Gok gokkelok und so weiter

Og i morgen kommer mormor

2010-09-10T22:01:00.004+02:00

Mormor har fået lov til at komme ud af telefonen. Det er nemlig der hun bor. Mormor bor i telefonen og synger Se den lille kattekilling når man ringer til hende. Men i morgen kommer hun på besøg. Og vi glæder os!

Billedet er nyt. Videoen er fra juli i år.

100 meter skoven

2010-09-10T21:41:00.004+02:00

Når man bor tæt på denne her:

Vi bor ca. 500 meter fra E45

Så er det rigtig dejligt de har plantet denne her:

En langstrakt skov der er ca. 1 km lang og 100 meter bred.

Den kan både eliminere støj og gøre hjertet blødt

Der er en varierende beplantning og udover folk med tykke hunde, er der også et fint dyreliv med masser af fugle og knaldrøde egern.

Og så er det et godt sted at se på gode nødder! Rigtig gode nødder endda. Og der er masser af dem!

Og nu hænger nogle af dem bag mig i en gammel nylonstrømpe, for Klidmoster kom til at sige pesto med hasselnødder og persille til mig....

Skønherligt

2010-09-04T10:08:00.005+02:00

Himlen er høj og helt blå.
Erna Marie og mor er i haven.
De plukker blomster.
Vi venter på min ex-frue med frue.
Kroppen er i ondt lune.
Men jeg kan mærke det bliver en god dag - alligevel!

Middelalderfestival 2010

2010-08-29T20:44:00.007+02:00

Aaaarj. De havde rykket rundt på boderne. Flyttet dem fra strøget. Så nu ligger de på pladsen foran rådhuset og på et stort område bagved. Som deltager gennem mange år, synes vi det var en selvfølge at vi blev lidt vrisne. De kunne da godt have ringet og spurgt...

Efter en snusetur hele vejen rundt, blev vi dog enige om at løsningen var udmærket. Det gav mere luft og var mere samlet. Men hvis vi skal være helt ærlige, så synes vi absolut det var mest autentisk, dengang det lå hele vejen ned ad strøget og rundt om Klosterkirken. Det var smukt!

Vi havde afleveret Skrubben hos moster Michelle og nevøerne. Så kunne vi gå i vores helt eget tempo. Vores mission var at æde os gennem Middelalderen. Det lykkedes meget godt. Vi var i hvert fald propmætte da vi kørte hjem... for at spise kylling i karry.

Vi takker for godt vejr og kommer selvfølgelig igen næste år. Måske med dragter...

Hønsegård

Dorte prøver at pelse en sød bassethund ved navn Johannes

Årets bedste madoplevelse. Groft brød med krydderurtefyldt svinekam stegt over åben ild. Pesto og grov salat. Jeg havde glæde af hvidløgssmagen resten af dagen. BØVS!

Den glade runde munk

Træskærerbod

Hindbærsaft og æbletærte. (I lerkrus og på engangsservice af træ)

Groft brød, urtesalat, spinat og grillet kylling (på engangsservice af træ)

En høne.

Fruen i blændende sol og smuk kjole.

Trommegutterne i bryllupsoptoget. Brudeparret missede jeg. To flagkastere stillede sig foran mig og dækkede med to kæmpestore flag!

Middelalderfestival i Horsens

2010-08-27T09:53:00.005+02:00

Hvis du vil have en ordentlig en på opleveren, så er der Middelalderfestival i Horsens denne weekend. Fredag og lørdag.

Årets tema - kvindeliv anno 1350
Riber Ret § 25: …. Og når en kvinde fortjener at hænges for tyveri, skal hun, for den kvindelige æres skyld, begraves levende. Det siges, at kvinden fik en balje over sig, så der ikke blev kastet jord direkte på hende. Grunden til at hun ”slap” for at blive hængt, var, at man kunne se op under hendes skørter, hvis hun hang i galgen.

Åh hvor jeg glæder mig til lugten af røg, halm under fødderne, mad serveret på kålblade, synet af smukke klædedragter, gøgl, råben i gaderne, hunde så store som højhuse, ... kommer du?

På toppen

2010-08-26T08:51:00.005+02:00

Åh altså. Det der træf på Himmelbjerget i søndags, det var bare på alle måder en succes.

Vejret så ikke spor lovende ud, da vi stod op klokken meget tidligt søndag morgen og gik i gang med madpakken. Der blev stegt kylling og lavet tre slags wraps. Vi fandt tæpper og plastikposer til at bruge som underlag. Det havde jo regnet i adskillige dage. Bilen blev proppet med barnevogn og regntøj og så hentede vi min køkkenmuse Klidmoster.

Og skyerne føjede sig og efterlod os med forventningsfulde pletter af blåt. Vi var de første. Og ærlig talt. Da Klidmoster og jeg sad alene på bænken, fordi konen og Skrubben var gået på legepladsen, så lignede vi ikke ligefrem noget bloggertræf.

Men så kom Sine, som den næste, meget søgende forbi og pludselig var der masser af bloggere og tæpper og grin der på den grønne plæne under Kvinde-egen på Himmelbjerget. Faktisk sad vi bare der i høj solskin på et bjerg af kager, kaffe, lækre madpakker, frugt, hvepse, nørklerier, børn og en 'lillebitte' rødhåret hund.

Og vi var mange. Ikke så mange som forventet. Men mange. Der var madbloggere, feelgood-bloggere, kreabloggere. The lot! Og det er pokkers svært at huske hvad folk hedder og hvad deres blog hedder. Næste år tror jeg vi indfører navneskilte ;-)

Men nu er jeg jo ret skarp... *host host* så jeg er ret sikker på jeg har alle med når jeg nævner

Undreland (Anne)
Moccapigen (Anita)
Et øjeblik (Mette)
Klidmoster (Malou)
Verden set fra sidelinjen (Lena)
Thinking Space (Mette)
Kbh -Skanderborg uden returbillet (Lykke)
GravidGrahvad
Kirkeby (Maria)
Pillowcase (Sine)
Karen Klarbæks verden (Karen)
Ude på landet (Kirsten)

Det var i den grad fedt i gad komme. Fra nær og fjern. Medbringende madpakker, yngel, og dem i elsker. Og jeg synes simpelthen vi skal gentage succesen. Så hvad med bare allerede nu at gøre det til en fast tradition den fjerde søndag i august. Det bliver søndag den 28. august 2011. Så kan i jo notere det i kalenderen allerede. Der er masser af plads på bjerget :-)

Og så håber jeg på andre gode anledninger til at mødes indtil da.

Boble

2010-07-30T09:39:00.002+02:00

Dorte og Erna Marie er på Samsø. En enkelt overnatning sammen med Moster Karin. Og jeg er herhjemme. For færge og overnatning ude er ikke lige mine stærkeste punkter.

Så jeg har alenetid. Tilbragte dagen i går i selskab med en veninde. Med god tid. Og ingen faste spisetider. Jeg har sovet med god plads i den store seng, uden små spark og dunk i ryggen fra bløde barnefødder og -hænder.

At mine arme så sov noget så vederstyggeligt, og jeg af samme grund vågnede ca. hver halve time fordi det gjorde pisseondt, er en anden sag.

Nu sidder jeg her og har rigtig god tid. Min egen tid. Og glæder mig til mine to arriverer igen i eftermiddag. Mit hjerte er let. Skønt regnen er tung. De håndklæder jeg smed over en havestol udenfor til tørring i går har vist uendelig lang vej i mål.

Miraklet

2010-07-24T19:17:00.002+02:00

I øvrigt har jeg helt glemt at vise jer det her. Ovenover. Altså mig og mit ansigt. Før og efter. I ulogisk rækkefølgeplacering. Før til højre og efter til venstre...

Men altså. For snart fire år siden gav min læge mig diagnosen Rosacea. En uhelbredelig hudlidelse. Og jeg tænkte, nåh ja, der er ingen grund til at klynke. Det er bare sådan det er for mig. Jeg må til evig tid rende rundt og ligne en bumset teenage-dreng. Og smøre mig med creme der gør min hud tynd. Og gå med solcreme og kasket.

Indtil sidste sommer (2009) hvor jeg blev så træt af, at det bare var slemt og gjorde ondt hele tiden. Så bad jeg om at komme til en hudspecialist. Og jeg fik en henvisning og en tid et halvt år senere. I januar 2010.

Kort før jul fik jeg det værste udbrud jeg nogensinde har haft. Min pande var flere centimeter tyk af bumser og betændelse (højre side af billedet). Og det gjorde ondt ondt ondt. Og folk skulede til mig. Jeg lignede en pestbefængt og burde have siddet udenfor byporten.

Så kom endelig tiden hos hudlæge Karen Bang i Århus. Det kompetente menneske kiggede på mig i fem minutter og sagde: "Det der er ikke Rosacea, det er ganske almindelig Acne. Dog i meget svær grad. Her er nogle piller du skal tage en måned og noget creme du skal smøre med indtil der ikke er mere i tuben. Og kom så igen til tjek om en måned."

Jeg gik hjem og åd mine piller og smurte mit ansigt. Og vupti. 14 dage efter var det helt væk. Som i helt. H-E-L-T! Har måske haft max. 10 bumser siden januar. Og jeg er lykkelig. Og hudlægen er lykkelig fordi jeg er lykkelig. Og jeg kom til at sige, at jeg elsker hende en lille smule.

For da det forsvandt som dug for solen, kunne jeg pludselig mærke hvor svært det havde været at mit ansigt altid var ødelagt. At jeg fremstod usoigneret. Og altid var nødt til at gå med makeup for ikke at virke alt for intimiderende på andre mennesker.

Nu nyder jeg solen i mit ansigt og går uden makeup-creme. Og synes min hudlæge er en mirakelmager.

1½ år!

2010-07-24T12:16:00.005+02:00

Så er Skrubben gået hen og blevet 1½. Tiden har fart på. Og det har Erna Marie også. Hun udfordrer hele tiden sig selv. Klatrer. Op. Ned. Løber. Lærer nye ord. Snakker...meget. Det startede i det små med Buarh (=mor) og Nanne (Hanne, dagplejen). Og lige nu lærer hun ord med sådan en hast at vi flere gange om dagen udbryder: "Gud, kan hun også sige det?".

Hun kan blandt andet sige: fugl, hej, arbejde, baby, Laura, solsort, hat på, mormor, moster, bil, tog, scooter, bædadar (= bedstefar), bædadadar (= bedstemor), moster, mål, fodbold, tegne, farver, sol, briller, solbriller, cykel, nøgle, tiktak (=ur), mere, mad, øre, øje, mund, igen, te, kilde, hår, næse, slut, knæ, hænder, fingre, hjælpe, tænder, tunge, sandaler, bubar (=bukser), sjov, hyggelig, det regner, dygtig, hurra, meget varm, pas på, sæt dig, goddaw, wow, av, åh nej, pøller (=det siger hun når hun har lavet), leverpostej, banan, æble, jordbær, pølse, måne, trøje, strømper, puslespil, bolle, flodhest, isbjørM, løve, rød, lilla, klog, dejlig, undskyld, Baj (=Frej), Malthe, Mor, Lai (=chokolade), i stykker...for at nævne lidt.

Nu er hun begyndt at sætte dem sammen. På kryds og tværs.

Og det er vidunderligt at følge hende på den sproglige rejse. Og svært. Især når hun kigger meget bestemt på en og bliver ved med at gentage det samme ord som man bare ikke kan forstå. Så er det som om hun tænker: hold nu op hvor er du dum mor.

Og kendere griner og siger, at om få år så vil vi med glæde mindes den tid, hvor hun endnu ikke havde sprog.

Hun elsker at gå med hat, tegne og læse bøger. Hun kan kende en solsort, alle andre fugle er bare fugle. Hun kan gynge i timevis. Er en fighter. Øver sig i at tage sandaler på og er ved at være ret god til det. Hjælper også sine mødre med deres sandaler. Er i det hele taget bare hjælpsom.

Hun kysser stadig meget og er berømt/berygtet i familien for sine trutkys. Hun elsker sine dukker og er god og kærlig ved dem. Og ved sine mødre. Det er en gave at vågne op til det glade ansigt.

Hun kan selv og vil selv og bliver ulykkelig hvis tingene ikke går som hun forestiller sig. Hun er en selskabsløve og har det rigtig godt blandt mange mennesker. Er meget tålmodig. Det er sikkert en nødvendighed med to mødre over 40 ;-).

Hun er dejlig. Et dejligt menneske. Og dejligt selskab. Vi er heldige!

Dann haben Wir anderen Metoden!

2010-07-01T07:05:00.005+02:00

Vi fik jo aldrig købt den plæneklipper, vel. Og pludselig var græsset en halv meter højt og gode dyr rådne. Men min kone er ikke sådan at slå ud. Hun lånte mine forældres gamle hækkesaks. Det tog hende 25 minutter, med røven i vejret, at klippe græsset på den måde. Der er unægteligt visse fordele ved at have lillebittemikroskopisk have. Derefter fik den en tur med naboens elektriske plæneklipper. Så nu tør vi bevæge os derud igen. Og det er godt, for der er skygge under æbletræet!

Vi mangler dog stadigvæk at få købt den plæneklipper.

Morgenfryd

2010-06-29T08:02:00.005+02:00

Morgenen bliver bare så meget bedre, når Skrubben hvinende af fryd fordeler en hel æske tamponer på entregulvet og når ens kvarter vrimler med super nuttede harekillinger.

Bloggertræf på Himmelbjerget

2010-06-26T19:32:00.003+02:00

Se hvad Anne og jeg har kogt sammen til jer.

Smut lige over til Anne og råb begejstret nede i kommentarfeltet at i kommer.

