tirsdag den 20. oktober 2009

Sengetidsdilemma

Sidder og surfer. På bølgerne mellem Hotmail, Facebook og Blogger. Der er stille alle vegne. Jeg vil ha' spænding. Opdaterer igen og igen. Fandens til tomrum. Er møgtræt og må ikke gå i seng. For mig selv. Ryggen værker og jeg kan ikke holde ud at ligge ned i for mange timer. Så jeg må strække timerne. 

Jeg er fantasiløs. Burde lave noget. Noget praktisk. Eller noget kreativt. Eller skrive et brev til nogen der venter. Sådan et med rigtige bogstaver og kuvert og frimærke og den slags. 

Men jeg sidder bare her. Og jeg aner ikke hvad jeg venter på. Det er som at have lyst til en bestemt slags mad som man ikke kan definere.

onsdag den 14. oktober 2009

Erna Marie Kyssemund

Lige midt i risengrøden, fandt skrubben på at lave kyssemund.
Ganske koncentreret, selvom det to-hovedede-mor-monster morede sig højlydt.

video

søndag den 11. oktober 2009

Kagecrawl!

Efter et massivt kageindtag hos Anarkisten, hvor vi afsluttede dagen med at Erna Marie gylpede Butternut squash pie på kattens faste sofaplads, ja så lykkedes det skrubben at knække kravlekoden om aftenen.
Det to-hovedede mor-monster jublede anerkendende. Vi tror på det høje indtag af økologisk kage og ugers hård træning

video
Erna Marie indtager sin første kage. En økologisk butternut squash pie. Kreeret af Anarkisten.

video
Og SÅ kravler hun! :-D

Her ser vi fruen ombord i Pæretærte med mandelmazarin. MUMS!

fredag den 2. oktober 2009

Sammenfald

Fredag aften. Flytterod. Kikærter i blød. Kylling i marinade. Fødderne op. MacBook på skødet. Laaange trææææætte arme. 
Mandag skal vi flytte, men i morgen skal vi lige holde søsters 30 års fødselsdag først. Og jeg har for lang tid siden lovet at hjælpe med at lave maden. Nu falder det jo lidt uheldigt sammen. 

Pyt!
Det klarer vi mens en høne tisser!

Og i morgen aften er huset fyldt med familie og venner. Det er da en skøn afslutning for os her i "det lille hus".

torsdag den 1. oktober 2009

Tillykke til partnerskabet


I dag er det 20 år siden, Danmark som det første land i verden tillod partnerskab mellem to mennesker af samme køn. Registreret partnerskab kunne i 1989 indgås med næsten samme rettigheder som i et almindeligt ægteskab. Det var en meget stor dag. En anerkendelse af de homoseksuelles eksistens og en øjenåbner i forhold til accept og rettigheder. Stemningen var løssluppen og euforisk. 

Siden er vi blev overhalet mange gange. Vi er langt fra et fremgangsland i forhold til minoriteter. Der er en stigning i hate crimes. Loven om insemination er blevet åbnet og lukket flere gange i ren og skær følelsesporno fra politikerne. 

De bliver ved med at lovprise den hellige sætning om at et barn har ret til en far. Men far bliver man ikke, fordi man leverer nogle sædsæller. Det er en rolle man påtager sig. Og ikke alle biologiske fædre tager det ansvar særlig alvorligt. 

Man hører også stadig sætningen: Det er ikke naturligt for to kvinder at få børn. Men hvornår har en kunstig befrugtning været naturlig. Det er den heller ikke for et heteroseksuelt par. 

Vi var længe om loven om stedbarnsadoption. Og først i denne sommer, dette år er det blevet muligt for en medforældre at adoptere sit barn fra fødslen. 

Der er lang vej endnu. De skridt vi tager er meget små. 

Personligt kan jeg ikke klage. Jeg har en stærk familie og en stærk vennekreds. Bliver altid mødt med åbne arme og venlige nysgerrige øjne. Men jeg ved, det langt fra er sådan for alle homoseksuelle. 

Men de fleste steder, er opfattelsen dog heldigvis efterhånden, at vi hverken er syge, farlige, usiognerede eller dårligt begavede. Det er f.eks næsten obligatorisk moderne for enhver tv-serie eller film at have indkorporeret en dejlig homo. Vi står også højt på listen over gode forbrugere. Vi går under forkortelsen DINK (Double income, no kids... dvs. masser af penge til forbrug). Og undersøgelser viser at vores børn klarer sig ligeså godt og ofte også bedre end børn i almindelige familier. Måske fordi de fra starten lærer noget om tolerance og accept. Det er sgu da dejligt. Jeg er stolt af os!

Så kom an verden. Vi er faktisk lige til at kramme. 
(de fleste af os. Jeg er et forfærdeligt eksempel... hehe)

Kærligst en glad homo.