mandag den 8. februar 2010

Et hul



Hmm... ja.. altså jeg er jo faldet i et hul.
Jeg gik ligeså pænt og frejdigt på vej mod Sørgmodighedens Sumpe.
BUM der lå jeg så.
I et kæmpestort mørkt hul.
Med angst og stress.
Har været sygemeldt siden før jul.

Ind i mellem, når jeg plirrer med øjnene, er det som om jeg kan se lys, eller også er det bare mine utroligt blege ben der skinner i mørket.

Jeg kæmper for at få hovedet op og røven ned. Men her er faneme ikke meget plads at vende på.

Jeg går til psykolog, diætist, hudlæge, gynækolog, mave-/tarm-specialist og derudover har jeg diverse forpligtelser på Jobcenteret. Jeg skulle jo nødig gå her og drive den af. Det der med at blive rask skal helst foregå på akkord.

Ind imellem lyder det også som om der er nogen der griner her i mørket. Tror det er mig selv, der heldigvis er lagt i vuggen som optimist og derfor godt kan se det sjove i situationen.


6 kommentarer:

Anette Rasmussen sagde ...

Hej Vita, sikke fin din blog er blevet at se på. Jeg kender det godt... det der med at være syg men ikke få fred til at blive rask. Jeg har nu gået sygemeldt med stress og depression siden April sidste år, men skal også hele tiden noget. Nu er jeg på kursus (i depression og stress)og får en masse ahaoplevelser der sikkert kan gøre det nemmere for mig at forstå og komme ud af min depression. Jeg håber for dig at du husker at bruge tid på noget fornøjeligt for dig selv hver dag. God bedring. Knus Anette

Vita sagde ...

Heeeej Anette. hahaha. Der gik lige lidt tid før jeg fattede at det var dig. :-)
Jeg er også blevet tilbudt noget stresskursus. Nu må vi se om det er det jeg skal. Er det godt?
Faktisk er jeg rigtig dårlig til at tage mig tid til mig selv. I dag har jeg f.eks gjort hele hytten grundigt rent. Synes jo ikke jeg kan "være bekendt" ikke at lave noget :-S
Vi ses snart til sengetøjskik :-)
Knus Vita

Lotten sagde ...

Kære Vita

Det er en tung periode, du er havnet i - og den her årstid gør det jo ikke meget bedre.

Jeg rodede selv rundt i et trangt og mørkt hul for en del år siden - jeg er den dag i dag overbevist om, at noget af det, som virkede allerbedst for mig, var at dyrke regelmæssig motion. I kombination med antidepressive og en række samtaler, der gav mig mentale redskaber til at håndtere min situation. Men altså, motion og frisk luft er mit allerbedste råd til dig. Det frigiver endorfiner, afstresser og forbedrer ens søvn.

Masser af forza-tanker herfra! Jeg hæfter mig ved, at du skriver om glimtvise lys- og latteroplevelser. Det er gode tegn :-) Du er på vej.

KRAM

Vita sagde ...

Hej Lotte, søde menneske. Tak for dine tanker. Heldigvis er det sådan at jeg har tyve minutters gang hver vej for at aflevere elskebarnet om morgenen. Det er jeg yderst taknemmelig for. For det gør det unægteligt nemmere for mig at komme ud i luften.

Der er stadig maser af latter i mig. Gudskelov. Ellers var det nok gået helt galt.

Knus og havgus tilbage

Konen sagde ...

Åh, Vita, du har altså sådan en fin streg - og du rammer lige plet med det sorte hul :)

Vita sagde ...

Konen: tak *rødme* Jeg øver mig! Dejligt du kan "mærke" min tegning. For det er jo bare sådan livet er nogen gange. Så kan det være lidt svært at finde ud af hvad der er op og ned.