I må tage manden, konen (dem begge, hvis i har flere...), ungerne og hunden med.

Det korte af det lange er, at vi glæder os fantastisk meget til at se jer. Allesammen. Helst :-)

Vi mødes på det grønne areal ved kioskerne og p-pladsen. Medbring madkurv og tæpper.

Så ses vi da, gør vi ikke?

Muahahaha!

2010-06-22T19:29:00.003+02:00

Nåh, du troede nok jeg lå og rådnede op i et hjørne af min lille betontætte lejlighed i Hørning.

Det er nu ikke det, du kan lugte. Anne og jeg brygger på noget til jer, kære venner. Her dufter af hemmeligheder fra den store sorte gryde.

Erna Marie #001

2010-05-05T19:23:00.002+02:00

hgjhmmnbxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx85
11..

Bøh! jeg har fået sko

2010-03-09T22:01:00.003+01:00

Sådan er glad lille skrubbe er da nødt til at have et par sko, så hun kan komme ud i verden. Den går bare ikke med termofutter længere. Og hun er glad. Ligesom hun også er glad for at sige bøh.

Retræte

2010-03-09T08:57:00.003+01:00

Efter at have kæmpet mig gennem det kedeligste Oscar-show i umindelige tider, var der bare ligesom ikke mange krummer i mig til den mindste smule kvindekamp.

Ikke engang gratis fadøl på Cafe Sappho kunne lokke. Måske er det fordi jeg ikke drikker øl. Nevermind. Efter ufattelig lidt søvn kæmpede jeg mig sidst på dagen hen i sofaen med varm kakao, en snotforkølet kone og et afsnit af Greys Anatomy. Sådan. Op på barrikaderne.

Bare et lille spørgsmål

2010-02-23T19:38:00.002+01:00

Er der noget galt med ens ægteskab/kone/barn, når det vrissent lyder inde fra stuen: "NEJ! altså Erna Mariøøøø... mor var lige ved at se noget om Celine Dion!"...????????

Kan godt lide Dion... men alligevel. Det er Streisand der dur!

Når al legetøjet er strøet over hele gulvet og jeg kravler rundt og samler op og putter tilbage i æsker og kister, så er det så dejligt at finde en halv kiks. Så kan jeg jo lige spise den som belønning. ;-)

Sig det med et fastelavnsris

2010-02-10T21:32:00.003+01:00

Jeg har bikset et fastelavnsris sammen til Erna Maries dagplejemor. På trods af al vores skepsis, så er det der med dagpleje bare lykken. Vores dagplejemor er elskelig, kærlig og direkte. Erna Marie er så glad for at komme der. Det er en fryd både at aflevere og hente den glade lille skubbe. Hun leger og leger og leger og lærer og pludrer og "snakker". Hun vokser bestemt af at være der. Og de tre andre børn er bare de sødeste guldklumper. Jeg kan næsten ikke få luft af bare tilfredshed.

Og når man er glad for nogen - så skal de vide det. Basta. Derfor skal dagplejemor Hanne have ros i skikkelse af ris. Hehe. Med tyggegummi (hun er supergumler) og guldkarameller. For hun er nemlig en guldkaramel.

Rødt chock

2010-02-10T21:08:00.004+01:00

Erna Marie og jeg er i højt humør, da vi går ind for at rede seng i morges. Jeg ryster dynerne og Erna Marie står ved siden af sengen og hviner af fryd, over luftstrømmene der får hendes hår til at flagre.

Jeg rufler hovedpuderne og får fat i Erna Maries babydyne. Og så bliver jeg ligbleg. For den er smurt ind i blod. Al farve forsvinder fra mit i forvejen blege ansigt. Jeg når at tænke tusind grimme tanker og tjekke barnets ører og mig selv, før tanken om menstruation slår mig.

Der er blod på lagen, og alle dyner. Men mest på babydynen. Så jeg er NØDT til at ringe til fruen på job, for at sikre mig at det er sådan det forholder sig.

Og ja. Hun havde fået menstruation og gled let og elegant henover alle dynerne, da hun ville snige sig ud i bad i morges, for ikke at vække dem hun elsker.

Så kunne jeg endelig få luft til at grine. Den dame forstår at sætte eftertrykkelige spor!

Det er bare sjovere at være lesbisk i anderledes familiekonstellation. *Host host*

Troldeunge -fastelavn

2010-02-09T22:20:00.005+01:00

Mors troldeunge!!!

Hvad pokker gør man når ungen skal til sin første tøndeslagning og aldrig har været klædt ud før. Ideer er der jo nok af, men hvem har ikke prøvet at sætte en sjov hat på et 1-års barn, og to sekunder efter er den flået af.

Vi orkede ikke at skulle kæmpe med et kostume og en lille skrubbe der ville føle sig utilpas. Så vi gjorde det nemt for både hende og os selv.

Dorte lavede en hale af fåreskind, jeg tværede lidt øjenskygge i hovedet af tøsen og uglede hendes hår med håndsæbe og vupti.

Man skal bruge:

fåreskind (eller lav en dusk af garn), nylonstrømpe, pladevat, gamachebukser, sytråd, nål og saks. Halen sys sammen og sys bagpå et gamachebukserne.

Til håret brugte jeg bare alm håndsæbe.

Og til ansigtet to nuancer brun øjenskygge.

Nice and easy.

Liden tue vælter stort læs

2010-02-09T21:13:00.004+01:00

Og det store læs er altså mig.

Der skal ingenting til før min hjerne kortslutter.

I morges var det f.eks alt rigeligt, at vi havde glemt at flytte barnevognen om på forsiden af huset (den skal bæres ind gennem lejligheden) og ikke nok med det: Erna Maries hjemmestrikkede Moster Musse sokker var væk!

AK OG VE! Mere skal der desværre ikke til. Så kører jeg helt skævt.

Så det meste af dagen har jeg været totalt stresset. Og angst.

Det føles som om kroppen kører med 100 km i timen.

Og tankerne med.

Men blodtrykket var fint.

Det sagde gynækologdamen selv!

Til gengæld vil hun stikke et kamera ind gennem min mave, for at se om der skulle befinde sig noget Endometriose derinde i mørket. (Måske er der slet ikke mørkt. Det forestiller jeg mig bare. Måske er der en diskokugle?..!..? Jeg skal huske at spørge lægen)

Det skal ske på dronningens fødselsdag.

Jeg må gerne tage flag med. :-)

Og jeg nåede dog først at spise en toast på Cafe RarBar (med byens kedeligste menukort) sammen med min savnede søster! Det var så rart.

Et hul

2010-02-08T13:32:00.005+01:00

Hmm... ja.. altså jeg er jo faldet i et hul.

Jeg gik ligeså pænt og frejdigt på vej mod Sørgmodighedens Sumpe.

BUM der lå jeg så.

I et kæmpestort mørkt hul.

Med angst og stress.

Har været sygemeldt siden før jul.

Ind i mellem, når jeg plirrer med øjnene, er det som om jeg kan se lys, eller også er det bare mine utroligt blege ben der skinner i mørket.

Jeg kæmper for at få hovedet op og røven ned. Men her er faneme ikke meget plads at vende på.

Jeg går til psykolog, diætist, hudlæge, gynækolog, mave-/tarm-specialist og derudover har jeg diverse forpligtelser på Jobcenteret. Jeg skulle jo nødig gå her og drive den af. Det der med at blive rask skal helst foregå på akkord.

Ind imellem lyder det også som om der er nogen der griner her i mørket. Tror det er mig selv, der heldigvis er lagt i vuggen som optimist og derfor godt kan se det sjove i situationen.

Øvelse gør mester

2010-01-20T13:47:00.002+01:00

Dorte griner nogle gange af mig, når jeg har givet Erna Marie tøj på om morgenen. Så kigger hun kærligt på Erna Marie og siger: "Nåh, det er nok far der har givet dig tøj på i dag".

Hun mener åbenbart mine mandlige hormoner tager lige lovlig meget over på det punkt, og at barnet derfor ikke altid er lige chikt, når vi afleverer hende hos dagplejen.

Så nu har jeg lige øvet mig. Har haft al Erna Maries tøj ude på gulvet og helt selv sammensat fem sæt tøj til de næste dage. Så nu føler jeg mig lidt mere mor.

Lykkens pamjulefis!

2010-01-18T12:25:00.005+01:00

Jeg er jo hende der ikke har nogen vinterstøvler og har gået med uldsokker i sneakers hele vinteren. Det har været både vådt og meget koldt for fødderne. Men der var bare ikke lige en tusse hvor der stod gode ordentlige økonomiske støvler på.

Så fandt vi dem her i genbrugsen:

El natura lista. 70 kroner. Ligner nogen der ikke har været brugt. Jeg STORMelsker dem bare. Og har ikke frosset mine fødder siden! Der er nogen der siger at heldet følger de tossede. De har ret :-D

356 dage!

2010-01-18T11:53:00.004+01:00

Hende her fylder 1 år i dag:

Tænk at det allerede er et helt år siden, Erna Marie blev hevet ud i verden med en sugekop. Jeg er stadig dybt i knæ af taknemmelighed til jordemoder Karen og overlæge Astrid, fordi de kom og rettede op på starten på det lille menneskes liv, lige der hvor alting var ved at gå helt galt.

Vi har en umådelig kærlig, mild og glad datter. Men i morges vågnede hun op og var morgensur. Det har jeg aldrig oplevet før. Men det er sikkert hårdt at gå fra at være baby til at være barn. Og så ovenikøbet med to tænder på vej. Hun blev smidt i barnevognen en time efter hun var stået op. Hun bad om og komme ud at sove med hele sit lille vrede kropssprog. To timer senere var hun udhvilet, glad, frisk og klar til at komme hen til dagplejen med rosiner, kanelsnegle, balonner og tigerdyrs-paptallerkener.

Hun har allerede fået et par gaver med posten fra mormor og onkel Tom. Måske der ligger et brev til hende i postkassen i dag også. Tante Ibse kommer og spiser boller i karry. Bedstemor kommer også lige forbi. Og i weekenden skal vi fejre med fødselsdagsbrunch.

Vi har købt en børnebibel til hende. Mage til den hun har i forvejen, som hun fik i gave af folkekirken ved sin barnedåb. Og det er ikke fordi vi er gamle og glemsomme. Nej, det er fordi illustrationerne er så smukke, at vi vil ramme nogle udvalgte billeder ind og hænge dem på væggen på Erna Maries værelse. De er glade og kraftfulde i farverne. Og der er mange detaljer som også små børn kan få øje på. Der er smukke, glade og uhyggelige motiver. Glæder mig til at vælge sammen med min elskede.

Børnebiblen er herligt skrevet af Johannes Møllehave og kærligt illustreret af Susanne Krage

I øvrigt

2010-01-17T16:50:00.002+01:00

Erna Marie kan gå :-)

Tre dage før sin 1-års fødselsdag.

Det er jo ved at være lang tid siden hun tog de første skridt. Så vi har ventet og ventet.

Den store fugletælling 2010

2010-01-17T13:17:00.003+01:00

Den store fugletælling 2010 startede i går. Alle kan være med. Man kan stadig nå det. Det er nemt og hyggeligt at tælle fugle i haven. Og de fleste kan kende forskel på de mest almindelige havefugle. Man kan gøre det alene eller sammen med sine børn. Skoleklasser kan også være med. Læs om fugletællingen her. Den slutter 14. februar 2010.

Jeg har fodret i haven siden vi flyttede ind for 3 1/2 måneder siden. Og fra at huse en enkelt solsort, er der nu endelig masser af liv i haven. Jeg elsker det. Jeg elsker de små vingede humørbomber og jeg bruger meget tid på at kigge på dem. Heldigvis står min computer så jeg bare skal løfte blikket for at se ud på haven.

De sidste 100 æbler, vi lod hænge på æbletræet, er spist i den sidste uge. Solsortene holder havefest og efterlader magiske tomme æbleskaller.

Min yndling er rødhalsen. Der kommer normalt kun én i hvert territorie. Og jeg har ikke set ham i flere dage nu. Så jeg er ærlig talt bekymret om han har overlevet. Men jeg holder øje, og håber.

Vis mig dit ar (blogger-tagfat)

2010-01-12T09:08:00.006+01:00

Det nytter åbenbart ikke at gemme sig. Anne har fundet mig. Helt nede i det nederste hjørne af sørgmodighedens sumpe. Og ikke nok med at hun har fundet mig, hun har sgu også tagget mig (i en tosseherlig leg som M har fundet på). Og Anne har verdens sejeste Lulle, om vi er totalt fans af her på matriklen. Så Anne lægger man sig bare ikke ud med. NEVER! (vis mig dit ar... eller jeg stikker dig et!)

Så nu gælder det altså ar. Og der har jeg sgu ærlig talt ikke meget at komme med. Ikke fordi jeg aldrig har været klodset, modig eller ligefrem vovet. Næh, jeg har været heldig. Og rigtig tit pinlig, fordi jeg er den der der bare skvatter, så det ser åndsvagt ud, fremfor dem der virkelig formår at lave seje stunts og komme til skade, for derefter at kunne blære sig med gips i skolen.

Faktisk har jeg kun to ar. Og de hører sammen. De er tilbage fra de små klasser (1. eller 2.) Erhvervet i et frikvarter, hvor det lige skulle gå lidt stærkt med at komme ud i skolegården. Så jeg, lange rær, havde ikke fået snøret skoene ordenligt og snublede i snørebåndet, ned af trappen og faldt så lang jeg var på næsen i den asfalterede skolegård. Vææææh.

Jeg klarede det med bravour. Det blødte. Pænt. Men jeg græd ikke. Før senere på eftermiddagen hvor jeg lå på sofaen under et hvidt lagen og min mor kom hjem. MOAAAAAAAAAR.

