mandag den 18. januar 2010

356 dage!

Hende her fylder 1 år i dag:



Tænk at det allerede er et helt år siden, Erna Marie blev hevet ud i verden med en sugekop. Jeg er stadig dybt i knæ af taknemmelighed til jordemoder Karen og overlæge Astrid, fordi de kom og rettede op på starten på det lille menneskes liv, lige der hvor alting var ved at gå helt galt.

Vi har en umådelig kærlig, mild og glad datter. Men i morges vågnede hun op og var morgensur. Det har jeg aldrig oplevet før. Men det er sikkert hårdt at gå fra at være baby til at være barn. Og så ovenikøbet med to tænder på vej. Hun blev smidt i barnevognen en time efter hun var stået op. Hun bad om og komme ud at sove med hele sit lille vrede kropssprog. To timer senere var hun udhvilet, glad, frisk og klar til at komme hen til dagplejen med rosiner, kanelsnegle, balonner og tigerdyrs-paptallerkener.

Hun har allerede fået et par gaver med posten fra mormor og onkel Tom. Måske der ligger et brev til hende i postkassen i dag også. Tante Ibse kommer og spiser boller i karry. Bedstemor kommer også lige forbi. Og i weekenden skal vi fejre med fødselsdagsbrunch.

Vi har købt en børnebibel til hende. Mage til den hun har i forvejen, som hun fik i gave af folkekirken ved sin barnedåb. Og det er ikke fordi vi er gamle og glemsomme. Nej, det er fordi illustrationerne er så smukke, at vi vil ramme nogle udvalgte billeder ind og hænge dem på væggen på Erna Maries værelse. De er glade og kraftfulde i farverne. Og der er mange detaljer som også små børn kan få øje på. Der er smukke, glade og uhyggelige motiver. Glæder mig til at vælge sammen med min elskede.





Børnebiblen er herligt skrevet af Johannes Møllehave og kærligt illustreret af Susanne Krage

6 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Tillykke med jeres lille Erna`s fødselsdag, jeg har fulgt med via jeres små videoer, hver gang der har ligget en video på jeres blog, og har selvfølgelig set et glad, opvagt barn.
Jeg kommenterer sjældent hos jer, men i dag syntes jeg, at der skal lyde et højt hurra og tillykke!
Knus
Vibeke

Klidmosteren sagde ...

Tillykke med den dejlige skrubbe :-)

Krams fra Kikært

Marina sagde ...

Kæmpe stort tillykke med den lille/store skønne. Det er jo som om jeg kender hende lidt også selvom jeg aldrig har set hende. Giv det lille dejlige menneske et stort fødselsdagskram fra mig.

MieMokken sagde ...

Nææææææææhhhh.... et helt år - og det allerførste år! Hvor er det dog vildt og dejligt :-)

Har nydt at følge med på sidelinien og se den lille lækkermås vokse og trives :-)

Tusind tillykker til hende og jer.

De kærligste tanker :-)

Vita sagde ...

Hej Vibeke. Tak skal du have. Det er sjovt med videoer. Sad og så nogle fra da hun var helt ny her forleden. Hold op sådan et år går stærkt. Fantastisk at få lov at følge den udvikling hun gennemgår. Der er magi i sådan nogle små størrelser.
:-


KlidMASTER: tak tak tak. Og kram tilbage.

Marina: Tak skal du have. Du kan tro jeg har krammet hende. Alt det hun kunneholde til :-) Det er finurligt som man kan sidde på afstand og føle sig helt tæt på. Hurra for det! :-D

Lotten sagde ...

Tillykke tillykke tillykke med krummen! Tænk at der allerede er gået et helt år!!!!
Håber hun nød resten af sin fødselsdag :-)