. Delen før retssagen og delen efter. Der er på en måde et kvantespring mellem den unge Michael og den ældre (spillet af Ralph Fiennes) som inde i mit hjerte ikke rigtigt fik fodfæste. Jeg skyder skylden på Fiennes.
Jeg synes bestemt det er en seværdig film!
Kate Winslet vandt både en BAFTA-award og en golden Globe for rollen i denne film. Hun konkurrerede blandt andet med sig selv i denne kategori, da hun også var nomineret for Revolutionary Road. Jeg glæder mig til at se, om hun høster noget for sin oscar-nomination i år. Selvom jeg ud fra de film jeg HAR set hælder voldsomt til Melissa Leo for Frozen River.
Filmen er instrueret af Stephen Daldry og er nomineret til 5 oscars
- Kate Winslet - Performance by an actress in a leading role
- Cinematography
- Directing
- Best picture
- Adapted screenplay
n n n n n n (5 ud af 6)
fredag den 20. februar 2009
Doubt (2008)

Det ligner en historie vi har hørt før. En katolsk kirkeskole i 1960’erne pimpet op med noget seksuelt misbrug. Et drama mellem en moderne yngre katolsk præst og en ældre konservativ nonne. En kamp mellem det nye og det gamle. En kamp som blusser op da den helt unge og meget naive nonne Sister James (Amy Adams) bider mærke i den ekstra opmærksomhed Father Brendan Flynn (Philip Seymour Hoffman) giver skolens eneste sorte elev.
Hun går straks til Sister Aloysius Beauvier (Meryl Streep) der med hård hånd og øjne i nakken sætter alt og alle på plads og ikke levner plads til fejltagelser.
Sister Aloysius går i nærkamp med Father Flynn, ene og alene på baggrund af sin tro og sin mistanke.
Filmen er ren dialog. Det er tydeligt manuskriptet er blevet til på baggrund af et teatermanuskript. Det er faktisk også det der gør, at filmen skiller sig ud og alligevel ikke bliver en gentagelse, men i den grad fungerer. Her er det gnistrende samspil, jeg manglede mellem Pitt og Blanchett i The Curious Case of Benjamin Button.
Personligt er jeg fuldstændig verliebt i Philip Seymour Hoffman. Jeg synes den mand er genial. Og han brillerer virkelig, som den kærlige præst, hvis tro er både rummelig og levner plads til tvivl. Meryl Streep er så erfaren og dygtig, at hun aldrig kikser og derfor ind imellem grænser til at blive kedelig. Men hun gør det stilrent som den strenge nonne, hvis tro er fast, solid, urokkelig og modsat Father Flynns, ikke levner plads til den mindste tvivl. Men det er ikke hele sandheden. I små glimt viser hun os sine bløde punkter, når hun diskret og kærligt sørger for sin halvblinde kollega.
Sister Aloysius’ kamp mod Father Flynn virker mest af alt, som et personligt vendetta af frygt for forandringer. Den unge nonne Sister James vimrer rundt og lader sig hele tiden narre af sit eget snævre synsfelt og spæde dømmekraft. Og filmen er fyldt med storslået samspil. Det helt store spil sker dog mellem Meryl Streep og Viola Davis, der spiller den sorte drengs mor Mrs. Miller. Sister Aloysius vil have moderen ind i kampen mod Father Flynn. Men Mrs. Miller nægter. Hun vælger at vende ryggen til den viden hun får, om hvad der foregår mellem hendes søn og den unge præst. Lidt kærlighed er bedre end de prygl og det had knægten får i rå mængder af sin fader.

Filmen er instrueret af John Patrick Shanley og er nomineret til 5 oscars.
- Philip Seymour Hoffman - Performance by an actor in a supporting role.
- Meryl Streep - Performance by an actress in a leading role.
- Amy Adams - Performance by an actress in a supporting role.
- Viola Davis - Performance by an actress in a supporting role.
- Adapted screenplay
n n n n n n (4 ud af 6)
torsdag den 19. februar 2009
Tre to en .... testing.. testing....
søndag den 8. februar 2009
Lisa Lækkerlyd Stansfield
lørdag den 7. februar 2009
Lyde i mørket
Frozen River (2008)

Der er kun et par dage til jul. White trash ekspeditricen Ray (Melissa Leo) sidder udenfor familiens trailer iført smøg og morgenkåbe. Hun venter på lastbilen, der skal komme med familiens nye hus. Hendes spillegale mand er stukket af med pengene til det sidste afdrag. Men uden penge intet hus. Så sammen med huset ruller alle drømmene ud af indkørslen igen.
Da hun lader sine to drenge være alene hjemme og tager ud for at lede efter manden, finder hun kun hans bil og Mohawk kvinden Lila (Misty Upham) der har stjålet den.
De to kvinder, der begge befinder sig på det trappetrin i livet, hvor kun hundene har lyst til at skide, slår modvilligt følge. Begge drevet af den form for sindssyge man kalder moderkærlighed. De er sammen af nød og fordi de kan komme nærmere deres mål ved at bruge hinanden.
Uden penge kommer man ikke langt. Sammen begynder de at smugle illegale indvandrere over den frosne flod St. Lawrence River i ingenmandsland mellem Staten New York og et Mohawk reservat I Quebec.
Historien er mørk og samspillet mellem de to kvinder er iskoldt som floden de krydser. Filmen er ikke fyldt med sniksnak. De to kvinder har ligeså lidt lyst til at være sammen, som man normalt har til at være sammen med 10 stive alkoholikere og en pose bræk.
På deres egen afstumpede facon tør de langsomt op og efterlader sorte huller i isen.
Indie-filmen (der vist oprindelig var lavet som en kortfilm) er skrevet og instrueret af Coutney Hunt og er nomineret til 2 oscars. Melissa Leo er nomineret for bedste kvindelige hovedrolle og så er filmen nomineret for bedste originale manuskript.
Jeg synes det er en fantastisk film. Den er nøgen og uden rappe amerikanske replikker. Skuespillerne er castet fortrinligt. Og deres dialoger (eller mangel på samme) er ærlige. Melissa Leo er med rette nomineret!! Hun spiller røven ud af morgenkåben! Filmen efterlader en aftryk som en mørk sneengel.
n n n n n n (5 ud af 6)
torsdag den 5. februar 2009
HUSK!
- Forhøjet kolesterol
- Forstoppelse og træg mave
- Irritabel tyktarm
- Diarré