Jeg fik tre store sår. Et under næsen, et på hagen og et på højre håndled øverst. Det kom der to fesne ar ud af. Et under næsen, en lille fin streg som kun dem der også tror på nisser kan se (jeg HAR prøvet at fotografere det, men mit overskæg og næsen skygger altså). Og så det på håndleddet. Det ligner nærmest et kop-ar.

Og de få gange jeg ellers har haft muligheden, for at få noget at fremvise, der er det bare ligesom vokset pænt sammen igen og har efterladt mig....nøjagtig så bleg og gennemsnitlig som jeg var før.

Som da jeg i kollektivet skoldede mit bare maveskind med en kop glodhed the og fik et vildt stort væskende og betændt brændsår. Efter et par år var det ar pist væk.

Eller forrige sommer i Gretes lejlighed, hvor jeg skulle lave salat til vegetaren og alligevel kom til at putte kød i, i form af et lille stykke pegefinger med negl. Efter et års tid. Pist væk med det ar.

Så ar er bare ikke samlerobjekt her hos mig. (udover selvfølgelig den million bittebittesmå ar jeg har på arme, skuldre og i ansigtet pga. min eksem). Men jeg kan prale af min veninde, der efter en del operationer, har over 1 meter totalt seje ar på kroppen. Nogle af dem er fra da hun var baby, så nu er de STORE og sådan rigtig tengeserieagtige, med deres lange streger med prikker på begge sider. Men hun er smuk og stolt. Også med ar. Det er fantastisk hvor forskelligt vi vælger at se på os selv (og hinanden)

Nå, nu lukker jeg arret (tøhø) og tagger.... hmm...selvfølgelig verdens dejligste Klidmoster og den plaskhamrende forelskede kaffeskat Moccapigen. I dare you!!!

Glædelig jul

2009-12-22T19:01:00.001+01:00

Rigtig glædelig jul!

Fra Erna Marie, Dorte og Vita

Omsorgs-gen

2009-11-05T20:15:00.002+01:00

Dorte er syg med influenza og feber. I eftermiddag lå hun på sofaen med den store dyne. Hun småsov. Og var rigtig sløj. Erna Marie tog sin lille billedbog hen til mors ansigt, slog op på "side gris" og læste højt for mor.

Hvor nuttet er det lige. Nåede lige at fange lidt af omsorgs-seancen.

Hun brummer når hun læser højt. Tror hun efterligner mig, når jeg læser højt ved sengetid. :-) Jeg læser højt inden Erna Marie skal sove. Det har jeg gjort under hele graviditeten og gør det stadig. Det er sådan en dejlig lille stund vi har sammen alle tre, inden Ole Lukøje spreder sit sovestøv.

Man skal starte et sted

2009-11-04T19:44:00.003+01:00

Jeg smutter lige over og hjælper min far med netbank. Han kan ikke få kodeordet til at virke. (Det er fordi han taster det ind i Google...)

*fnis*

På to hjul, på to ben og så til hest

2009-11-03T20:17:00.005+01:00

Jeg har fået ny cykel! Eller Erna Marie og jeg har. For når Dorte starter på job igen til december, så skal hun jo have bilen. Så i dag er jeg cyklet til og fra arbejde første gang. Det var cyklistisk vidunderligt. Og hårdt. Og jeg har ondt et helt personligt sted!!! Men det var overkommeligt. 11 km hver vej. Det skal nok blive godt!

Erna Marie update: Kravler på livet løs. Hurtigt. Rejser sig op ved alting og går sidelæns rundt ved alt, der kan holdes ved. Er i skuffer og skabe. Åbner og lukker døre. Hviner af fryd. Vælter. Slår sig. Græder. Bliver sur. Hjælper med at ordne vasketøj. Har fået sin fjerde tand. Er snotforknølet. Igen. Giver sine mødre bløde krammere. Laver kysselyde og kyssemund i en dejlig uendelighed. "Hopper" når man siger HOP HOP. Cykler med benene når man siger cykle cykle. Forstår ord som mor, sommerfugl, hej, mad og vand. Elsker at danse med begge mødre. Finder og gemmer sovekaninen under dynen når vi skal sove. "Læser højt" af bøger og postkort med sådan en monoton brummestemme (ligesom mor Vita gør når vi skal sove). Er stadig fuldstændig vild med tv-reklamer. Kan gå helt i stå når der er en reklameblok. Og ve den der går ind foran fjernsynet! Åbner og lukker sin lille hånd på den der vinkeagtige måde, både når hun vinker og hvis der er noget hun gerne vil have. Growler stadig og siger rigtig tit BUUUUBAAAAAAAH! Hvad det så end betyder. Nogle gange siger hun en lyd der minder om mor. Det kan vi i hvert fald hurtigt overbevise hinanden om.

Nu skal jeg lige vise hvordan man hurtigt tømmer en skuffe!

Erna Marie potpourri.

Reklamejunkie

(hold kæft hvor jeg lyder som min søster)

Sengetidsdilemma

2009-10-20T21:35:00.004+02:00

Sidder og surfer. På bølgerne mellem Hotmail, Facebook og Blogger. Der er stille alle vegne. Jeg vil ha' spænding. Opdaterer igen og igen. Fandens til tomrum. Er møgtræt og må ikke gå i seng. For mig selv. Ryggen værker og jeg kan ikke holde ud at ligge ned i for mange timer. Så jeg må strække timerne.

Jeg er fantasiløs. Burde lave noget. Noget praktisk. Eller noget kreativt. Eller skrive et brev til nogen der venter. Sådan et med rigtige bogstaver og kuvert og frimærke og den slags.

Men jeg sidder bare her. Og jeg aner ikke hvad jeg venter på. Det er som at have lyst til en bestemt slags mad som man ikke kan definere.

Erna Marie Kyssemund

2009-10-14T22:16:00.002+02:00

Lige midt i risengrøden, fandt skrubben på at lave kyssemund.

Ganske koncentreret, selvom det to-hovedede-mor-monster morede sig højlydt.

Kagecrawl!

2009-10-11T22:15:00.004+02:00

Efter et massivt kageindtag hos Anarkisten, hvor vi afsluttede dagen med at Erna Marie gylpede Butternut squash pie på kattens faste sofaplads, ja så lykkedes det skrubben at knække kravlekoden om aftenen.

Det to-hovedede mor-monster jublede anerkendende. Vi tror på det høje indtag af økologisk kage og ugers hård træning

Erna Marie indtager sin første kage. En økologisk butternut squash pie. Kreeret af Anarkisten.

Og SÅ kravler hun! :-D

Her ser vi fruen ombord i Pæretærte med mandelmazarin. MUMS!

Sammenfald

2009-10-02T20:26:00.004+02:00

Fredag aften. Flytterod. Kikærter i blød. Kylling i marinade. Fødderne op. MacBook på skødet. Laaange trææææætte arme.

Mandag skal vi flytte, men i morgen skal vi lige holde søsters 30 års fødselsdag først. Og jeg har for lang tid siden lovet at hjælpe med at lave maden. Nu falder det jo lidt uheldigt sammen.

Pyt!

Det klarer vi mens en høne tisser!

Og i morgen aften er huset fyldt med familie og venner. Det er da en skøn afslutning for os her i "det lille hus".

Tillykke til partnerskabet

2009-10-01T19:44:00.005+02:00

I dag er det 20 år siden, Danmark som det første land i verden tillod partnerskab mellem to mennesker af samme køn. Registreret partnerskab kunne i 1989 indgås med næsten samme rettigheder som i et almindeligt ægteskab. Det var en meget stor dag. En anerkendelse af de homoseksuelles eksistens og en øjenåbner i forhold til accept og rettigheder. Stemningen var løssluppen og euforisk.

Siden er vi blev overhalet mange gange. Vi er langt fra et fremgangsland i forhold til minoriteter. Der er en stigning i hate crimes. Loven om insemination er blevet åbnet og lukket flere gange i ren og skær følelsesporno fra politikerne.

De bliver ved med at lovprise den hellige sætning om at et barn har ret til en far. Men far bliver man ikke, fordi man leverer nogle sædsæller. Det er en rolle man påtager sig. Og ikke alle biologiske fædre tager det ansvar særlig alvorligt.

Man hører også stadig sætningen: Det er ikke naturligt for to kvinder at få børn. Men hvornår har en kunstig befrugtning været naturlig. Det er den heller ikke for et heteroseksuelt par.

Vi var længe om loven om stedbarnsadoption. Og først i denne sommer, dette år er det blevet muligt for en medforældre at adoptere sit barn fra fødslen.

Der er lang vej endnu. De skridt vi tager er meget små.

Personligt kan jeg ikke klage. Jeg har en stærk familie og en stærk vennekreds. Bliver altid mødt med åbne arme og venlige nysgerrige øjne. Men jeg ved, det langt fra er sådan for alle homoseksuelle.

Men de fleste steder, er opfattelsen dog heldigvis efterhånden, at vi hverken er syge, farlige, usiognerede eller dårligt begavede. Det er f.eks næsten obligatorisk moderne for enhver tv-serie eller film at have indkorporeret en dejlig homo. Vi står også højt på listen over gode forbrugere. Vi går under forkortelsen DINK (Double income, no kids... dvs. masser af penge til forbrug). Og undersøgelser viser at vores børn klarer sig ligeså godt og ofte også bedre end børn i almindelige familier. Måske fordi de fra starten lærer noget om tolerance og accept. Det er sgu da dejligt. Jeg er stolt af os!

Så kom an verden. Vi er faktisk lige til at kramme.

(de fleste af os. Jeg er et forfærdeligt eksempel... hehe)

Kærligst en glad homo.

De gratis glæder

2009-09-27T21:55:00.005+02:00

I mangel af bedre, er her lige de sidste tre videoer af Erna Marie.

Alle fra i dag.

Her er hun lige vågnet fra sin middagslur. Stadig søvnig og med det dejligste morgenhår.

Erna Marie synes mor er den sjoveste i verden. Så sjov at hun er lige ved at falde ud af TripTrap stolen. Lige midt i aftensmaden. Faktisk skulle man tro hun aldrig havde set noget sjovere. Og hvad er det så lige der er så skægt? Hvad ER det lige hende mor kan? Se selv med. Stort stort nummer!

Hvis hun fortsætter med at være så nem at underholde, så bliver det jo ingen sag. ;-P

Erna Marie elsker lyde. Og laver også mange selv.

Ellers så flytter vi om en uge. Der bliver lagt tæpper på på torsdag. Min søster holder 30 års fødselsdag i weekenden og jeg har lovet at hjælpe med maden. Vi har travlt på job. Der sker også mindre sjove ting i det regi. På et større plan. Der er alt alt for meget i mit lille hoved. Men humøret er højt. Og jeg glæder mig til at få mine vægge og rum. Og til at se Dorte bruge vores nye orange støvsuger :-)

Man lærer hele livet

2009-09-19T19:15:00.004+02:00

Det er både meget interessant og utroligt lærerigt, at befinde sig i tæt samvær med 8-måneder gammel baby dag ud og dag ind.

Se nu bare hvad min kone har lært:

Erna Marie update: Blev hele 8 måneder i går. Har to tænder i undermunden. Kravler baglæns. Har længe haft sin helt egen lyd for ordet flue. Elsker fluer og snakker med dem. Triller og ruller meget nu. Går til babysvømning i Them svømmehal og synes det er dejligt. Har ikke nogen soverytme om dagen, what so ever! Det arbejder vi på. Spiser kartoffelmos, og masser af det. Er vild med kylling i karry. Er glad for at gynge. Bruger sut - men kun til at bide i, når der er tænder på vej. Eller til at proppe i munden på mor, når vi leger giv og tag... Elsker at blive kildet og tumlet. Jo flere mødre der er om det, jo bedre. Eksperimenterer med at drikke vand selv fra kop. Bliver fuldstændig bimmer i kroppen hvis hun bliver overtræt. Elsker selskab. "Synger" meget. Er en lækkerbidsken!

8 måneder og temmelig betuttet

ÅMSKYYYYL!

2009-09-11T21:06:00.007+02:00

Jeg har været væk! Igen. Og har ikke kommenteret eller svaret. Hverken her eller der.

Jeg har været væk! Men på den fede måde.

Vi har fået lejlighed.

Så farvel 1-værelses på 40 kvm og goddag 3-værelses på hele 65 kvm med egne have og æbletræ.

Vi har allerede fået nøglen. Så vi flytter...engang. Vi har slet ikke haft tid til at lægge planer af nogen art. Men der bliver en liste så lang.

Nå, men det er noget beton-gejl i to plan, hvor vi så skal bo i stueetagen. Der er køkken/alrum/stue, værelse, soveværelse, entre og bad. Overdækket terrasse og have med æbletræ.

Og man må have et større husdyr (var der nogen der hørte lyden af kattepoter over billigt trægulv fra Starco???)

Det er i Hørning og 5 minutter fra bedsteforældrene. Der er ikke længere end at jeg ind imellem kan cykle på arbejde. Ellers går der både bus og tog. Skønt for en transportfobiker!!! Bilen skal Dorte jo have, når hun starter på job igen 6. december.

Vi glæder os. Det er jo ikke fordi vi får meget mere plads. Men vi får vægge. Og rum. For det trænger vi til. Alle tre.

Forelden morgen jeg stod op klokken 6 og skulle i bad, stod vores to store puder ude i brusekabinen. Jeg synes det var meget mærkeligt og gik ind for at vække Dorte og spurgte hvorfor. "Det var fordi jeg ikke kunne sove, så satte jeg mig derud for at læse"

Så mangler man ligesom lidt plads ikke???

