onsdag den 10. februar 2010

Rødt chock


Erna Marie og jeg er i højt humør, da vi går ind for at rede seng i morges. Jeg ryster dynerne og Erna Marie står ved siden af sengen og hviner af fryd, over luftstrømmene der får hendes hår til at flagre.

Jeg rufler hovedpuderne og får fat i Erna Maries babydyne. Og så bliver jeg ligbleg. For den er smurt ind i blod. Al farve forsvinder fra mit i forvejen blege ansigt. Jeg når at tænke tusind grimme tanker og tjekke barnets ører og mig selv, før tanken om menstruation slår mig.

Der er blod på lagen, og alle dyner. Men mest på babydynen. Så jeg er NØDT til at ringe til fruen på job, for at sikre mig at det er sådan det forholder sig.

Og ja. Hun havde fået menstruation og gled let og elegant henover alle dynerne, da hun ville snige sig ud i bad i morges, for ikke at vække dem hun elsker.

Så kunne jeg endelig få luft til at grine. Den dame forstår at sætte eftertrykkelige spor!
Det er bare sjovere at være lesbisk i anderledes familiekonstellation. *Host host*

8 kommentarer:

Konen sagde ...

aArj, man BEHØVER vel ikke være lesbisk i anderledes familiekonstellation for at grine over den slags? ;)

Vita sagde ...

Hahaha Kone. Nej bestemt ikke. Det var temmelig ironisk ment. Som for at understrege at vi ikke er ret meget anderledes. :-D

Lotten sagde ...

SHOK! Og så GRIN! Heldigvis den rigtige rækkefølge :-D

En af min fars yndlingshistorier er om mig som ca. 2-årig, der havde fået fingrene i en dåse maling, der ved faldet fra bordet havde mistet låget og spyet sit indhold ud over poden. Desværre var malingen mørk rød, så den stakkels mand fik sig noget af en forskrækkelse, da ungen (vrælende af forskrækkelse) kom ud i køkkenet til ham indsmurt i 'blod'.
Efter en længere seance med neglebørste og terpentin(!), så barnehuden temmelig blussende ud og jeg tror nok, min mor blev lidt træt i ansigtet, da hun kom hjem fra arbejde :-D

Prophecy sagde ...

Hold op en forskrækkelse....og en voldblødning ;o)

Vita sagde ...

Lotten: hold da kæft. Han må have været døden nær af skræk. Godt vi ejer evnen til at grine af den slags bagefter.

Vita sagde ...

Prophecy: Billedet er nu et modelbillede. Men ja - det var lidt overvældende... hehe.

Tina sagde ...

hold KÆFT jeg ville nå at tænke panik/jordens undergang og meget andet inden sandheden gik op for mig :D Dramatisk dag hva?!

Vita sagde ...

Hej Tina: jeg tror i hvert fald jeg nåede at tænke på top fem over dødsensfarlige børnesygdomme inden jeg fik trukket vejret helt ned i lungerne. :-)