søndag den 17. januar 2010

Den store fugletælling 2010

Den store fugletælling 2010 startede i går. Alle kan være med. Man kan stadig nå det. Det er nemt og hyggeligt at tælle fugle i haven. Og de fleste kan kende forskel på de mest almindelige havefugle. Man kan gøre det alene eller sammen med sine børn. Skoleklasser kan også være med. Læs om fugletællingen her. Den slutter 14. februar 2010.

Jeg har fodret i haven siden vi flyttede ind for 3 1/2 måneder siden. Og fra at huse en enkelt solsort, er der nu endelig masser af liv i haven. Jeg elsker det. Jeg elsker de små vingede humørbomber og jeg bruger meget tid på at kigge på dem. Heldigvis står min computer så jeg bare skal løfte blikket for at se ud på haven.

De sidste 100 æbler, vi lod hænge på æbletræet, er spist i den sidste uge. Solsortene holder havefest og efterlader magiske tomme æbleskaller.

Min yndling er rødhalsen. Der kommer normalt kun én i hvert territorie. Og jeg har ikke set ham i flere dage nu. Så jeg er ærlig talt bekymret om han har overlevet. Men jeg holder øje, og håber.






2 kommentarer:

Marina sagde ...

At fodre fugle er også én af mine store vinterglæder. Men at tælle fuglene omkring mine fodersteder og de efterladte æbler tror jeg ville være noget af en opgave. Vi har fugleflokke på flere hundrede der slår ned over æbletræerne og omkring fodrestederne er der ofte langt flere fugle på en gang jeg kan tælle.

Vita sagde ...

Nej det kan jeg godt se er en uoverkommelig opgave når der er så mange. Her kan jeg overskue vores lille bitte have met et enkelt blik ud ad vinduet :-)