Men det bliver hæsligt og slet ikke til at tænke på, at vi skal flytte fra søs og svoger og mine elskede nevøer og verdens smukkeste hund. For selvom det ikke er hver dag vi ser hinanden, så er det i hvert fald næsten hver dag. Og det er det tryggeste i verden, at vide at de er lige inde på den anden side af væggen.

Og nu kan drengene jo ikke bare lige komme trissende ind til Onkel Dorte og Moster Missa. Og hvem skal nu holde søster med mælk, æg, smør og karry når hun ikke har nået at handle. Og hvad skal vi nu gøre når vi ikke hele tiden kan komme rendende og spørge søster om råd i forhold til Erna Marie?

Jeg er ikke helt sikker på det går :-)

Skabe!!!!

Lidt af den lille stue.

Bedstemor, Erna Marie, Dortes hoved og vores æbletræ

Jeg er deprimeret

2009-09-06T12:26:00.002+02:00

Eller ikke helt... endnu.

Men jeg har i hvert fald fundet lysterapilampen frem.

Og beder så inderligt til at den virker. Hurtigt.

Jeg er menneskesky og tudevorn.

Jeg skal bare lige huske at det ikke er mørk mørk vinter endnu.

Men at MIN årstid lige er begyndt.

Efteråret. Med klar himmel og skarp lugt af muld.

Stubmarker der skinner af guld i lav sol.

Jeg udsætter lige det der vinterdepression.

jeg er alt alt for tidligt på den.

Mon jeg er mærket af klimaforandringerne?

God service på Danmarks Radio

2009-09-06T11:18:00.003+02:00

I sidste uge sad jeg i bilen på vej hjem. Det var lige før 18-radioavisen. På p4 Østjylland spillede de et nummer med sådan en hæs kælling. Sådan lidt live-Janis-Joplin-agtigt. Og jeg kunne ikke komme på hvem det var. Jeg kendte stemmen sådan okay. Men kunne bare ikke finde frem i min hjerne hvem hun var. Skide irriterende for en der elsker hæse kvindestemmer.

Pyt! Tænkte jeg. Jeg går bare hjem og kigger på P4's playlister. Som sagt så gjort. Men der manglede lige de tre timer jeg skulle bruge. Øv da. Så benyttede jeg mig af deres servicemailadresse. Skrev om mit problem med at genkende den der kvindestemme og ventede. Der gik nogle dage, så fik jeg at vide at mailen var sendt videre til rette vedkommende.

Der gik yderligere et par dage og så fik jeg denne mail:

Kære Vita Bach Jørgensen

Nummeret du efterlyser fra den 29.8.09 er med Led Zeppelin og hedder 'Whole lotta love'

venlig hilsen

Anette Hansen

Så tror da pokker jeg ikke kunne huske hvem damen var.

Men i hvert fald tak til Danmarks Radio for totalt i orden service. Og tak til mig selv, for at være til grin. Jeg dedikerer af samme grund denne video til mig sæl'!

Skrubbe

2009-09-05T22:40:00.004+02:00

Erna Marie update:

Hun har fået sin første tand i undermunden i onsdags. Det er kun Dorte der må se den. Når jeg vil kigge, snerper hun munden helt sammen. Men jeg kan se de bidemærker, hun blandt andet efterlader i kameraetuiet. Hun er så småt begyndt at spise aftensmad sammen med os. Det er som om hun synes det er forfærdelig dejligt, endelig at få noget mad der smager af noget. Stik mig noget mere af det der karrykrudt!!!

Vores dovne yngel er også endelig begyndt at trille/rulle lidt. Hun kan stå i kravlestilling og rokke. Hun elsker at være i hoppeborgen (mors mave og bryster, red.). Og fred være med det, så længe Dorte ikke tager entré.

Det er ikke så in at growle i disse dage. Nu træner hun i sådan nogle meget høje trillelyde hun laver med munden. Dorte synes hun lyder som en delfin.

Hun er edderspændt syg med reklamer på tv. Man kan lige vove at gå ind foran. Hun er blandt andet meget glad for KRIFAs reklame med ridderen der dukker ud af tågen. Ved ikke lige hvilke kriterier hun vælger efter.

Hun "synger" meget når hun leger. Men hun er fileme blevet noget mor-pylret. Bio-mor forstås. Erna Marie og jeg kan være alene og lege og hygge og når Dorte dukker op, begynder tøsen at klynke. Det samme idag da mosteren havde passet hende. Det havde været hyggeligt og Erna Marie var glad - lige indtil mor trådte ind ad døren. Suk. Sådan en lille finke :-D

Hun er stadig min lille lykkepille. Min stjerne. Den der holder mit hjerte! Og hun er begyndt at gå i seng klokken 20.00 ca. hvilket rent faktisk betyder at mor og mor kan sidde helt tæt i sofaen og holde i hånd et par timer inden vi selv skal sove. Det er virkelig en stor bonus!!

Næh - se nu bare...

2009-09-05T22:08:00.003+02:00

Klidmoster serverede kykkeliky for gokgokkelok med familie i torsdags. Det var fabelhaft. Både mad og selskab.

Der var katte at klappe. Hele tre lækre styks. Og Erna Marie faldt lige ind i stemningen hos vores værter. Hun var glad, spiste, legede, pludrede og faldt til sidst i søvn med små røde æblekinder på et bjerg af madrasser og dyner på sofaen lige ved siden af os andre. Og det mest fantastiske var, at det lykkedes klidmosteren at hælde adskillige portioner af "sær mad" (salat, red.) i min ellers voldsomt grøntsagforskrækkede frue.

Grøntsagforskrækkelsen, der især omhandler salat har hængt ved siden graviditeten. Og jeg lykkes kun med nød at næppe at få grøntsagerne i hende, hvis de på en eller anden måde er skjult i maden.

At jeg selv, på det sidste, har lidt af både mad-lede og manglende inspiration har ikke ligefrem gjort det nemmere at få grønt på tallerkenen. Faktisk har jeg afbestilt kasserne fra aarstiderne af samme grund.

Men se nu bare. I dag da vi var ude at handle, røg der pludselig en masse grønt i kurven. Og jeg lavede en lasagnette med masser af grøntsager og se nu bare: en salat med belugalinser, gulerødder, agurk, asparges, fetaost og en dejlig dressing af olie, hvidvinseddike, honning, citron og persille. Og vi... ja jeg snakker om fruen og jeg.. spiste en hel skål rub og stub.

Så hjertelig tak til Klidmoster for lidt guddommelig inspiration. :-)

PCOS - opfølgning

2009-09-05T21:40:00.003+02:00

Tak til alle dem der sendte gode tanker. Der var jo slet ikke noget at være nervøs for. Det vidste jeg jo egentlig godt. Men min lille angstdrage nede i maven, den forstår sig ikke på den slags.

Nåh men. Jeg var lidt sent på den og strøg derfor direkte hen til informationen, for at kigge på kortet på disken. En dejlig mandestemme sagde: "du siger bare til hvis jeg kan hjælpe dig ven!" Og så var det en af mine gamle bøssevenner. Jeg troede han var deporteret til KBH, fordi jeg ikke havde set ham så længe. Men der sad han og smilede og så kunne det jo kun gå fremad.

Jeg endte i hænderne på to kyndige og blide damer. Dejligt med specialister. De spurgte om alt muligt vedr. medicin, symptomer, motion, vægt, hverdag osv. Og så blev jeg scannet. Og nu ER det jo ikke særligt flatterende, at ligge med sådan en scanner oppe i sine intime dele. Og ondt gjorde det også. Men de tillod sig at være både kloge og humoristiske og det tog virkelig toppen af pinlighederne.

Nåh men

Jeg skal droppe p-pillerne. De har ingen positiv effekt på hverken hud eller skægvækst, så dem skal jeg prøve at smide.
Jeg skal tage stilling til om jeg vil prøve at have Metformin. Det er et præparat man også giver sukkersygepatienter. Man har fundet ud af at patienter med PCOS har en nedsat insulinfølsomhed. Derfor stiger insulinproduktionen i bugspytkirtlen. Og det er noget skrammel.
Jeg får en henvisning til en diætist med speciale i PCO, så jeg kan få hjælp til at tabe de sidste 10 kg. Har selv tabt 12 kg. siden Erna Maries fødsel i januar.
Jeg får en henvisning til hudspecialist. De tror ikke mine hudproblemer har noget med PCOS at gøre. Men min læge er jo også ret sikker på jeg har Rosacea.
De vil ikke have noget med mine maveproblemer at gøre. Så jeg skal gennem egen læge have henvisning til mave-/tarmspecialist.

Skal til opfølgning hos egen læge torsdag.

Jeg er glad og tilfreds. Nu sker der noget. Desuden er min §56 gået igennem. Så nu er der også ro på i forhold til arbejdet.

Badabing Badaboom!

Nervøs

2009-09-01T07:32:00.003+02:00

Pyh - jeg er så nervøs jeg kunne knække mig på stedet.

I dag er nemlig dagen, hvor jeg endelig skal på Gynækologisk på Skejby, for at få tjekket op på den PCOS-diagnose jeg fik i 1997.

Dengang gik jeg i halve år uden at få menstruation. Blev henvist til gynækolog og fik besked om, at jeg havde en overproduktion af mandlige kønshormoner. Jeg blev behandlet med p-piler.

Det har sådan set gået fint i mange mange år. Men de sidste 3-4 år har tingene udviklet sig til den dårlige side. Svær overvægt, skægvækst, ufattelig uren hud, mavekramper, blødninger der ikke vil stoppe, opkast om natten alt for tit, kvalme kvalme kvalme osv.

Først for nylig er det gået op for mig, at mange af disse ting kan skyldes min PCO. Derfor bad jeg min læge om en henvisning til Skejby. For der har de specialister i netop min sygdom og jeg synes det ville være på sin plads, at blive tjekket efter 12 år!

De kan desuden henvise videre til både diætiser og hudspecialister med speciale i PCO.

Nu er jeg spændt. På det hele. Jeg hader hospitaler af et godt hjerte. Må hellere få noget i skrutten, så jeg ikke segner af bare skræk. Ikke at der er noget at være bange for. Sådan har jeg det bare med hospitaler.

Hvis ikke gynækologisk kan gøre noget for mave-delen af mine lidelser - så vil min egen læge henvise mig til en mave/tarm specialist.

Nåh - det var det morgenmad!

Europæisk Middelalderfestival

2009-08-29T09:08:00.005+02:00

DU KAN NÅ DET ENDNU!

Den helt fantastiske Middelalderfestival i Horsens er også i fuld gang hele dagen i dag. Fra klokken 10:00 - 00:00. Der er gratis entre. Så det er bare om at komme afsted.

Vi var afsted et par timer med Erna Marie og mine forældre igår. Ikke særlig nemt med barnevogn. Så Dorte og jeg tager alene afsted på skift i dag. Så vi kan få lidt mere af den helt fantastiske stemning.

Festivallen har mange år på bagen og er en sanseoplevelse af de helt store. Meget gennemført. Ingen plastik og nutidige forbrugsvarer. I boderne sælges KUN ting man brugte, fremstillede eller spiste i middelalderen. Ingen plastikkrus eller bestik. Du får serveret dine drikkevarer i et lerkrus og din mad på et stykke træ eller et kålblad.

Mange af byens borgere lader sig rive med. Byens børn er klædt ud som byldebefængte tiggerbørn og husmødrene vimser lyksaligt rundt i adelsdragter.

Alt uvæsentligt er pakket ind/væk. Så skilte, skraldespande og telefonbokse er beklædt med træ. I aftentimerne er der ingen elektrisk lys. Byen lyses op af fakler og små lamper med stearinlys.

Der er ridderturneringer, flagkastere, kaninkød og mjød. Duften af røg driver overalt. Der er gøgl i gaderne og middelaldermusik, falkonerer og massevis af Irske Ulvehunde.

Festivalen finder sted sidste fredag/lørdag hvert år i august.

Og de starter i dag klokken 10:00.

Af sti afsted Dip Inge

Mørke

2009-08-27T21:09:00.002+02:00

Klokken er 21:09 og der er næsten mørkt.

UF!

Jeg må vist heller snart finde lysterapi-lampen frem.

Growl!

2009-08-26T20:14:00.004+02:00

Erna Marie growler! Meget! Og det er forrygende underholdende. Først lød hun mest som en kaffemaskine der trængte til afkalkning. Men efter ugers træning er det blev til et helt habilt growl. Tror selv Jacob Bredahl (tidligere forsanger i Hatesphere) ville være stolt af hende.

Hvis hun øver sig kan hun komme til at lyde sådan her:

Om det er godt eller skidt kan du selv bedømme, men morsomt er det i hvert fald.

Min søster synes hun lyder mere som Ewoks fra Star Wars.

Tyrkisk venlighed og indiske ris

2009-08-22T18:38:00.006+02:00

Forleden var jeg i Århus helt alene. Der skulle først og fremmest tankes op med olivenolie og karrykrudt fra "Kloster grønt og frugt" i Klostergade i Århus.

Der har jeg handlet siden starten af 90'erne og al den tid jeg har boet i Århus. Og jeg elsker det. Betjeningen er venlig og familiær.

Arif er tyrker og har haft butikken så længe jeg kan huske. Han er altid rolig, mild og smilende. Jeg har handlet med de fleste af hans børn, lige siden de overhovedet kunne nå op til kasseapperaterne. De er altid klar med dejlige drillerier og en kvik bemærkning.

Kommer man der omkring middag, kan man være heldig at møde nogle af midtbyens kokke, der lige er nede for at bestille varer. Jeg har tit selv fået gode råd eller overhørt når kokkene i ren og skær begejstring giver gode råd om specielle grøntsager til fortvivlede kunder.

