torsdag den 26. august 2010

På toppen






Åh altså. Det der træf på Himmelbjerget i søndags, det var bare på alle måder en succes.

Vejret så ikke spor lovende ud, da vi stod op klokken meget tidligt søndag morgen og gik i gang med madpakken. Der blev stegt kylling og lavet tre slags wraps. Vi fandt tæpper og plastikposer til at bruge som underlag. Det havde jo regnet i adskillige dage. Bilen blev proppet med barnevogn og regntøj og så hentede vi min køkkenmuse Klidmoster.

Og skyerne føjede sig og efterlod os med forventningsfulde pletter af blåt. Vi var de første. Og ærlig talt. Da Klidmoster og jeg sad alene på bænken, fordi konen og Skrubben var gået på legepladsen, så lignede vi ikke ligefrem noget bloggertræf.

Men så kom Sine, som den næste, meget søgende forbi og pludselig var der masser af bloggere og tæpper og grin der på den grønne plæne under Kvinde-egen på Himmelbjerget. Faktisk sad vi bare der i høj solskin på et bjerg af kager, kaffe, lækre madpakker, frugt, hvepse, nørklerier, børn og en 'lillebitte' rødhåret hund.

Og vi var mange. Ikke så mange som forventet. Men mange. Der var madbloggere, feelgood-bloggere, kreabloggere. The lot! Og det er pokkers svært at huske hvad folk hedder og hvad deres blog hedder. Næste år tror jeg vi indfører navneskilte ;-)

Men nu er jeg jo ret skarp... *host host* så jeg er ret sikker på jeg har alle med når jeg nævner

Undreland (Anne)
Moccapigen (Anita)
Et øjeblik (Mette)
Klidmoster (Malou)
Verden set fra sidelinjen (Lena)
Thinking Space (Mette)
Kbh -Skanderborg uden returbillet (Lykke)
GravidGrahvad
Kirkeby (Maria)
Pillowcase (Sine)
Karen Klarbæks verden (Karen)
Ude på landet (Kirsten)


Det var i den grad fedt i gad komme. Fra nær og fjern. Medbringende madpakker, yngel, og dem i elsker. Og jeg synes simpelthen vi skal gentage succesen. Så hvad med bare allerede nu at gøre det til en fast tradition den fjerde søndag i august. Det bliver søndag den 28. august 2011. Så kan i jo notere det i kalenderen allerede. Der er masser af plads på bjerget :-)

Og så håber jeg på andre gode anledninger til at mødes indtil da.

11 kommentarer:

Jule Mig sagde ...

Hvor lyder det hyggeligt !!!

Rigtig god weekend
Marianne

Vita sagde ...

Hej Marianne

Tak i lige måde.
Du kommer da næste år, ikke? :-D

Jule Mig sagde ...

Øhhh .. hihihi I er lidt langt væk... Men hyggeligt er jeg sikker på det ville være !!!

gravidgrahvad sagde ...

Tusind tak for listen over dem, der var med. Ja, næste år skal vi virkelig ha' navneskilte. Og et bloggertræf-flag så man ved, hvor man skal gå hen. ;)

Vita sagde ...

Gravidgrahvad: Velbekom! Navneskilte it is! Og giga-banner :-D

Klidmoster sagde ...

Det var en rigtig dejlig dag. Tak for den ;-)

Mette sagde ...

'lillebitte' er nok ikke lige et prædikat jeg ville sætte på den rødhårede... :-)

Tak for en dejlig dag. Vi skal nok være der igen næste år... med navneskilt!

Vita sagde ...

Klidmoster: det var det i hvert fald!

Vita sagde ...

Mette: haha. Skøn er hun i hvert fald, den rødhårede. Dejligt i har lyst til en gentagelse!!

Kirsten sagde ...

Fantastisk, Vita! Du har da en helt eminent hukommelse :-) Tak for listen - nu dropper jeg selv yderligere detektivarbejde, og snylter på dig ;-)

Vita sagde ...

Hej Kirsten. Snylt du bare!!! :-D