fredag den 10. september 2010

Og i morgen kommer mormor

Mormor har fået lov til at komme ud af telefonen. Det er nemlig der hun bor. Mormor bor i telefonen og synger Se den lille kattekilling når man ringer til hende. Men i morgen kommer hun på besøg. Og vi glæder os!



Billedet er nyt. Videoen er fra juli i år.

video

100 meter skoven

Når man bor tæt på denne her:

Vi bor ca. 500 meter fra E45

Så er det rigtig dejligt de har plantet denne her:

En langstrakt skov der er ca. 1 km lang og 100 meter bred.

Den kan både eliminere støj og gøre hjertet blødt

Der er en varierende beplantning og udover folk med tykke hunde, er der også et fint dyreliv med masser af fugle og knaldrøde egern.

Og så er det et godt sted at se på gode nødder! Rigtig gode nødder endda. Og der er masser af dem!

Og nu hænger nogle af dem bag mig i en gammel nylonstrømpe, for Klidmoster kom til at sige pesto med hasselnødder og persille til mig....

lørdag den 4. september 2010

Skønherligt

Himlen er høj og helt blå.
Erna Marie og mor er i haven.
De plukker blomster.
Vi venter på min ex-frue med frue.
Kroppen er i ondt lune.
Men jeg kan mærke det bliver en god dag - alligevel!