Jeg bor for langt væk til at handle frugt og grønt der. Men når jeg er i byen køber jeg altid olivenolie, karry og ris.

Men jeg savner stadig at komme der flere gange om ugen. Og jeg bliver altid glad af at dykke ned i den lille biks.

Her er min indiske husven, der fortæller lidt om den 5-kilos sæk med ris jeg har erhvervet.

Op i røg

2009-08-21T17:19:00.005+02:00

Dorte ønskede sig så brændende en fiskefilet til frokost. Så jeg købte lige to små gnallinger i en folieplastikbakke, da jeg alligevel var i Galten og få en synstest.

Da jeg kom hjem smed jeg den lige i ovnen til opvarmning, mens jeg selv guffede de to wraps, vi havde til rest fra aftensmaden i går.

V: Hvor længe skal de mon have?
D: Ikke så længe.
V: Skal de være lune eller helt varme?
D: Bare lune.
V: mon ikke jeg skal tage dem ud nu så?
D: De lugter i hvert fald!
V: Af fisk?
D: Næh nærmere af folie...

Der var ikke meget tilbage af den bakke. Den hang sådan lidt i røvballegardiner mellem stængerne på risten. Godt jeg også havde snuppet en bakke leverståhej. For konen ville sgu ikke æde fiskefileten efter den behandling.

Det var et uheld! Og det har OVERHOVEDET ikke noget at gøre med min enorme afsky for paneringer at gøre....OVERHOVEDET!

Mere, mor! Mere!

2009-08-20T22:34:00.003+02:00

Erna Marie gejler sin mor op til fis og ballade. Lige midt i kartoffelmosen. De to har deres helt egne tosserier. Det skal nok udvikle sig til en dejlig familiær pruttehumor over tid. Jeg får mit hyr, gør jeg.

Og jeg glæder mig allerede!

Onkel Toms hytte

2009-08-20T21:25:00.008+02:00

Jeg og hjernen holder ferie. Konen og barnet holder mig heldigvis med selskab. Og det er forunderlig forløsende ferie. Som altid er Dorte og jeg utrolig heldige med vejret. Vist har der været byger. Men pyt. Det var kun byger. Nu er det torsdag aften og der er stadig tre fuldfede dage tilbage af ferien. Vi har ingen planer. Tiden ligger som en stor lækker pakke i fantasifuld indpakning. Lige til at pakke ud og bruge løs af.

Den første uge af ferien tilbragte vi i Odsherred i Onkel Toms hytte. Faktisk hedder huset "Klør fem" og har været Dortes farmor og farfars siden starten af 50'erne. Huset er på 25 kvm og har i de første MANGE år huset far, mor og tre knægte.

De sidste 7-8 år har huset tilhørt Dortes onkel. Her huserede han og farmor mange uger hver sommer. For små 7 år siden fik han et svensk sommerhus anbragt på grunden lige ved siden af det gamle. Dortes farmor gik bort få dage før Erna Maries fødsel i år. Og Klør Fem har ikke rigtig været brugt de sidste par år.

Onkel Tom besluttede at istandsætte det lille hus, så blandt andet niecerne kunne bruge det. Køjesenge blev fjernet og boxmadrasser indkøbt. Der er kommet ny bordplade og køleskab i køkkenet og der er malet og gjort i stand. Det er så fint så fint. Det er så fantastisk, at han har lyst til at dele det med os!

Dorte og jeg brugte tid på at gøre rent og få huset og køkkenet til at fungere igen. Det var hyggeligt og huset rummer bare så meget sjæl. Bad og toilet ligger ude i bagenden af garagen. Og sommerhusområdet ligger mellem skov og strand. Og onkel Tom var lige inde ved siden af i det nye hus.

Ca. 700 meter derfra ligger det sommerhus Dortes far byggede, det år hun er født. Der bor nu Dortes søster og svoger. Så vi fik set det meste af vores sjællandske familie.Og min svigerinde fejrede min fødselsdag for mig. hvor heldig har man lov at være.

Erna Marie nød ferien i fulde drag og var glad og pludrende. Hun elskede at være meget ude. Og hun så havet for første gang. Det eneste tidspunkt hun var ked af det, var på den lange køretur hjem. Selvom vi gjorde holdt hos min morbror og tante til en gang frokost, så var det altså meget lang tid for den lille dame og hun blev temmelig ulykkelig.

Vi havde lige lovlig mange aftaler i sommerhusferien. Men vi ville jo heller ikke undvære at se familien. næste gang skal vi nok ikke lave så meget. Og så skal vi i hvert fald til standen mere end en gang. Min kone nåede slet ikke at have en affære med Neptun. Det plejer hun ellers at få smukke blå øjne af.

Onkel Toms Hytte (Klør Fem)

Babycowboyhat

Misling

Glad efter lur med næsen puttet trygt ind til vågegrisen Griselotte

Her kan man se Klør Fem. Onkels hus ligger ved siden af.

Mor er også glad når hun har fødderne solidt plantet i sin barndoms muld.

Når vi endelig fik vand så kom det til gengæld også væltende. Dog ikke længe ad gangen.

Vej 7

Stranden ved vej 7

Man må hellere holde godt fast når man er på ukendt terræn

Havet

Wow!

Maroller i læssevis

Den anden mor. Prøv lige at se hvordan hun står og fjumrer med barnet.

På vej tilbage over stranden

Små nuttede blomster

Små nuttede blomster og fruens bagdel

Det obligatoriske jeg-bader-i-håndvasken-billede

Åsevangsvej! Udsigten er MAGELØS. Men det kan man ikke fornemme her.

Møøøøøøøøøøøøs!

???

2009-08-16T22:05:00.002+02:00

Kan slet ikke huske hvordan det er man blogger.

Tror bare jeg går i seng i stedet.

Fra den høje stol

2009-08-05T21:00:00.002+02:00

Totalt i orden musikalsk oplevelse, der!

2009-08-02T17:15:00.006+02:00

Nu er det altså nok!

Vi havde håbet, at det store kommercialiserings-hjul stoppede ved peruvianske indianere med forstærket panfløjte-helvede på strøget. Eller ved Gregorianske munke der går totalt moderne med erotiske kærlighedssange som Lady in Red.

Det løber os koldt ned ad ryggen. Hvad bliver det næste? Samerne der sælger deres sjæl på smarte CD'er med jojk tilsat lidt dansevenlige teknorytmer eller malawiernes trommerytmer og hjemegns vemodige sange spicet op med en kende tyrolerstemning - lige til at smide på jukeboxen på dit lokale værtshus...

Næh...

Vi tror på at dem her kommer først:

Note: Dette er KUN for sjov. Vi har absolut ikke andet end en pose positive tilkendegivelser til overs for Frelsens Hær. De gør et fantastisk stykke arbejde i Danmark. Du kan hilse på dem her.

At sidde

2009-08-02T13:50:00.003+02:00

Erna Marie update: sidder selv uden støtte på gulv, i barne- og klapvogn og i TripTrap stolen. Synes det er in at brumme som en kaffemaskine der trænger til at blive afkalket. Tungen lige i munden. Er kommet på venteliste hos 1. prioritet dagplejemor. Spiser havregrød (mener i nu også det?), risgrød (UHM) og kartoffelmos (kan ædes - bedst med broccoli). Er ikke meget for "mad med klumper i". Synes det er mægtigt at lave bobler med munden fuld af mad. Kan sutte på et æble som hun selv holder, med begge sine små tykke hænder. Kan endnu ikke trille bevidst - men er hele tiden SÅ tæt på. Snakker med fluer! Og griner glad til Sanne (Storebæltsreklamerne) på TV. Spiser stadig det meste mad fra sin moar. Leger tittebøh rigtig meget og elsker at gemme sig under tæpper og puder. Har begge mødre travlt beskæftiget med slip-og-samle-op-legen. Sover lille smule mere end hun plejer. Gør dog alt hvad hun kan for ikke at overgive sig til Morfeus. Åh nej, nu skal jeg sove.. så brummer jeg eller synger, for så falder jeg nok ikke i søvn. Sover stadig mellem mor og mor i dobbeltsengen hver nat. (håber i det mindste jeg får eget værelse inden jeg skal konfirmeres)

Så så man lige mig fnise

2009-07-27T17:32:00.003+02:00

Jeg måtte opgive at tanke på den lokale OK-tank i morges. Kortterminalen var i stykker. Så jeg kørte til job på reservetanken og slog lige et smut om en fremmed tank inden jeg landede på kontoret.

Der står jeg så i mine egne tanker og fylder benno på Ole, da en glad herrestemme lyder bag mig:

"Det var da en utrolig dejlig bagdel du render rundt med"

Jeg siger dig... der gik adskillige lange sekunder, før det gik op for mig, at det var min flade kontorbagdel han refererede til.

Jeg fnisede hele vejen ind til disken for at betale og hele vejen ud til bilen igen. Den morgenglade håndværkertype vinkede glad og blinkede da jeg fnisende trillede ud fra tanken.

Jeg er ualmindelig dårlig til komplimenter. Ikke til at tage imod - men til at opfatte når det handler om mig. Men ham her - han fik mig alligevel til at fnise hele dagen.

Frem i verden

2009-07-26T17:43:00.004+02:00

Tænk engang at præsten citerer Sigurd Barret i dåbstalen.

Dét havde vi sgu ikke lige regnet med, da vi i sin tid så Sigurd Barrets Special Lamp Show på et røget værtshus i Skolegade for hundrede år og en madpakke siden.

Nå.

Men når vi nu ikke kunne se en viking, så ser vi altså royal barnedåb. Det er fileme morsomt. Dorte er den store kommentator. Og råber hele tiden ad Kronprinsen fordi han sidder og sludrer med sit barn, i stedet for at koncentrere sig om sin nevøs dåb.

Og vi morer os over kirkesangerne. De er da værd at tage til Møgeltønder for. Hvis man vil have ødelagt sin hørelse.

Det er skønt at den royale familie er ligeså forstyrret og ufokuseret, som alle os andre helt almindelige mennesker. De snakker og sludrer og piller næse og prins Henrik har morgenhår i nakken. Den eneste forskel er, at deres ualmindelige almindeligheder vises på landsdækkende tv.

Her er et billede af vores eget velopdragne yngel i dåbskjole og hue (syet af moster Karin)

Planløst P-helvede

2009-07-26T15:40:00.005+02:00

Hvor fanden er Ilse Aaby når man har brug for hende???

Vi pakkede vogn og barn i lille Ole (vores elskede bil) og drønede mod Vikingemarked på Moesgaard. Fulde af forventninger om masser af langsom trafik, grov føde, fedtskæggede vikinger og kællinger med tævepatter (citat Klidmoster).

Få kilometer fra parkeringspladsen ved stranden gik tempoet voldsomt ned. Og vi trillede og trillede. Erna Marie faldt i søvn straks vi kørte ind i skoven. Så hun sad der og hang med sit lille bitte hoved, mens vi sneglede os afsted.

Men vi havde jo husket tålmodigheden. Og vupti - der stod en hjemmeværnsmand og fægtede som en bedre stewardesse. Ind her. Ind her. Så vi sneglede os ind i bakket terræn med gåfart. Eller dvs. vi blev faktisk overhalet af de gående. Der var biler OVERALT. Skoven var forvandlet til det her blanke helvede af store metalliske bil-biller.

Endelig en enkelt hjemmeværnsmand mere. Der skulle være pladser længere fremme. Følg de andre biler. Snegle snegle snegle sig afsted. Kaos. Uh endelig en hjemmeværnsmand mere. Men han har for travlt til at guide os ind det rigtige sted. Så vi misser en af de sidste ledige pladser. Og er pludselig ude af p-området igen. Hvilket betyder vi skal starte forfra.

Men vi er da snu og kører til museet i stedet. Der er god plads. Men også længere at gå. Af sti afsted, dip Inge. Gennem skoven ad den smalle vej. Hen til p-pladsen. Som er stor - men fuldstændig ryddet for hjemmeværnsfolk. Ind på pladsen. Rundt i sneglefart. Og pludselig er vi ved at blive lukket inde, fordi festlige mennesker parkerer der hvor man normalt kan køre ud. Nogle andre gæster får dem guidet tilbage, så vi andre kan blive lukket ud. Og så kører vi. VÆK. I en fart.

Vi så ikke en eneste sølle fedtet viking. Der var ikke en skid styr på det der parkering. Vi havde været bedre stedt, hvis vi var ankommet på hver sin svajryggede islænder.

Og vi forstår det ikke. Det plejer at glide så nemt. Men det plejer også at myldre med hjemmeværnsfolk til at dirigere. Vi så tre. TRE. Det er jo ikke en skid til at holde styr på alle de biler. Og området ved museet var totalt kaos fordi ingen guidede dér. Så mulighederne for at bruge hele området gik i vasken fordi folk lavede virkeligt spændende egoistparkeringer.

Det er vel ikke fordi det kan komme bag på Moesgaard at der er så mange besøgende. Eller???

Vi skred ud i den danske sommer. Men gule høstklare marker. Og et byskilt mod Beder. Hen og se om vores gamle veninde B var hjemme. Det var hun. Men på vej ud ad døren. Fem minutters snak og os videre mod Malling hvor vi ville besøge veninderne C og J. Uden held. Men katten så vi da. Tilbage gennem smukke landskaber. Og en Brugs og en bager der blev raidet. Ikke til mig. Har stadig mad-lede.

Gudskelov vi har sådan et tålmodigt barn!!!

Nu er vi hjemme og har spist hjemmesmurte sandwich af ufattelig syntetisk brød fra Brugsen. Vi kværner lige et par afsnit af L-word. Det er sgu alligevel en sølle erstatning for lugten af røget sild og lyden af smedens hammer mod jernet.

