tirsdag den 23. februar 2010

Bare et lille spørgsmål

Er der noget galt med ens ægteskab/kone/barn, når det vrissent lyder inde fra stuen: "NEJ! altså Erna Mariøøøø... mor var lige ved at se noget om Celine Dion!"...????????


Kan godt lide Dion... men alligevel. Det er Streisand der dur!


Når al legetøjet er strøet over hele gulvet og jeg kravler rundt og samler op og putter tilbage i æsker og kister, så er det så dejligt at finde en halv kiks. Så kan jeg jo lige spise den som belønning. ;-)

onsdag den 10. februar 2010

Sig det med et fastelavnsris


Jeg har bikset et fastelavnsris sammen til Erna Maries dagplejemor. På trods af al vores skepsis, så er det der med dagpleje bare lykken. Vores dagplejemor er elskelig, kærlig og direkte. Erna Marie er så glad for at komme der. Det er en fryd både at aflevere og hente den glade lille skubbe. Hun leger og leger og leger og lærer og pludrer og "snakker". Hun vokser bestemt af at være der. Og de tre andre børn er bare de sødeste guldklumper. Jeg kan næsten ikke få luft af bare tilfredshed.

Og når man er glad for nogen - så skal de vide det. Basta. Derfor skal dagplejemor Hanne have ros i skikkelse af ris. Hehe. Med tyggegummi (hun er supergumler) og guldkarameller. For hun er nemlig en guldkaramel.

Rødt chock


Erna Marie og jeg er i højt humør, da vi går ind for at rede seng i morges. Jeg ryster dynerne og Erna Marie står ved siden af sengen og hviner af fryd, over luftstrømmene der får hendes hår til at flagre.

Jeg rufler hovedpuderne og får fat i Erna Maries babydyne. Og så bliver jeg ligbleg. For den er smurt ind i blod. Al farve forsvinder fra mit i forvejen blege ansigt. Jeg når at tænke tusind grimme tanker og tjekke barnets ører og mig selv, før tanken om menstruation slår mig.

Der er blod på lagen, og alle dyner. Men mest på babydynen. Så jeg er NØDT til at ringe til fruen på job, for at sikre mig at det er sådan det forholder sig.

Og ja. Hun havde fået menstruation og gled let og elegant henover alle dynerne, da hun ville snige sig ud i bad i morges, for ikke at vække dem hun elsker.

Så kunne jeg endelig få luft til at grine. Den dame forstår at sætte eftertrykkelige spor!
Det er bare sjovere at være lesbisk i anderledes familiekonstellation. *Host host*

tirsdag den 9. februar 2010

Troldeunge -fastelavn

Mors troldeunge!!!




Hvad pokker gør man når ungen skal til sin første tøndeslagning og aldrig har været klædt ud før. Ideer er der jo nok af, men hvem har ikke prøvet at sætte en sjov hat på et 1-års barn, og to sekunder efter er den flået af.
Vi orkede ikke at skulle kæmpe med et kostume og en lille skrubbe der ville føle sig utilpas. Så vi gjorde det nemt for både hende og os selv.

Dorte lavede en hale af fåreskind, jeg tværede lidt øjenskygge i hovedet af tøsen og uglede hendes hår med håndsæbe og vupti.

Man skal bruge:
fåreskind (eller lav en dusk af garn), nylonstrømpe, pladevat, gamachebukser, sytråd, nål og saks. Halen sys sammen og sys bagpå et gamachebukserne.
Til håret brugte jeg bare alm håndsæbe.
Og til ansigtet to nuancer brun øjenskygge.

Nice and easy.


Liden tue vælter stort læs


Og det store læs er altså mig.

Der skal ingenting til før min hjerne kortslutter.
I morges var det f.eks alt rigeligt, at vi havde glemt at flytte barnevognen om på forsiden af huset (den skal bæres ind gennem lejligheden) og ikke nok med det: Erna Maries hjemmestrikkede Moster Musse sokker var væk!

AK OG VE! Mere skal der desværre ikke til. Så kører jeg helt skævt.
Så det meste af dagen har jeg været totalt stresset. Og angst.

Det føles som om kroppen kører med 100 km i timen.
Og tankerne med.

Men blodtrykket var fint.
Det sagde gynækologdamen selv!
Til gengæld vil hun stikke et kamera ind gennem min mave, for at se om der skulle befinde sig noget Endometriose derinde i mørket. (Måske er der slet ikke mørkt. Det forestiller jeg mig bare. Måske er der en diskokugle?..!..? Jeg skal huske at spørge lægen)

Det skal ske på dronningens fødselsdag.
Jeg må gerne tage flag med. :-)


Og jeg nåede dog først at spise en toast på Cafe RarBar (med byens kedeligste menukort) sammen med min savnede søster! Det var så rart.

mandag den 8. februar 2010

Et hul



Hmm... ja.. altså jeg er jo faldet i et hul.
Jeg gik ligeså pænt og frejdigt på vej mod Sørgmodighedens Sumpe.
BUM der lå jeg så.
I et kæmpestort mørkt hul.
Med angst og stress.
Har været sygemeldt siden før jul.

Ind i mellem, når jeg plirrer med øjnene, er det som om jeg kan se lys, eller også er det bare mine utroligt blege ben der skinner i mørket.

Jeg kæmper for at få hovedet op og røven ned. Men her er faneme ikke meget plads at vende på.

Jeg går til psykolog, diætist, hudlæge, gynækolog, mave-/tarm-specialist og derudover har jeg diverse forpligtelser på Jobcenteret. Jeg skulle jo nødig gå her og drive den af. Det der med at blive rask skal helst foregå på akkord.

Ind imellem lyder det også som om der er nogen der griner her i mørket. Tror det er mig selv, der heldigvis er lagt i vuggen som optimist og derfor godt kan se det sjove i situationen.