Det var ALDRIG sket hvis Ilse havde været der!!!!

Sia

2009-07-24T21:29:00.002+02:00

Jeg synes du skulle tage at invitere hende her ind i din stue. Bare for en stund. Hun synger fantastisk. Så måske får du ligesom os lyst til at lade hendes stemme snurre og kæle kærligt for luften i lokalet.

Forudsigelser?

2009-07-24T18:48:00.003+02:00

Når min store nevø på 6 er herinde på besøg, så laver han tit mønstre med vores køleskabsmagneter. Mønstre, mønstre, mønstre. Men ind i mellem bliver det også til figurer som dette ord-træ.

Ind i mellem får han sat ordene sjovt sammen. Som her:

Mon han har synske evner og forudsiger sine studenterår?

Dagpleje

2009-07-24T16:39:00.005+02:00

Her i Låsby findes der ingen vuggestuer. Så hvis vi skal have Erna Marie passet, så kan vi kun vælge dagpleje. Og vi HAR valgt og vi HAR fået plads på ventelisten til både første-prioritet i dagpleje og børnehave.

Der var nu ikke meget hjælp at hente i forhold til at vælge dagplejer. Faktisk overhovedet ingen. Som i NADA! Der findes ikke nogen liste over hvor mange dagplejere der findes i Låsby, eller hvor de bor og da slet ikke en indikation af hvem de er og hvilke værdier de har i forhold til deres daglige arbejde med børn.

Er de til friluftsliv, musik, dans, fingermaling, vandplaskeri, tv-kiggeri, klassisk musik, frie tøjler eller kæft trit og retning?

Jeg er fuldstændig uforstående over, at der ikke gives bare en en flig af mulighed for, at man har noget at vælge ud fra. Men det er lukket land. Måske hører man noget fra andre mødre i byen. Men hvis man nu er tilflytter og spritny i lokalområdet, så har man heller ikke den mulighed.

Man forventes bare gladeligt at aflevere sit barn til et fremmed u-uddannet menneske ca. 8 timer om dagen. Ja tak.

Nu er vi et optimistisk og tillidsfuldt ægtepar. Vi har håndplukket vores førsteprioritet. En dejlig kvinde (tror vi nok), der har tre dejlige (tror vi nok) børn, den ene helt jævnaldrende med vores egen skrubbe og faktisk også en lækker mand (tror vi nok). Hun kommer dagligt forbi vores vindue med barnevogn og unger på slæb. Og hun appellerer til vores moderhjerter. Så vi sætter vores lid til vores "fornemmelser". To mødre kan næppe tage fejl ;-)

Hvis vi kunne, ville vi vælge en vuggestue. Der er uddannet personale, der er en pædagogisk retning, der er lærerplaner, der er flere voksne at vælge imellem for barnet, det samme gælder legekammerater.

Der er til gengæld også større risiko for at blive syg, og for at blive glemt i mængden eller pga. de elendige normeringer, eller pga. ego-forældre der kræver pædagogerne på en sådan måde at tiden går fra børnene.

Fordele og ulemper. I læssevis.

Om vi har valgt rigtigt - det kan vi jo først fortælle bagefter.

BANG!

2009-07-24T12:39:00.002+02:00

Hold da op!

Himlen flækker over Låsby.

Lys og lynild.

Bulder og brag.

Jeg er stadig helt svag i kroppen.

Det har åbenbart flyttet nerverne uden på huden.

Hold op hvor jeg blev bange - både for lyn og brag.

Det har jeg aldrig prøvet før.

Tror aldrig i hele mit liv jeg nogensinde har været bange i tordenvejr.

Indtil nu altså.

Men jeg fik da mit regnvejr.

Har sådan trængt til at få luften renset.

Bræklægning

2009-07-23T21:44:00.003+02:00

Så ligger jeg bræk(brak) igen.

Jeg vænner mig ALDRIG til det. Jeg er skrækslagen for at kaste op. Selvom det jo ellers er ved at være rutine. Synes det sker alt alt for tit. Min læge er ude i en teori om fødevareintolerance - så det er vi gået i gang med at kigge på.

Indtil vi finder ud af noget, væbner jeg mig med tålmodighed, spand, hårelastikker og varmedunk.

Og L-Word.

Det må sgu da hjælpe!

Iltmangel

2009-07-20T15:10:00.002+02:00

Jeg gaber og gaber og gaber og der er stadig 50 minutter tilbage af arbejdsdagen. Jeg er så træt at mit ansigt er holdt op med at eksistere. Min hjerne vil ha' ilt. Og jeg vil ha' søvn. I stedet skal jeg hjem og være familiefar og lave sjove "madpakker" med bananblade. Der er nogen der siger man kan sove når man bliver gammel. Jeg har ikke tænkt mig at blive gammel, før jeg er langt inde i firserne. Så der er længe til jeg får mig en ordentlig lur.

Pyt!

Livet er godt.

Kinder-overraskelse

2009-07-17T17:54:00.003+02:00

Fandt kinderæg med heroin i numsen

17. jul. 2009 10:02 P3Nyheder

Først tager man et kinderæg. Så skifter man legetøjet ud med heroin, og så smut... op bagi. Det var en genial plan, troede en mand, men britisk politi fandt frem til "overraskelsen"

Jeg håber godt nok han spiste chokoladen først!

Stegte ris og grøntsager a la gok gokkelok

2009-07-14T21:28:00.007+02:00

Den nemmeste ret i verden (næsten) og en glimrende måde at få brugt en rest ris på eller de sidste grøntsager i bunden af køleskabet.

I denne variation er brugt:

1 lille fintsnittet sommerhvidkål

3 gulerødder i "tændstikker" (det hedder sikkert et eller andet pænt... ikke Kikært??)

2 fed finthakket hvidløg

2 store bundtløg (alm løg kan bruges) i halve ringe

Snackærter

olie og soya

En rest kogt ris

Peanuts

Ristet bacon

Salsa af tre tomater

(de sidste to ting har overhovedet ikke noget med noget som helst at gøre - men jeg elsker begge dele og spiser det gerne til ...ALT)

Varm olien op på en pande (eller en wok sgu da). Svits grøntsagerne. De skal stadig have bid. Hæld soya på og svits yderligere et par minutter. Pas på grøntsagerne ikke bliver alt for slatne.

Olie varmes på en pande. Risene kommes på og svitses. Soya kommes på efter smag og behag. Jeg krydrede med et nip karry, et nip spidskommen og friskkværnet peber.

Tips:

Man kan bruge mange forskellige grøntsager: små buketter broccoli eller blomkål, peberfrugt i strimler, sugar naps, squash, forårsløg, porrer, chili, ingefær og citrongræs. Og man kan drysse med forskellige nødder eller kerner. Man kan komme skinketern i eller en rest kylling. Mulighederne er uanede!!

Tips:

Hvis dine fingre stinker efter uterlig omgang med hvidløgsfed, så gnid dem med groft salt og en lille smule vand INDEN du vasker dem. Så suger saltet noget af "saften" og lugten dæmpes.

Burger-Queen

2009-07-09T22:10:00.004+02:00

Må jeg præsentere Hovedgadens burger-dronning:
Det er mig :-)

Burgeren på billedet:

Ristet stor burgerbolle (skæres over så den også ristes indeni)

Bähnke burgerdressing på begge bolle-halvdele

En stor hakkebøf stegt i olivenolie. Krydret med salt, peber og røget paprika

Et lag tyndt skåret agurk

En god håndfuld blandet baby-salat

En god håndfuld revet gulerod

Løgringe

1/2 avocado i skiver

4 skiver Apetit-agurker

Værsgo at spis!

Tips!

Burgere er IKKE scoremad. Jeg har aldrig set nogen se bare en lille smule erotiske ud, mens de bider af en burger der smider tomater og sure agurker ud af den modsatte side. Eller efterlader store klatter dressing i mundvigen og på kinden. Nej vel? Det er der ingen der gider glo på, før man ligesom er blevet et temmelig sat par der alligevel prutter, bøvser og tisser for åben dør. Husk det nu, når du inviterer din helt nye date ud at spise.

Men det smager dejligt.

Gok gokkeloks vegetariske wraps med hjemmelavet salsa

2009-07-08T22:02:00.011+02:00

Stærkt inspireret af et umådeligt dejligt besøg hos Dortes onkel HH i Sverige for år tilbage, bringes hermed opskriften på vores vegetariske ynglingswrap.

Man skal bruge... (for de visuelt orienterede)

De snittede grønstager svitses

Grøntsagerne iklædes creme fraiche

Fyld fordeles. Pakker pakkes.

Reven ost. Klar til at kommes i ovnen

Imens laves salsaen. Jeg "pelser" altid mine tomater.

Den færdige salsa

Ingredienser til wraps:

8 små hvedetortillaer

2 squash

1 aubergine

3 mindre peberfrugter (røde eller gule)

2 store spsk Tandoori krydderi (fra Santa Maria - den røde med elefanten)**

1 tsk karry

1 tsk paprika

1 tsk timian

salt/peber

4 spsk Cheasy Fraiche

Salt og peber

Olivenolie til stegning

**(dette er den VIGTIGE ingrediens)

Fremgangsmåde:

Skær auberginen i 1 cm tykke skiver. Salt den i 10 minutter. Skyl den og skær den i tern.

Skær squash og peberfrugt i tern. Svits grøntsagerne i olie på panden. De skal ikke være helt bløde, men må gerne have lidt bid. Tilsæt krydderierne. Svits ydeligere et par minutter. Tag panden af varmen og tilsæt creme fraiche under omrøring.

Nu er fyldet klar. Fordel det på tortillaerne. Rul dem sammen eller lav små pakker. Læg dem i et ildfast fad. Drys med revet ost. Gratiner ca. 10 minutter i ovn ved 200 grader eller til osten er gylden.

Imens kan man så lige lave en salsa

Gok Gokkeloks efterstræbte salsa (blandt familie og venner)

Ingredienser:

4 solmodne tomater

1 spsk olivenolie

1 spsk balsamicoeddike

1 tsk - 1 spsk Sambal Oelek

salt og peber

Fremgangsmåde:

Hak tomaterne meget fint. Tilsæt de øvrige ingredienser. Rør rundt.

Lad gerne trække lidt inden servering.

Er i øvrigt fremragende som tilbehør i buffeter, til brunch og til hvad som helst...

Tips:

Jeg plejer at skære tomaterne i både og fjerne skralden. Jeg synes nemlig ikke tomatskind er nogen spændende smagsoplevelse. Og salsaen bliver også lækrere uden. Faktisk skræller jeg altid tomater (og peberfrugter) for jeg har fundet ud af at min mave tåler det bedre på den måde.

Jeg bruger altid Go·Tan Sambal Olelek (her er et billede). Jeg har ædt mig gennem mange glas og synes smagen i denne er bedst for mig til madlavning.

27 grader!!!! Indenfor!!

2009-07-03T21:26:00.003+02:00

Klokken er 21:30 og der er 27 grader i min lille et-værelses! Jeg prøver ihærdigt at lukke noget luft ind. Men der er ikke en vind der rør sig.

Vi bor i en gammel frisørsalon og i den ene ende af lokalet har vi lejlighedens eneste større vindue. Det er til gengæld et STORT butiksvindue. Vores sofa står lige indenfor. Dem der går forbi kigger ind og vinker til os. Det er hyggeligt og generer os ikke det mindste. Overfor ligger en gård. Der plejer at være heste i den lille fold foran vores vindue. Det er der desværre ikke denne sommer. Marken er helt groet til. Selvom vi savner hestene - så ser det her nu også pragtfuldt ud.

Her er min lille have. Den består at tre krukker på trappen. Jeg har spanske margueritter, sommerfugle lavendel og fjerblomster. Fjerblomsterne kan klart anbefales. Vi købte dem første gang for 4 år siden og vi elsker dem. De blomstrer og blomstrer og blomstrer. De er fantastiske til at trække bier og sommerfugle til . Og de skal ikke nippes, da de små visne blomster drysser af af sig selv. (jeg har også en mikroskopisk urtehave - men den praler jeg med en anden dag. Der er nemlig hele fire krydderurter...)

Erna Marie er gået i seng. Eller hun er mest gået omkuld. Hun sover uden dyne sådan her stort set hele natten. Når jeg vågner og vender mig dækker jeg lige hendes ben. Bare jeg når at få temperaturen ned under 25 grader inden jeg går i seng. Pyh!

Fiskefrikadeller med kogt blomkål og rejesauce

2009-07-03T21:08:00.003+02:00

Det er da sommermad så det batter.

Der var blomkål i kassen, så Dorte bad om rejesauce. Efter mange år i daginstitution har hun haft et anstrengt forhold til fiskefrikadeller. Men det er heldigvis ved at vende nu. Jeg bruger bare Pernilles fiskefars. Det er noget værre melklister - men jeg kan faktisk godt lide at det smager så diskret af fisk, at selv Dorte kan være med.

Fiskefrikadeller med kogt blomkål og rejesauce

500 gr. fiskefars

1 blomkål

Sauce

10 g. smør

mel

vand fra asparges og blomkål

mælk

1 glas hvide slikasparges (snittes i mindre stykker - så kan man fjerne dem der er trevlede)

1 bøtte ferske rejer i en god størrelse

Jeg steger dellerne i en blanding af smør og olie.

Formes med en spiseske.

Blomkål deles i større buketter og koges ca. 10 minutter.

Gem kogevandet.

Smørret smeltes i en grydes. Mel tilsættes indtil du har en smørbolle.

Spæd op med vand og mælk til saucen har en passende konsistens.

Smag til med salt og peber. Tilsæt asparges. Varm op. Må ikke koge.

Kort før servering tilsættes rejerne. De må endelig ikke koge, så bliver de små og hårde.

Hun ligner i hvert fald...

2009-06-30T22:00:00.003+02:00

sin mor!!!!!

På billedet: Dorte 5 måneder tilbage i 1968 og ErnaMarie 5 måneder 2009

Erna Marie update:

Griner rigtig meget. Af os. Eller af ingenting. Vi er ligeglade. Elsker når hun griner!!! Efter 5-måneders vaccinen er hun så til gengæld også begyndt at græde mere. Og med lyd! Hun har fundet sine tæer. Er rigtig god til at stå på strakte ben. Synes stadig det er in at lave pruttelyde og bobler. Har lige fundet ud af at det er fedt at sige da-da-da-da-da-da-da-da-da-da-da. Synes det er svært at sove når det er varmt. Er vild med Sifka (søsters hund) og sin moster. Har allerede fået mange flotte tegninger af fætter Malthe på 6. Den flotteste hænger over sengen. Der er en regnbue og et hus med en lillebitte dør og et lillebitte tagvindue. Hun er lige gået fra blestørrelse 3 til 4. Elsker at bade. Plaske plaske. Har fået et myggestik. Er det mest fantastiske menneske at vågne op sammen med!

Foreløbig fuldstændig fantastisk ferie

2009-06-24T21:41:00.008+02:00

Igår var vi på tur til Århus. Vi skulle jo lige kigge lidt på det der "vandkunst" (Sculpture by the Sea). Vi havde en pragtfuld dag. Jeg var så fuld af energi hele dagen, det var næsten som at være mit gamle jeg. Vi slentrede fra Tangkrogen til Varna hvor Erna Marie holdt spisepause under et træ. Og så slentrede vi tilbage. Vi så det vi kunne, uden at skulle eksperimentere for meget med hvor terrængående barnevognen er.

Der var sort af hvide mennesker. Og det viser jo med al tydelighed, at kunst ikke kræver højrøvede bygninger og dyre entreer, men at der sker noget fantastisk, når det bliver pillet ud af de normale statiske rammer. Hvad man så mener om de enkelte kunstværker er jo individuelt. Alle værkerne taler formentlig til forskellige mennesker. Personligt elsker jeg når noget rammer så bredt. Og rammer dem der normalt aldrig ville sætte en fod på et kunstmuseum.

I starten af 90'erne var jeg særdeles aktiv i en gruppe der hed Croquis Grotesque (dannet af fotograf Steen Andersen). Vi arrangerede i en årrække anderledes fotoudstillinger i de gamle auktionslokaler i Frederiks-gå-gade i Århus. Det var amatørfotografer mellem topprofesssionelle. Det var levende musik, bar, skulpturelle siddemøbler, performance mellem gæsterne, levende lys og magi. Det var en stor succes. Gæsterne nød virkelig, at der var plads til at kommunikere, interagere og nyde tilbagelænet.

Nok om kunst sat fri! Du kan stadig nå den gratis kunstudstilling langs den smukke århusbugt. Det slutter på søndag. Af sti afsted, Dip Inge!

Jeg var glad og lykkelig da vi kom hjem fra en tur langs det grønblå vand og den smukke høje himmel. Så jeg tøffede en længere tur i Låsbys ligusterkvarterer i selskab med sovende skrubsak.

Og så nåede vi også lidt bål på den anden side af gaden. På vej hjem høstede vi i bedste heksestil 50 skærme hyldeblomst. De står nu og hygger sig i køleskabet sammen med masser af sukker!!!

I dag har vi brugt penge i Silkeborg. Øverst på listen stod en ny cd-afspiller. Den gamle er stået af efter 10 år. Den spiller kun de cd-er den selv vil. Og vi er ærlig talt ved at være trætte af, at den altid vælger de samme. Så nu må den lade livet. Men den Denon-afspiller vi havde udset os var altså udsolgt. Så må vi jo til Århus. ØV.

Men vi fik begge nye sandaler og klipklappere og Erna Marie fik EN BUNKE tøj og jeg fik også noget tøj som jeg hev ned lidt i blinde. Tøjindkøb gør mig altid så deprimeret efter jeg er kommet op i fruestørrelse. Det var jo nemt nok da jeg var tynd som en vandrende pind. Og jeg fik pæoner (fordi jeg plagede - jeg elsker pæoner). Dorte fik to poser ærter og et nougathjerte. Hun er så nøjsom, min elskede.

Da vi kom hjem med trætte fødder (vores egne, det er ikke en lokal specialitet i Silkeborg!!), var mine forældre i den anden ende af huset. De skulle passe yngste nevø og min søster ville spise dem af med koldskål. Det gør man altså ikke mod voksne mennesker! Så jeg lavede lige 4 prima pizzaer. Så nu har jeg ondt i ryggen og er ikke sikker på jeg kommer fra sofaen, For Dorte er allerede faldet i søvn og snorker. Og hvem skal så hjælpe mig op.

Nå...... halloooooo.. nogen.....

???

Hm....

....jeg kan da også bare sove her....

Min lille sol

2009-06-23T19:42:00.002+02:00

Jeg har et lille anker

Jeg har et lille timeglas

Jeg har en lille sol der stråler

Sæt farten ned

2009-06-22T21:37:00.005+02:00

Altså - selvom vi ikke laver en skid, så synes jeg allerede den her ferie prøver at rende fra mig. Vi har allerede slidt tre dage op.

De to første dage havde vi slow-rengøring. Med gulvvask og det hele. Det tog halvanden dag. Og nu er her allerede beskidt igen. For jeg havde lige energi til at lave mad til vores elskede naboer (min søster og svoger). Det lykkedes os at fortære 19 styks gratinerede tortillaer med krydret oksekøds/spinat/gulerodsfyld! 4 voksne og en knægt på 2. Det var en succes. Med tzatziki på. Og til. Og under. Og salat med nypillede ærter, æble og honning/chiliristede solsikkekerner.

Den store knægt smagte en enkelt bid tortilla, spyttede det ud på tallerkenen og bad om en rugbrød med spegepølse. Hehe.

Nu står der en opvask fra helvede. Og transformeren til helogenspotsene over vasken er brændt sammen (adw! det lugter) så man kan ikke se at vaske op. Den må stå til i morgen. Det huer ikke Dorte. Hun kan bedst sove når bordet er ryddet. Måske er det derfor hun ikke snorker. Hun og lille er gået i seng for længst. Hun er min prinsesse og i morgen når hun vågner, er hun gul og blå på sjælen, fordi hun har sovet dårligt pga. opvasken. Mon ikke det kan kureres med et kys?

Jeg sidder bare her i skumringen og forsøger at strække ferien lidt.

Er spændt på hvad morgendagen bringer. Vi vil forsøge os med noget kunst ved havet.

Er der nogen der vil aftage en møgirriterende kilde-flue. Har hørt at danskerne donerer mere til nødlidende dyr end til mennesker i nød. Så hvis der er nogen der trænger til at gøre en heroisk biologisk indsats, så sig til!

Nå.. for sent. Der var fluesmækkeren. Godt man kun er buddhist, når det lige er det, der er smart!

På hat med Erna Marie

2009-06-21T17:59:00.007+02:00

Mor, mor, mig og Griselotte er på tur i den lille skov i Låsby. Her er så fint. Jeg elsker lyspletterne solen laver mellem træernes blade.

Og jeg har sommerhat på.

Jeg har en plan *fnis*.

He! Jeg smider Griselotte ud over kanten...!

Det er alligevel dejligt mor samler hende op igen. Det er nu hyggeligst når vi er to i vognen.

Sådan skal det gøres!

2009-06-14T20:38:00.004+02:00

Altså! Man pakker bare unge og barnevogn, dyner og puder og selvfølgelig sit gode humør.

Så kører man ca. 10 minutter og så er man ved Ry Bådehavn. Det er der så også ret mange andre der er. Man køber sine fritter, en burger og en pita. Finder en bænk der er bred nok til at bære to kvinder der har flettet fingre i 11 år. Der indtager man det man kan nå af måltidet, mens vinden suser og mågerne skriger.

Så vågner barnet og så triller man med resterne af junkfood i æske. (Dorte mumlede noget om at det kunne hun godt bruge til hverdag...)

Der manglede ikke noget. Hverken ænder, blishøns, lappedykkere, måger eller familier med madkurv.

Så går man ned langs alle bådene og møder sin fætter Per. Og det er vældigt. (Og han ligner min moster i nogle af sine bevægelser og i sin mimik og jeg kan mærke at hun er svær at undvære).

Man følger trofast hende lækkermåsen i pyjamasbux! Og bliver overvældet af alle de glade gule smørblomster.

Og så fnyser man da man ser at jorden er levende af gåsebiller. (Smuk bille. Men jeg lider den ikke. Den minder mig om dengang vi boede i stråtækt idyl på landet og hele vores græsplæne var levende af deres bronzefarvede summen. De åd alle vores smukke hybenroser. ALLE!)

Så slutter man med at Erna Marie og Griselotte bliver meget trætte og så kører man hjem. Senere kører man så en tur til Århus for at hjembringe noget indisk mad til sin skat. Og så har hun dækket bord med dug, stearinlys og datter midt på bordet i vippestol. Det kan jo godt være lidt romantisk selvom det er junkfood ;-)

Sådan! Elleveårsdag, slut over and out. Jeg glæder mig til næste år! Og næste. Og næste igen.

Mit hjerte i dit!

Flækken Flensted

2009-06-14T20:16:00.005+02:00

(Det kan være lidt svært at se - men de der skyer nede i horisonten var bare helt fantastiske og lignede noget der var sat på himlen med en blød pensel)

Morgenturen går rigtig rigtig tit til Flensted. Det er sådan en dejlig runde ud af Låsby omkring Flensted og ind i Låsby igen. Det tager en lille time. Og der er smukke grøftekanter, marker med fede hvedeaks, katte Dorte kan klappe, heste med føl, får med lam og særdeles højt til himlen. Der skal jo være nogle fordele ved at bo så tæt på landet. Og når det er weekend, så kan jeg komme med. Hvilken fryd!

Se hvad jeg kan!

2009-06-14T11:05:00.003+02:00

Se hvad jeg kan!

Kom nu og se det alle mand.

Jeg kan spise risgrød nu.

Det plejer jeg ellers ikk' at ku'...

Kærestedag

2009-06-14T07:48:00.003+02:00

Elleve år. Solen skinner. Erna Marie er morgenglad. Vi er snart klar til morgenmad. Vi fejrer for vildt, på den stille måde. En tur til Ry bådehavn med barnevogn og pommes frites. Og senere kører jeg til Århus og henter indisk mad til min elskede.

Stor stille stensikker kærlighed!

Godt stegt

2009-06-12T17:55:00.003+02:00

Det er både mig og mørbraden. Men nu står mørbraden i ovnen og hygger sig indtil risene er færdige. Det er fredag og der er "nabomad". Så vi render ind og ud af dørene ind til søs og svoger med ris og ovnfaste fade. Så dækker de bord. Om lidt sænker freden sig. Og jeg sidder til bords med seks af de mennesker, jeg skatter højest i verden. Det er weekend. Og den kommer lige til tiden!

Ach!

2009-06-12T11:15:00.001+02:00

"Det er kun vejr til fisse og Gajol!"

som Dortes far ville have sagt det.

Fint fra start

2009-06-09T20:48:00.003+02:00

Bortset fra at arbejdsdagen idag har været ualmindelig langtrukken, så har det været en fin fin start på ugen. Igår kom jeg rigtig godt fra start, ovenpå en fantastisk givende men hård weekend. I dag har jeg kæmpet lidt på arbejde. Synes dagen var sååå lang.

Og så skal jeg lave om på mit fede layout til firmaets hjemmeside, fordi visse mennesker (små irriterende lynkinesere som sidder på pengekassen) er skrækslagne for hvidt. Iiiih. Du kan jo skynde dig at se den, mens den stadig er bleg som mig selv (www.activetools.dk). Og så må jeg jo knokle med det velkendte citat: "kill your darlings" og se hvad jeg kan gøre, uden at det bliver nødvendigt at ødelægge al programmeringen. Men programmeringen er selvfølgelig ikke min hovedpine.

Nu er jeg på vej i seng. Ja - den er god nok. Dorte og Erna Marie er allerede gået i seng. Vores dag slutter allerede klokken 21. Så er der ikke mere energi at hente. Det skulle da lige været lidt højtlæsning af Bjarne Reuters "Løgnhasen fra umbrien".

Minus på ernergikontoen

2009-06-07T18:44:00.003+02:00

Jeg fik vist brugt rigeligt på energikontoen igår. Nogen gange så er der kontant afregning med det samme. Jeg havde en pragtfuld lang dag med de andre bloggere i Vejle igår. Men jeg faldt fuldstændig sammen da jeg kom hjem. Vågnenede i angstanfald flere gange i nat. Tankestrøm der ikke kunne slukkes og en mave der ikke ville "vende rigtigt".

Så jeg var godt træt da jeg vågnede i morges og skulle i gang med at forberede frokost til kjøwenhavnergæsterne. De skulle først komme til sen frokost. Og det var mit held. Jeg holdt pause hele tiden. Så det var godt med masser af tid. Det kan tage lang tid at lave humus hvis man hele tiden har brug for at sidde ned ;-)

Men det lykkedes alt sammen. Og det var dejligt at se Dortes barndomsveninde og hendes søde kæreste. De var her ikke længe, for vi var sidste stop inden den lange tur til København.

Nu er weekenden ved at være slut. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig at jeg finder energi til at komme igang med en hel arbejdsuge. Men alting kan heldigvis se anderledes ud i morgen.

Første ved stemmeurnerne i Låsby

2009-06-07T18:25:00.002+02:00

Vi var de første der trådte ind i Låsbyhallen for at stemme præcis klokken 09.00 i morges. Så vi blev budt hjerteligt velkomne og fik til opgave at tjekke at stemmeurnerne nu også VAR helt tomme, inden de blev lukket med hængelås. Ingenting her. Ingenting der.

Vi fik sat vores krydser, mens Erna Marie sov i barnevognen udenfor. Fire minutter - så var vi ude igen. Jeg elsker at stemme. Sådan har jeg altid haft det. Jeg synes det er fantastisk, at bo i et land hvor man har muligheden. Om man så stemmer ja, nej eller slet ikke stemmer - så betyder det valg man tager dog altid noget.

Bloggertræf i Vejle

2009-06-07T10:33:00.005+02:00

ÅÅH! Det var fuldstændig F-A-N-T-A-S-T-I-C (sagt med overgearet Ole Henriksen toneleje)

Men det VAR det altså!

Jeg skulle hente Klidmoster (Malou) og Familiemad (Signe) i Viby. Og jeg havde været sådan rigtig nervøs hele morgenen. Jeg kunne slet ikke geare ned. Jeg skulle møde 6 nye mennesker!

Det ligner slet slet ikke mig at være nervøs på det punkt. Jeg kan være nervøs for alt muligt andet: transport, spisesituationen, det praktiske. Jeg var faktisk så nervøs, at jeg måtte finde en eller anden form for psudo-beroligelse ved at trække et englekort. De giver altid et kærligt og positivt bud på situationen. Jeg trak det her:

Det kom til at holde stik! :-)

Malou vidste jeg at jeg klikkede med, for vi havde talt i telefon sammen og det gik som smurt! Men det er jo alligevel noget andet at skulle mødes live. Så jeg var lettere befippet da jeg rullede ind på Viby Torv.

Men få sekunder efter Malou og Signe havde sat sig ind i min bil, slog Signe en hjertelig favnende skraldlatter op og så faldt jeg bare til ro med det samme og kunne mærke helt ind i sjælen, at det her ville blive godt.

Malou kunne fortælle at vi kun blev fem. To havde desværre meldt afbud. Øv, tænkte jeg. Det var ikke mange.

Vi snakkede i et væk hele vejen til Vejle. Så da vi rullede ind i Vejle City sagde Malou: Guud er vi her allerede.

Vi måtte to kvinder om at parallelparkere den bette Ole (min bil). Tak for det Signe! Vi var et kvarter forsinket. Det er ikke lige den bedste entre.

Men Newyorkerbyheart (Birthe) og Mariannes mening (Marianne.... tadaaa) havde fået vinduesplads på La Tasca. Så de sad og tronede da vi kom halsende.

Og hvor var det bare en fornøjelse. Vi faldt bare i hak fra starten af. Og når man kun er fem mennesker til bords, så bliver det dejlig intimt og vi kunne snakke sammen alle sammen på en gang.

Jeg blev heldigvis lokket til at prøve en omgang tapas. Med lidt begejstret kvindeligt gruppepres fik vi gearet hinanden op til 7 tapas pr. snude. og det var bestemt lækkert.

Jeg fik:

1. Røget okseculotte på ruccola og urtepesto

2. Kyllingespyd med wasabisesam

3. Skiver af kyllingebryst med bagte æbler og karrydressing

4. Honning/chili rejer med citron

5. Gratineret bruchetta med tomat, salsa og oregano

6. Gratineret tærte på frisk salat

7. Svinemedaljon med svampesauce

Rejerne var lidt tamme. Men resten smagte rigtig dejligt. Især culotten, tærten og svinemedaljonen var nammenam.

Det var dejligt at spise sammen med sådan en flok madører. Jeg synes ikke der er noget der er mere dejligt end begejstrede mennesker. Og hvad jeg ikke lærte om udskæringer og stegning af bøffer og om amerikanske kageblandinger og nedfrysning af frugt. Og hvor har jeg bare glemt det hele igen. Korttidshukommelse det bruger vi ikke her ;-)

Men selvom jeg husker dårligt, så glemmer jeg aldrig et menneske der gør et godt indtryk på mig. Og jeg var faneme i godt selskab. Så jeg håber ikke det bliver sidste gang. Hurra for interessante kvinder, ord der flyder og god mad!

Tak for en rigtig dejlig dag til Malou, Birthe, Signe og Marianne!

Når det kniber med hukommelsen

2009-06-06T12:04:00.003+02:00

Så har Dorte altid sine helt egne festlige versioner af tingene.

Som igår, hvor hun ville citere Halfdan Rasmussen mens vi kørte bil

Ylle, Dylle, Dolle,
tre små lodne trolde
gik på jagt med vanter på
for at skyde hvad de så
Ylle skød en stegepande
Dylle skød et eller andet andet køkkenredskab
Dolle skød en kasserolle
Ylle, Dylle, Dolle

Tsk tsk

til Dortes information lyder den altså SÅDAN her:

Ylle, Dylle, Dolle,
tre små lodne trolde
gik på jagt med vanter på
for at skyde hvad de så
Ylle skød en kaffekande
Dylle skød en stegepande
Dolle skød en kasserolle
Ylle, Dylle, Dolle

Desværre...???

2009-06-03T12:38:00.003+02:00

Udklip min onkel har gaflet fra Ry Annonceblad maj 2009

Pragtfuld prangende pinse

2009-06-01T20:54:00.003+02:00

Den har været dejlig, har den. Den fuldfede pinse som lige nu er ved at gå i seng et sted ude i vest. Den har været fuld af sol, latter, kærlighed og frem for alt tid. Masser af tid.

Nu er jeg mentalt tanket op og klar til en dejlig kort uge. Det er jo grundlovsdag på fredag. Og det betyder hel fridag der hvor jeg arbejder.

Ps. er der nogen der ved hvad man kan bruge mispel til? Der var en hel bakke i min kasse og de står bare afventende på mit spisebord.

Af hjertet tak!

2009-06-01T20:26:00.004+02:00

Børn af lesbiske er psykisk stærke
01. jun. 2009 10.20 P3Nyheder

Børn, der vokser op med lebiske mødre, er psykisk stærkere end børn, der vokser op med en far og en mor.
Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet - den første af sin slags herhjemme.
Fem procent af børn i såkaldt "almindelige" familier har været i psykiatrisk behandling for lidelser som depression og anoreksi, - det samme gælder for under to procent af børn af lesbiske. Undersøgelsen strækker sig over perioden 1992 til 2008.

Modgang gør stærk
En af forskerne bag undersøgelsen Merete Laubjerg, siger til Ritzau, at resultatet tilbageviser bekymringen for, hvordan det påvirker børnene psykisk at vokse op i en anderledes familie.
- Der er en tendens til at tro, at hvis børn ikke vokser op i ganske almindelige kernefamilier, så har de det ikke godt. Vores undersøgelse viser, at det ikke forholder sig sådan, nærmere tværtimod, siger Merete Laubjerg.
Hun mener, at en forklaring kan være, at lesbiske mødre har opbygget en robusthed, fordi de gennem deres liv er stødt på mere modstand end heteroseksuelle.
- De har haft grund til at overveje livet på en anden måde, end de kvinder, som mere lever ud fra samfundets normer. Modstand kan gøre stærk og måske overføres det til børnene, siger Merete Laubjerg.

Jeg siger bare: Af hjertet tak til visse politikere og snærvertsynede dele af den danske befolkning, for at give os modstand, så vi kan blive stærke og opfostre vores børn på forbilledlig vis.

I øvrigt: Lovforslag nr. L105 blev vedtaget i torsdags. Det betyder at lesbiske der får børn som Dorte og jeg, via kunstig befrugtning kan stedbarnsadoptere allerede fra fødslen. Derudover fjernes 25-års reglen og det betyder at medmoderen ikke behøver være fyldt 25 for at kunne adoptere. Loven træder i kraft 1. juli 2009.

Tillykke til alle regnbuefamilierne!

Aftentur

2009-05-31T20:33:00.003+02:00

Vi har lige været ude og nyde vejret efter aftensmaden. Både Dorte og jeg er meget blege mennesker (interessant-blege!) der skal tage det med solen alvorligt. Desuden har jeg umanerlig svært ved at klare varmen. Så om morgenen og aftenen, der sniger vi os ud.

Vi gik op i den lille skov. Erna Marie elsker at kigge op i træernes kroner. Lyset der spiller mellem bladene. Mor og mor der går og hyggesnakker. Grisen Liselotte får en masser pludren med på vejen. Og de sidste 5 minutter af turen, blev det faktisk SÅ hyggeligt, at den lille bare skraldgrinede resten af vejen hjem. Vidunderlige tosseunge!

Mild og god

2009-05-30T22:06:00.006+02:00

Dagen startede langsomt. God tid. Smilende æg. Fred og ro. Besøg af Fætter Frej på små bare fødder. Så var jeg et smut i eksotiske Galten for at købe fødselsdagsgave til farmand og barselsgave til fætter. Hurtig frokost og afsted til mor og barn afsnittet på Skejby.

Erna Marie tog sin første lur i autostolen. Vidunderlige lille menneske. Vi var inde på skift. Børn må ikke medbringes. Men vejret var dejligt for den der var ude.

Jeg synes jo af hjertet, at alle babyer er vidunderlige. Men hende her, hun var smuk! Og lille og fin. Glæder mig til at følge endnu et vidunder på Bach-stammen!

Dagen har været kærlig mod mig. Og aftenen mild og god. Vi havde lovet at lufte den lille røde. Så vi tog en tur ad den grønne sti efter aftensmaden. Nu er min dag ved at være slut. Pigerne sover. Jeg sidder i tusmørket og kan knapt se hvad jeg selv skriver. Jeg forventer mig allerede meget af dagen i morgen.

Mine to

2009-05-29T18:06:00.004+02:00

Jeg elsker når de leger. De er så fulde af kærlighed og grin, begge to!

Ja, jeg ved godt den vender lidt forkert. Kan ikke finde ud af at vende den. Det kommer nok engang.

Jubel

2009-05-29T11:45:00.002+02:00

Så er jeg blevet kusinefætterfastermostertingeling!

Jeg har mange kusiner og fætre. Nogle af dem er jeg meget tæt på. Specielt en søskendeflok på fire, hvoraf den yngste i går fik sit første barn: en datter.

Jeg jubler indeni. Mest fordi han bliver en kærlig far ud over det sædvanlige. Men også fordi jeg synes det er skønt, at Erna Marie har en i familien hun følges med aldersmæssigt.

Jeg har haft den gladeste sms-kommunikation med den stolte fader her til formiddag. Og så kan jeg bare mærke helt ned i maven, hvor højt jeg elsker den flok. De er jo næsten mine søskende. I hvert fald i hjertet.

Bobble

2009-05-29T11:04:00.002+02:00

Sidder på arbejde. Næsten alene i det store kontor. Har lukket mig inde i en boble. Tori Amos i høretelefonerne og en masse billeder på skærmen, der skal klargøres til vores næste hjemmesideprojekt. En af de dage hvor jeg elsker mit arbejde højt!

Kattepine

2009-05-29T09:15:00.002+02:00

Øv. Da jeg var 50 meter fra mit arbejde, så jeg en nylig påkørt kat i vejkanten. Jeg kunne ikke bære den skulle ligge der. Forstår ikke man bare kan køre videre. Så jeg ventede på en af mine yndlingskolleger og spurgte om han ville gå med ud og bære den ind i grøften, inden den risikerede at blev ramt yderligere. Selvfølgelig ville han det.

Nu ligger den – stor og flot – i græsset i sikkerhed for hidsige dæk. Desværre var den hverken øretatoveret eller bar halsbånd. Hvorvidt den var chippet ved jeg jo ikke. Men der var desværre ingen jeg kunne henvende mig til. Håber ejerne finder den og får den begravet i baghaven.

Kan man det?

2009-05-27T20:56:00.003+02:00

Kan man kalde et pølsehorn kønt?

Jeg synes det ikke - men ikke desto mindre var det det, Dorte stolt udbrød igår da hun havde bagt en god håndfuld:

"neeeej, det her er altså det kønneste pølsehorn jeg nogensinde har lavet!

Og så blev jeg jo nødt til at fotografere det. Det er det store kønne brød der ligger forrest.

Fodfæste

2009-05-25T19:45:00.004+02:00

Sikke en weekend. Den startede helt nede i minusfeltet. Så fik jeg langsomt fodfæste og en rolig fødselsdag for min morbror, fik humøret til at fæstne igen. Informationer er indhentet og sorteret. En beslutning er taget. Nu skal der bare handling bag. Forhåbentlig har jeg lagt de første sten til en ny vej inden ugen er omme.

Min morbror bor næsten lige om hjørnet. På den smukkeste plet. Jeg bliver rolig helt ned i tæerne af udsigten over min barndoms hjemegn. Erna Marie sov trygt under troldhaslen og nød ellers selskabet. Hun var i så godt humør om aftenen at hun grinede i søvne!

Oppe at køre

2009-05-25T13:48:00.003+02:00

VI HAR DEM! VI HAR DEM! VI HAR DEM!!!

Billetterne til Tori Amos i Operaen er i hus. Klidmoster og jeg slog pjalterne sammen og har scoret FINE billetter. Vi kan ikke få armene ned. Og det er ikke så godt, for lige nu sidder hun i biffen og ser Antichrist. Stakkels dem bagved.

Der er lang tid til september! Suk!

Men så har vi god tid til at planlægge madkurvens indhold.